Fortsæt til indhold
Livsstil

Ud af rejehopbåsen og tilbage igen

I 1983 rejehoppede Gry Meilstrup Johansen sig til sejren i det danske melodi grand prix. Efter sejren følte sangerinden ofte, at det kokette dansetrin skyggede for musikken, men i dag har Gry fundet rejehoppet frem igen.

Kristine Dam Johansen

»Og må vi så præsentere Dem for... Gry!«

En meget ung Jørgen de Mylius iført lyserød blazer kalder den kun 17-årige Gry på scenen til det danske melodi grand prix i 1983.

Ud træder en meget nervøs pige i lårkort, mørkegrøn kjole med 80’er-bobbede krøller og masser af kindrødt.

Musikken går i gang, og fra første strofe af sangen »Kloden drejer« foretager den unge Gry et kækt lille hop til venstre, mens hun synger.

Gry Johansen vandt i 1983 det danske melodi grand prix med sangen "Kloden drejer" og det danmarksberømte rejehop. Det var ikke indstuderet, afslører hun i dag, men et resultat af en 17-årig piges besvær med at følge DR-koreografien. Arkivfoto: Mogens Berger

Koreografen fra Danmarks Radio havde egentlig instrueret hende i at hoppe skiftevis til højre og venstre, men Gry, som med egne ord »aldrig har været den store danser«, har svært ved at hoppe til højre, mens hun synger.

I sidste sekund besluttede vi at sende en ekstra sang - Kloden Drejer - som blev komponeret på to dage. Vi tænkte: »Så har vi da i det mindste også den med.
Gry Meilstrup Johansen

»Derfor blev det et lille monotont hop til venstre, og ja… Sådan opstod rejehoppet,« siger Gry Meilstrup Johansen, som i dag er 51 år,

Dagen efter sejren skrev journalist Rud Koefoed i Ekstra Bladet, at Gry »rejehoppede sig til sejr« og introducerede dermed ordet »rejehop« i det danske sprog.

I dag er det netop rejehoppet, som de fleste danskere husker Gry for. Det har hun både været glad for og ked af igennem årene, men den 51-årige sangerinde glædes ved tanken om, at Danmark husker hende.

I dag lever hun af at optræde med sit eget grand prix-show og rejser rundt i landet til firmafester, private fester og festivaler og synger vindersange som »Danse i måneskin«, »Ding A Dong«, »Vi maler byen rød«, »Hold Me Now«, »What’s Another Year« og selvfølgelig »Kloden drejer«.

»Jeg laver stadig rejehoppet, og jeg får publikum til at lave rejehop sammen med mig. Det er en fest at optræde, når folk synger med fra første strofe. Det er enormt givende at komme ud, hvor man er ønsket og give folk et genhør med grand prix-sangene,« siger Gry Johansen.

Ved siden af sit show er hun også aktuel med en ny single med titlen »Kom og kys mig«. Sangen er skrevet i samarbejde med Keld Heick, og musikken til singlen er skrevet af hendes mand, Per Meilstrup. Lydmæssigt er sangen blandt andet inspireret af Abba, som altid har været Grys store idoler.

»Det er en rigtig glad popsang, som appellerer meget til mig og til 1980’erne. Når jeg synger den, føler jeg, at jeg kommer tilbage til dér, hvor jeg startede,« siger hun.

Folk lagde ikke mærke til den musik, jeg lavede efter Melodi Grand Prix'et. Alle talte kun om rejehoppet. Jeg var ung og ambitiøs, og jeg ville gerne vise verden min musik, som jeg var stolt af, men der var ingen, der tog stilling til, om musikken var god eller dårlig.
Gry Meilstrup Johansen

Vandt - og blev sat i bås

Gry Meilstrup Johansen er vokset op i Charlottenlund. Begge hendes forældre er klassiske sangere.

Hendes mor, Vivian Johansen, har deltaget i Melodi grand prix’et flere gange, blandt andet i 1964, da hun – mens hun var gravid med Gry - optrådte sammen med sin søster og blev nummer to med sangen »Der er en forskel«.

I starten af 1980’erne sang Gry i et band med nogle unge fyre, og i 1983 var det for første gang muligt for alle at indsende en sang til det danske grand prix.

»Vi syntes, det kunne være sjovt, så vi sendte tre sange af sted. I sidste sekund besluttede vi at sende en ekstra sang - »Kloden drejer« - som blev komponeret på to dage. Vi tænkte: »Så har vi da i det mindste også den med.« Og så var det den, der blev valgt ud,« erindrer Gry om sangen, der endte i top-10 blandt 800 sange.

Gry glemte halvdelen af andet vers, imens hun optrådte med "Kloden drejer". Men hun vandt alligevel. Arkivfoto: Mogens Berger

»Som barn så jeg altid grand prix i fjernsynet hjemme i stuen, og jeg drømte om at være med. Og så var det pludselig mig, der skulle synge i det show, der blev set af flest mennesker i Danmark på hele året. Det var meget uvirkeligt,« siger Gry.

Da de kom til generalprøven, var hun så nervøs, at hun glemte halvdelen af andet vers. Men da showet endelig løb af stablen, strøg »Kloden drejer« til tops, og Gry løb med sejren.

Med denne triumf i bagagen rejste hun land og rige rundt for at optræde. Hun indspillede lp’er produceret af Stig Kreutzfeldt, kendt fra Rugsted og Kreutzfeldt. Hun lavede musik med den amerikanske guitarist og producer Billy Cross og sendte pladen »Magic Touch« på gaden i 1984.

Men det var svært at fjerne danskernes fokus fra det dansetrin, som den unge sangerinde var blevet kendt for.

Jeg synes, det er fantastisk, at folk stadig kan huske, hvem jeg er. Jeg kan stadig få jobs og leve af at optræde. Hvor mange kan sige det efter så mange år.
Gry Meilstrup Johansen

»Folk lagde ikke mærke til den musik, jeg lavede efter grand prix’et. Alle talte kun om rejehoppet. Jeg var ung og ambitiøs, og jeg ville gerne vise verden min musik, som jeg var stolt af, men der var ingen, der tog stilling til, om musikken var god eller dårlig. Jeg blev sat i en melodi grand prix-bås, som jeg ikke kunne flygte fra. Det var jeg rigtig ked af,« siger Gry.

»Derfor var det fedt at komme til Tyskland, hvor der slet ikke var fokus på melodi grand prix’et, og jeg kunne leve mine drømme ud,« siger hun.

Karriere i Tyskland

I 1986 havde Gry sendt pladen »Sparks« på gaden i Danmark. Året efter, i 1987, faldt albummet i hænderne på den tyske sanger og pladeproducer Bernie Paul, som gerne ville lave et samarbejde med den 21-årige sangerinde.

Gry dannede en duet med Bernie Paul, og sammen udgav de flere singler i Tyskland. Senere blev Bernie Paul også producent for Grys egen musik. Mens hun var i Tyskland, komponerede Gry også en række sange med sin mand, Per Meilstrup, som blev oversat til tysk.

»Jeg blev mere involveret i musikken. Det blev mit eget projekt. I Danmark var jeg mere kendt for rejehoppet end for musikken, og jeg havde ikke lyst til, at det skulle hænge ved i Tyskland, så jeg fortalte ikke, at jeg havde vundet det danske melodi grand prix. Jeg ville starte på en frisk,« siger hun.

Frem til 1994 havde Gry en musikkarriere i Tyskland og var ofte på turné i flere måneder ad gangen. Men hun syntes, at det var svært at forene sit store ønske om at få børn med en musikkarriere, hvor hun i lange perioder ikke selv var herre over sin tid.

Dobbelt grand prix-comeback

Derfor valgte Gry at sætte musikken på pause og vendte i 1994 tilbage til Danmark. I 1998 kom sønnen Thomas til verden.

Men glæden ved at optræde forsvandt ikke uden videre, og hjemme i Danmark sagde folk stadig rejehop, når de talte om Gry.

I 2000 besluttede hun sig for at stille op til det danske melodi grand prix igen med sangen »Sig du vil have mig«, som gav hende en sjetteplads.

Til grand prix’et i 2001 skrev Gry teksten til »En sang i mit hjerte«, som blev sunget af tidligere grand prix-vindere.

I dag fortæller hun, at hun ikke havde intentioner om, at de to optrædener skulle være et decideret comeback og føre nye plader med sig.

I de efterfølgende år brugte hun i stedet meget tid på at være mor for sønnen Thomas, som i de seneste år har fået sin egen sangkarriere.

Men efter hjemkomsten fra Tyskland var Gry begyndt at se anderledes på det faktum, at folk stadig forbandt hende med rejehoppet. Hun besluttede sig for at bruge det som et fortrin.

Bruger rejehoppet som en styrke

»Jeg var blevet ældre, og jeg besluttede mig for at vende det til noget positivt i stedet for at fokusere på det som noget negativt. Så jeg tog de vindersange fra grand prix’erne, som betød noget for mig, og brugte dem som ingrediens i mit eget show,« siger hun.

Som Gry siger, vil hun hellere være kendt for melodi grand prix’et og komme bredt ud med sin optræden end at sidde på en café og synge for sig selv.

»Jeg synes, at det er fantastisk, at folk stadig kan huske, hvem jeg er. Jeg kan stadig få jobs og leve af at optræde. Hvor mange kan sige det efter så mange år?«

»Birthe Kjær vil også være kendt for »Den knaldrøde gummibåd« fra nu og til evig tid, ligesom Dario Campeotto altid vil være husket for »Angelique«. Egentlig er det jo utroligt, at three minutes of fame kan gøre, at man aldrig bliver glemt, men heller aldrig husket for andet,« siger hun og griner.