»Vi burde bade i glimmer og rejse pensionsopsparingen op«

Hvorfor er der brug for, at vi kvinder samles?

»Fordi vi er bedre, når vi er flere. Og fordi vi ikke er bange for de store ord, så er kvindefællesskaber noget ganske særligt, livgivende og kraftfuldt. Der er også noget med, at kvindeliv har nogle fællestræk – vi har de samme omstændigheder. F.eks. ved vi, hvor utilpas man kan blive af en menstruation, og vi ved også, hvorfor vi ikke vil klappes i røven på gaden. De børn, vi har, vil have eller ikke har og slet ikke vil have, definerer os også. Der er noget liv, der hiver i kvinder, som giver os et fælles udgangspunkt og en gensidig grundforståelse. Og så fordi det er sjovt – helt ærligt; kvinder er ofte sjovere og bedre selskab end mænd, også selv om ingen tør sige det højt.«

Hvad betyder kvindekamp for dig?

»At vi skal passe på hinanden. Kvindekamp er et stærkt belastet ord, men ordet anerkender, at der ikke er ligestilling i Danmark endnu, og at vi stadig har meget at kæmpe for. Kampen er i hvert fald uafsluttet, for vi er der ikke endnu. Begrebet handler for mig også om, at vi følges ad; sammen. At vi kvinder er nødt til at hjælpes ad – det kan godt være, at du ikke har brug for kvindekamp hjemme hos dig, men måske har din medsøster brug for, at du kæmper for hende og for andre kvinder. Kvindekampen er et fællesskab og måske det cooleste af slagsen, jeg kan komme i tanke om. Og måske den eneste kampsituation nogensinde, hvor det rent faktisk er en fordel at have høje hæle og læbestift på. Så der er altså ingen grund “whatsoever” til ikke bare at være med.«

Hvorfor er der brug for en bog som ManiFest?

»Fordi vi har brug for et fælles udgangspunkt. Et ManiFest definerer omridset af et udgangspunkt; alle behøver ikke at være enige. Det er faktisk en fordel, hvis alle ikke er det, men vi har brug for noget at tage udgangspunkt i, som måske skubber lidt, eller er lidt udfordrende. Samtidig så hedder bogen jo ManiFest med stort F, fordi den også handler om, at vi er nødt til at tage festen tilbage i min generation. Vi har mistet excentriciteten og er blevet noget så fornuftige. Vi burde bade i glimmer og rejse pensionsopsparingen op – eller i det mindste gøre én ting indimellem, der er ufornuftig og sjov. Livet er ikke et hækkeløb mod pensionen.«

Hvor meget betyder biologi i forhold til ligestilling?

»De to ting har INTET med hinanden at gøre. Når nogen siger, at kvinder har et særligt omsorgsgen, er jeg lige ved at gå i spasmer. Det passer simpelthen ikke. Vi har kulturelt set fået lov til at være omsorgsfulde, men se på en lille dreng, der lige er blevet storebror, eller en mand, der er blevet far. De er kun de usympatiske røvhuller, der ikke kan vise omsorg. Samtidig er omsorg på grund af manglende ligestilling så blevet noget af det, som vi i samfundet vil betale mindst for – fordi det er kvindejob, fordi mænd ikke har fået lov. Så det bider sig selv i halen. Ja, vi føder børn og ammer, men det behøver helt ærligt ikke give mindre ligestilling – tværtimod burde vi ophøjes til gudinder for den funktion.«

Hvordan ser et meningsfuldt kvindeliv ud anno 2016?

»Her burde jeg naturligvis sige, at alt er lige godt, og at “bare du er glad” så er det godt. Men det mener jeg faktisk ikke. Jeg mener, at meningsfuldhed opstår, når man gør sig umage. Både med sine børn, sin kærlighed, sit arbejde og med alt det der omgiver en. Når man ikke bare lader livet stå til, men griber fat om det og handler. Når man stopper med at "runde-brokke" sig og i stedet går ud i livet og gør noget ved det, man ikke kan holde ud. Og ja, det har konsekvenser, og nej, alle kan ikke altid lide en.«

Hvorfor lader kvinder sig styre af "de andre"?

»Fordi vi så gerne vil have, at folk skal synes, vi er søde. Det er noget, vi har lært af vores forældre. Og så fordi vi tror, at andre har det federe og sjovere end os, og at vi er i en form for konkurrence om at have det fedeste liv. Så sammenligner vi os med andre, og det tror jeg faktisk, at man dør af. I hvert fald på indersiden.«

Hvad forstår du ved "kvinde er kvinde værst"?

»At man fratager kvinder retten til at have holdninger. For hvis man mener noget, der ikke er pænt, er man enten jantelovsagtig eller ikke god ved andre kvinder. Så det er et effektivt undertrykkelsesredskab bare at blive ved med at sige det. Men der er jo idioter bag hvert gadehjørne – klaphatte, der ikke vil andre det bedste, og det er uanset, om det er mænd eller kvinder, der står og lurer.«

Hvad er opskriften på et lykkeligt kvindeliv?

»Ét hvor man slipper sig selv fri – hvor man giver sig selv lov til at være lige så vild og krøllet, som man inderst inde har lyst til. Et liv hvor man elsker, lever, kysser og interesserer sig for andre, og hvor man aldrig glemmer festen, selv om vasketøjsbunken vokser af sig selv. Et liv hvor man ikke slår sig selv i hovedet med andres liv, holdninger eller meninger, og hvor man indser, at den perfekte overflade er uinteressant. Kort sagt: et liv, hvor man er, hvem man er, dér hvor man er. Og danser lidt samtidig.«