Flere vælger kødet fra

»Det er jo ikke fordi, vi spiser så meget anderledes end andre. Jeg køber de samme basisvarer, havregryn, mel, rosiner, dåsetomater, nødder, frugt og grønt. Og som de fleste andres aftensmad er vores måltid baseret på ris, pasta eller kartofler. Men vi har valgt produkter fra dyr fra af dyreetiske hensyn. At der oven i købet er blevet skruet op for vores fysiske sundhed er selvfølgelig et plus.«

Sådan siger Irene Nielsen, der er gift med Raymond, mor til tre piger - tvillinger på 4 år og en storesøster på 5 år - og bosat i Slagelse. Familien er et godt eksempel på en tendens i Danmark: Flere af os vælger kødet fra - enten helt og aldeles eller i form af kødfrie dage en gang eller to om ugen.

Ifølge konsulent Susanne Juhl fra pej gruppen, der analyserer forbrugertrends, vil antallet af inkarnerede vegetarer stige svagt frem mod 2020, mens antallet af flexitarer være klart stigende. Når man er flexitar, vælger man aktivt at skifte kødet ud med alternative proteinkilder i løbet af ugen. F.eks. holder man kødløs mandag eller dropper kødet helt på alle hverdagene.

»De primære årsager til den stigende interesse for at skære ned på kødet er sundhed, dyrevelfærd og penge,« siger Susanne Juhl.

Fremtidsforsker Marianne Levinsen, der er forskningschef ved Fremforsk, kan se en stigende tendens til, at folk vælger at have faste retningslinjer for deres kost. F.eks. at deres mad udelukkende skal være plantebaseret, 100 pct. økologisk eller i den helt anden grøft være meget proteinrig.

»Flere tænker over, hvad de spiser og vælger kødet fra. Nogle gør det pga. sundhedsaspektet, for andre handler det om at redde verden, fordi det belaster vores miljø, øger CO2-udledningen etc. Og så er der dem, der ikke vil spise kød af hensyn til dyrene,« forklarer hun.

Selviscenesættelse

Marianne Levinsen mener, at det for en del mennesker handler om selviscenesættelse.

»Vi lever i en tid, hvor mange mennesker gerne vil have en personlig profil, og her kan kosten spille en vigtig rolle. Det er mest udtalt i speltzonerne på Nørrebro og Østerbro i København og på Frederiksbjerg i Aarhus, hvor rigtig mange især kvinder går meget op i kost og sundhed,« siger hun.

Ifølge fremtidsforskeren handler det ikke kun om kød eller ikke kød. Den overordnede tendens er, at mange af os bruger vores kostvaner til at sende signaler om, hvem vi er. Og her er lidt men godt bedre end store mængder mad i ringere kvalitet. Det er mere in at kunne fortælle, at man har købt 300 gr. lammekød i en gårdbutik end 5 kg svinekød på tilbud i Kvickly.

»Mængder er ikke hot. Det er not. Mængder er noget, underklassen mæsker sig i. Jeg ved godt, at det lyder lidt groft, men sådan er det,« siger hun.

Tre hovedårsager

Dansk Vegetarforening kan notere, at antallet af henvendelser er stærkt stigende, og at medlemstallet er steget med 52 pct. i de seneste fem år. Hvor mange vegetarer der findes i Danmark er uvist. Den seneste undersøgelse fra 2010 viste, at der var 160.000 vegetarer i Danmark.

Formanden for foreningen, Jacob Kaae Andersen, forklarer, at han møder flere og flere, der lader sig inspirere til at vælge kødet fra, men som ikke nødvendigvis er 100 pct. vegetarer eller veganere.

»Sidste år lavede vi en undersøgelse blandt 1.180 vegetarer, veganere og andre interesserede. Den viste, at der er tre hovedårsager til, at folk vælger en plantebaseret kost; dyreetik, miljø og sundhed, og det kan ikke rigtig skilles ad. Men det er tydeligt, at folk er begyndt at gå op i miljøet, og at de derfor vælger kødet fra,« siger han.

Et uprøvet marked

Den opadgående tendens mærker man også i Coop, hvor salget af vegetarretter er fordoblet fra 2014 til 2015. Det er f.eks.vegetarisk burgerbøf af enten soya eller linser, hakket tofu, der minder om kyllingestykker, og færdigretter med ris, grøntsager og kryddersovs. Dertil kommer en stigende efterspørgsel på falafelkugler.

»Det er et meget uprøvet marked for os, men også et af de områder, hvor der er størst vækstmuligheder. Vi skal i løbet af foråret finde ud af, om folk vil have færdigretter, produkter, der minder om kød, men er baseret på andre proteiner, eller om de vil have linse- og bønneblandinger. Vi prøver os frem,« siger analysechef Lars Aarup, Coop.

Han vurderer, at der blot er 50.000 hard core-vegetarer i Danmark.

»Men der er et potentiale på en million danskere, fordi tendensen til, at folk vælger kød fra en gang imellem, er i kraftig vækst. Det marked skal vi forsøge at komme ind på,« siger Lars Aarup.

Omtanke for miljøet

Virksomheden Naturli, som i næsten 30 år har leveret plantebaserede fødevarer til supermarkederne, bl.a. falafelkugler, Hakket Veggi, som ligner en kødfars, og tofu, der ligner kyllingetern, mærker også den stigende efterspørgsel.

»Jeg tror, at det hænger sammen med, at der er større fokus på området. Forbrugerne spiser med større omtanke for miljøet, men jeg tror også, at det er fordi, forbrugerne går bevidst efter mad, der smager bedre og af mere,« siger Naturli’s marketingchef, Michael Hein Pilgaard.

Tilbage i Slagelse har Irene Nielsen, hendes mand og børn en helt almindelig travl hverdag med arbejde og familieliv. Når man åbner familiens køleskab, er det helt fyldt, for der er lige købt ind.

Men hvis man vil have spegepølse på den skive rugbrød, der ligger på tallerkenen, skal man lede længe, for det findes ikke.

»Det er et valg, som vi tog for to år siden, efter at jeg havde set nogen videoer om, hvordan dyrene bliver behandlet. Jeg læste også meget om det og besluttede mig for, at jeg ikke ville være med til at støtte den industri. Jeg havde lyst til at leve efter min overbevisning, nemlig at dyrene ikke skal lide og ofre deres liv for, at jeg kan få kød på tallerkenen, og nej, det er overhovedet ikke besværligt,« fortæller Irene Nielsen, der er veganer og dermed også siger nej til kage på sit arbejde, fordi den kan indeholde æg og mælk.

Dødt dyr på panden

Menuen hos familien Nielsen står på mange forskellige retter - bl.a. karryretter med grøntsager og ris, selleribøffer, grøntsagslasagne, bulgur, pasta uden æg etc.

»Hvis man skal lave god mad, handler det om krydderierne og de gode råvarer. Vi savner overhovedet ikke de animalske produkter. At smække et stykke dødt dyr på en pande, er ikke madlavning, synes jeg. Kunsten er at lave god krydret mad af friske grøntsager, så det smager af noget,« siger Irene Nielsen, der kan mærke, at hun har fået det fysisk bedre, efter at hun er holdt op med at spise kød.

»Jeg føler mig sundere og har det bedre. Vegetarer og veganere lider af færre livsstilssygdomme som diabetes, forhøjet kolesterol etc.,« siger hun.