Lær at forstå din hunds sprog

Siden de tidlige mennesker har vi brugt talen som redskab til at kommunikere med hinanden. Sproget er den direkte vej til at fortælle andre, hvordan vi har det, og hvad vi vil. Men der findes mange studier, som viser, at vores kropssprog også er en stor del af, hvordan vi udtrykker os.

Så det bør egentlig ikke komme bag på nogen, at hundens primære kommunikationsmetode netop er kropssproget.

Selvom vi er vant til, at hunde gør højt og tydeligt, så er det ikke her vi skal vende opmærksomheden hen. I stedet bør vi lægge mærke til de signaler, som hunden forsøger at vise os med sit kropssprog, fortæller Irene Jarnved, som er hundeekspert og forfatter til fire bøger om hundetræning og -adfærd.

»Hunden sender os dæmpende signaler, når den er usikker eller vil berolige andre,« siger hun.

Hundens dæmpende signaler handler om, at hunden vil dæmpe sin modpart, hvad enten det er et menneske eller en anden hund. Nogle af måderne kan være at lave smaskelyde, flakke med blikket, lægge sig ned, vende bagenden til eller lægge hovedet på skrå.

Og ifølge Irene Jarnved bruger hunden de dæmpende signaler i tre forskellige situationer.

Når hunden eksempelvis får skældud af sin ejer eller en fremmed hund viser truende adfærd, kan hunden finde på at bruge de dæmpende signaler for at berolige sin modpart. Så når du forsøger at skælde din hund ud, og den ikke kigger dig i øjnene, så er det ikke fordi den er ligeglad. Tværtimod har den forstået din vrede og forsøger at dæmpe den.

En anden situation, hvor hunde bruger de dæmpende signaler, er hvis hunden fornemmer, at modparten er usikker. I det tilfælde vil den forsøge at virke mindre truende selv og på den måde vise, at der ikke er fare på færde. I begge tilfælde har signalerne altså en beroligende effekt.

Den sidste situation stikker lidt udenfor de to andre, da hunden ikke forsøger at dæmpe andres adfærd. Når hunden hygger sig, kan den nemlig også finde på at benytte sig af de samme signaler. Det kan eksempelvis være smaskelyde eller de flakkende blikke. Her betyder det i stedet, at hunden forsøger at bevare den gode stemning.

»Det kan sammenlignes med, når vi mennesker er til middag hos hinanden, og vi fortæller værten, at det er hyggeligt at være inviteret. På samme måde forsøger hunden at bekræfte den sociale relation,« fortæller Irene Jarnved, som understreger, at hundens bevægelser er fuldstændig bevidste.

Hun mener, at man kan ligestille hundens kropssprog med menneskets talte sprog, og at hunden er lige så intelligent på sprog, som mennesker er.

»Så vidt vi ved, findes der 29 former for dæmpende signaler, hvilket er det samme antal bogstaver, som vi har i alfabetet. Så hundene sætter deres bevægelser sammen, som vi gør med ord,« siger hun.

Hunden er mere visuelt orienteret end lydorienteret, fortæller hun. Så selv om den også benytter sig af eksempelvis knurren og gøen, så vil den altid understøtte der med kropssprog.

Så når hunden er aggressiv, vil den ofte blive stiv i kroppen og stirre på sin modpart. Og hvis ikke det bliver opfattet, vil den ty til lydeffekterne og begynde at knurre, og i sidste ende bide.

»Så de opgraderer på trusselsniveauet,« siger hun.