Madonna eller luder? Kvinders sexlyst er tilbage i skammekrogen

Kvinders seksuelle frihed er på vej tilbage i den skammekrog, hvor kvindelig lyst og liderlighed var gemt væk i flere hundrede år inden den seksuelle revolution i 60’erne og 70’erne. Og det er nogle af de kvinder, der dengang kæmpede for den seksuelle frihed, der i dag er en del af problemet.

Sådan lyder påstanden fra sexolog Vivi Hollænder, der i over 10 år har hjulpet kvinder og par med deres seksuelle problemer.

Hvorfor ser vi denne afvisning af kvindelig lyst nu - så mange år efter den såkaldte seksuelle revolution? Har kvinderne kæmpet forgæves, eller blev vi bare aldrig rigtig frie dengang?

»Både og, der er ligesom to strømninger. På sin vis er vi kommet rigtig langt. Der er mulighed for seksuel udfoldelse på mange fronter, der ikke var tidligere, og der er kommet en større accept af folk med andre seksuelle orienteringer end majoriteten, for eksempel homoseksuelle. Der ER også unge kvinder i dag, som har taget hånd om egen seksualitet, og som står ved, at de vil have lige så fri seksualitet som mænd. Men så er der det, man kan kalde det daglige, naturlige forhold til sex og krop. Dér synes jeg, at vi ser et tilbageskridt. Det, vi kan kalde frisindet, som vi egentlig var kendt for i Danmark og måske stadig er, er på retur.«

»For frisind betyder ikke kun, at man selv er enormt seksuelt udfarende, det handler for mig også om at acceptere, at andre tager valg, man ikke selv ville tage. Frisind er noget med tolerance og rummelighed, og vi har fået mindre tolerance over for kroppen. Vi er begyndt at se den med et meget mere seksualiseret blik. Vi dækker os mere til, vi ser kvinder, der ikke vil klæde om sammen med andre kvinder, og vi ser næsten ingen topløse kvinder på stranden. Vi kan også se det på den ammedebat, der kører. For 20 år siden ville man tro, det var løgn, hvis nogen kunne tage anstød af, at kvinder ammede offentligt. Sidst men ikke mindst ser vi det også ved det stadigt mere seksualiserede blik på små børn.«

Hvad ser du af konsekvenser ved det, du kalder det svindende frisind?

»Vi ældre kvinder, som har oplevet den seksuelle frigørelse og seksuelle revolution, kan mærke, hvordan der var et helt andet naturligt blik og frisind i nogle miljøer tidligere. Det kommer selvfølgelig an på, hvor man er vokset op. Men generelt blev seksualiteten sat fri, og vi prøvede at befri den for skam og skyld. I dag oplever jeg mange unge kvinder blandt mine klienter, som skammer sig over liderlighed og seksuel lyst. De undertrykker den slags følelser, og det giver dem store problemer i deres seksualliv. Jeg oplever kvinder, som ubevidst tager afstand fra deres kønsdele – de vil ikke have noget med dem at gøre.«

»Det er flere hundrede generationers undertrykkelse af kvindelig seksualitet, der nu slår igennem igen. Det forsvinder åbenbart ikke, selv om vi har budt kvindelig sexlyst velkommen de sidste 50 år – den her forestilling om den pæne pige, der ikke viser sin liderlighed eller kan lide den vilde, voldsomme sex eller lide sig selv som seksuelt liderligt væsen.«

Kan man ligefrem sige, at kampen for retten til en fri seksualitet er mislykket?

»Vi har i hvert fald stadig et ambivalent forhold til kvinders seksualitet. For vi er samtidig nået dertil, at kvinder SKAL have lyst. Det er normen i dag. Det, der skal kitte parrene sammen i dag, er jo sexlivet, og mændene har en forventning om, at også kvinder skal have noget ud af sex, at de skal nyde sex. De er opdraget til, at kvinder skal have noget ud af deres lyst, og de vil gøre alt for, at deres kvinder bliver liderlige. Mænd vil gerne føle sig begæret, og derfor vil de kunne føle kvindens lyst.«

Men hvad er problemet i det?

»Problemet er, at det stiller store krav til kvinder, der ikke kan præstere den her liderlighed. Derfor ser jeg også kvinder med præstationsangst, fordi de også bliver ramt af den her nypuritanisme, vi taler om. Der er en dobbelthed i dag, for som du også kan se i mediebilledet, så skal du have en sexet attitude og leve op til alle mulige forventninger, samtidig med at kvindelig seksualitet er forbundet med skam. Det gør mange kvinder ambivalente i forhold til deres sexualitet.«

Hvad betyder det for næste generations seksualitet?

»Jeg tror desværre, det bliver endnu værre for de næste generationer med den her kropsforskrækkelse og seksualisering af den naturlige krop. På den ene side seksualiserer vi alting omkring kroppen - på den anden side skammer vi os over den og vil ikke stå ved den.«

»Tænk på, hvor optagede unge kvinder er af at have den rigtige og sexede krop med store bryster og en tweerking-røv. Kroppen er voldsomt seksualiseret. Men samtidig oplever de en kultur, der tilsiger, at kvinder ikke må være løse på tråden. For eksempel oplever jeg, at mange unge stiller store moralske krav til sig selv og hinanden i forhold til, hvad man må og ikke må. Der er strenge regler for, hvem man må kysse, og hvem man ikke må kysse, det er forbudt at kysse ens venindes tidligere kæreste og så videre.«

Det lyder da som nogle udmærkede regler til at holde lidt ro i vennekredsen?

»Det er meget store krav og forventninger, de stiller til sig selv og hinanden. De fandtes i hvert fald ikke, da jeg var ung. Derfor kan det selvfølgelig også være en slags modsvar til deres forældres frie seksualitet. Vi ser jo altid en form for vekselvirkning generationer imellem. Der var da helt sikkert også unge mennesker og børn af meget frisindede hippier, som måske nok kunne have ønsket sig lidt mere struktur på tilværelsen.«

Så den her nypuritanisme kan simpelthen skyldes, at sådan en som mig reagerer på mine forældres seksuelle løssluppenhed?

»Det kan meget godt være den ene af forklaringerne, men ikke den eneste. Der skete et kæmpe tilbageskridt i 80’erne, da aids dukkede op. Det lagde en kæmpe dæmper på den seksuelle frigørelse. Pludselig blev sex forbundet med sygdom og død, og sygdommen var også en ægte og reel trussel. I begyndelsen var det kun i homokredse, men kampagnerne blev rettet mod alle. Pludselig var det sikker sex og den eneste ene, det hele handlede om, for det var skræmmende og livsfarligt at dyrke sex med alle.«

»Desuden blev internettet hver mands eje omkring år 2000, hvor alle mulige seksuelle subkulturer kunne blomstre frem. Alt muligt seksuelt var pludselig hvermandseje. Når der sker så voldsom en udvikling på én gang, sker der en modreaktion. Hvad gør det dog ikke ved unge, at de ser alt det her analsex på nettet? Det hele var pludselig blevet så tilgængeligt for alle, perversioner stod der og lyste på skærmen.«

»Og den sidste ting, jeg også tror har en stor del af årsagen, og som også hænger sammen med internettet, det er, at vi blevet meget mere globaliseret. Det danske frisind var en lille enestående plet i verden, men nu bliver vi også påvirket af andre kulturer udefra, som har et helt andet syn på seksualitet, og det påvirker også vores unge.«

Burde kvinderne, der kæmpede kampen dengang så ikke komme på banen igen og forsvare den frie seksualitet?

»Ja, nu tager du fat på noget. For der altså også en anden ting, som har med alt det her at gøre. Og det er netop den generation af feminister, som var med til at kæmpe for det her i sin tid. Der er også sket noget dér for mange af dem. Du vil se mange af dem tale imod pornografi og sexarbejde. Jeg har sgu sådan lyst til at sige, at når fanden bliver gammel, går han i kloster. Pludselig er porno noget for mændene, og sexarbejdere er undertrykte. Det er holdninger, som er kommet i stedet for at stå op og sige, at kvinder har selvbestemmelse over egen krop, uanset hvordan de bruger den. Og nu taler jeg selvfølgelig ikke om trafficking.«

»Når de såkaldte “gamle” feminister prøver at belære kvinder om, hvordan de skal gebærde sig med deres seksualitet, så ser de ikke, at de går patriarkatets gamle ærinde. De tager patent på den rigtige seksualitet for kvinder, og den ligner forbavsende meget den gode gamle, hvor motivet for, at kvinder dyrker sex, skulle være kærlighed og hengivenhed. Jeg synes, at nogle af de oprindelige rødstrømper ikke tillader den kvindelige seksualitet at gå andre veje end den, hvor den er knyttet til en person. Motivet skal være enten kærlighed eller liderlighed, du må for eksempel ikke bruge seksualitet til at tjene penge på eller til at please en mand.«

Hvad er problemet ved den opfattelse?

»Der glemmer de, at der indbygget i det, de kæmpede for, er friheden til at være den, man vil være. Du kan se den her såkaldte fjerde bølge feminisme med kvinder som Nikita Klæstrup, de får voldsom meget kritik af visse dele af kvindebevægelsen, fordi de fremstår som prototypen på det, der er sexet for mandens blik.«

»Ja, jeg ved ikke, det er vel egentlig det, de har imod dem. Det, synes jeg, er et meget fastlåst syn på, hvad der er kvindelig og hvad, der er mandlig seksualitet, og det er med til at fastholde kvindelig sex i stereotyper. Det kunne jo tænkes, at kvinder også synes, at den form for seksualitet er fed og lækker, selv om det også er den, der tænder mændene.«

Hvad kan så ændre den her nypuritanske retning i vores samfund?

»Nu er jeg ikke spåkone, må du endelig skrive, men jeg tænker desværre, at vi skal endnu længere ned i suppedasen igen, før nogen siger stop. Den næste generation børn og unge, der vokser op med det her forkvaklede syn på vores krop, de får nogle seksuelle udfordringer og issues, når de bliver voksne. Jeg håber, de siger, at sådan skal vores børn ikke have det. Det var det, min generations mødre sagde. Fordi de havde været undertrykt.«

»Og så kan man sætte sin lid til den store gruppe unge kvinder, som faktisk har taget de her ting til sig og gjort sig fri af skammen. De frisætter deres seksualitet og tør lege og eksperimentere. Både med sig selv og en eller flere partnere.«