En skilsmisse har ikke noget med ligestilling at gøre

Vi trænger til en debat om deleordninger, mener familierådgiver Lola Jensen, der er kendt for at give forældre gode råd i TV 2’s Go’ morgen Danmark.

Lola Jensen har været familierådgiver i 31 år, og hun frygter, at man i ligestillingens hellige navn er ved at glemme børnenes tarv.

At loven om forældreansvar og delt forældremyndighed bliver misbrugt til at smugle en obligatorisk deleordning med lige meget tid hos far og mor ind ad bagdøren.

”Den tidligere regering var en my fra at vedtage en lov, som ville lægge en 7/7 ordning ned over familierne. Og det var ikke intentionen med forældreansvarsloven, at der skulle indføres millimeterdemokrati i skilsmisser. Loven slår bare fast, at et barn har ret til to forældre og til at være sammen med både sin far og sin mor,” siger Lola Jensen, der er aktuel med en ny bog om skilsmisse, og fortsætter:

”Men en mor og en far har omvendt ikke ligeret til barnet. På den måde tænker man ikke barnets tarv ind.”

Egentlig var hun i gang med en bog om teenagere som opfølgning på hendes to bøger om små og mellemstore børn. Men bogen om skilsmisse trængte sig på.

”Der har været mange hårde historier i tv om voldsomme skilsmisser, som folk ender i. Og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at hvis de mennesker havde fået hjælp på et tidligere tidspunkt, ville de ikke være endt helt derude, hvor den ene part afskærer den anden fra at se børnene,”

”Jeg håber, at man kan bruge min bog fra den dag, hvor tanken om skilsmisse fødes. Måske kan den give nogen lyst til at arbejde lidt hårdere på at få forholdet til at fungere. Hvis ikke, så er mit håb, at den kan hjælpe til med, at skilsmissen får et bedre forløb,” siger hun og lægger ikke skjul på, at hun også har en anden dagsorden, som falder uden for det, man kalder politisk korrekt.

”Jeg kunne slet ikke have, at der ikke er nogen, der tænker over konsekvensen af at lave nogle love, bare fordi vi vil være moderne og tilgodese faderen. Jeg ved godt, at der er nogen, der siger, at jeg bomber tilbage til Ruder Konges tid, og jeg ved, at jeg kommer til at stå på mål for mine kontroversielle udtalelser, men vi har aldrig i de 31 år jeg har været familievejleder sat ord på, at børn kan reagere mod de deleordninger, man laver.” siger Lola Jensen og fortsætter:

”Det hedder sig, at mit barn reagerer voldsomt, fordi jeg har været indlagt på sygehuset, eller mit barn reagerer voldsomt på, at vi har fået et handicappet barn, der tager mere af vores tid. Men nævner man over for en familie, at deres barn reagerer på en 7/7 ordning, så benægtes det. Man vælger simpelthen, at ignorere børnenes følelser.”

I dag lever ca. hvert tredje skilsmissebarn i en deleordning, hvor de bor lige meget hos både mor og far. Det er næsten en tredobling på fire år. En udvikling, der er accelereret kraftigt, siden loven om delt forældreansvar blev vedtaget.

”Det er forældrenes ærinde, der primært bliver gået, når man vælger en fitfy-fifty-ordning. Det er udtryk for en narcissistisk tankegang, der ikke har barnets bedste for øje,” mener Lola Jensen, der understreger, at det er utroligt, hvad børn kan holde til. De er gode til at indrette sig, hvis de oplever, at voksne tror på det, de gør. De omstiller sig og følger med. Men forældre bør handle ud fra et hensyn til, hvad der er det bedste for barnets trivsel frem for egne egoistiske behov og hævdelse af en ret til at have halvdelen af samværet. For det at have to bosteder, det skaber rodløshed.

”Når jeg har været på hotel i Jylland, så er jeg glad for at komme hjem, og jeg ved, at det er mit hjem. Men de her børn står og siger, her bor mor, og her bor far, men hvor bor jeg?”

Nogle forældre prøver i en periode, måske fordi de ikke kan få solgt huset, at bevare basen for barnets skyld. Så skal de skiftes til at flytte ind hos barnet.

Og den model vil de fleste børn ifølge Lola Jensen ønske sig, for deres problem er jo ikke, at de i perioder ikke ser den ene forældre - det gør en langtidschaufførs barn jo heller ikke - deres problem er, at de mister deres base. For barnet er familien der, hvor man bor.

”Men når forældrene har prøvet det i tre-fire måneder, så kan de ikke holde det ud længere, for det er som at bo i en kuffert. Og så bliver jeg nødt til at sige; ja, men det er det, I er på vej til at byde jeres børn om kort tid,”

I bogen bruger Lola Jensen et træ som billede på, hvad der sker med barnet. I gamle dage hvor moderen næsten altid fik forældremyndigheden over barnet, og faderen samvær hver anden weekend, da udviklede barnet et solidt rodnet i sit hjem hos moderen. Selvfølgelig var den del af kronen, som symboliserer barnets samvær med faderen, ret vissent, for barnet fik for lidt far.

Men i dag tager man træet, altså barnet, og rykker det op med rode en gang om ugen for at plante det om.

”Og det er klart, at det giver en meget lille rod og mere slidsomme vækstforhold. Derfor tror jeg ikke rigtig på den ordning. I hvert fald ikke for de små børn. De kan ikke tåle den. Skolebørnene går det lidt bedre for. Men teenagerne, de gider den ikke. De hader at skulle flytte makeuppen fra det ene sted til det andet. Mange deleordninger bliver ændret, når børnene er store nok til selv at måtte bestemme,”

Lola Jensen opfordrer forældre til at gøre alt, hvad de kan for at få et godt samarbejde, så børnene har begge deres forældre, men det er vigtigt, at børn har et sted, hvor de kan sige; her bor jeg.

”Derfor håber jeg, at man kan bruge min bog som inspiration til den diskussion. Jeg mødte for eksempel en far, der var blevet kritiseret for ikke at have kæmpet nok for at få en 7/7 løsning, for det er jo hans ret. Men han valgte at træde tilbage, fordi han kunne se, at barnet ikke trivedes med det. ”Jeg passer jo på mit barn”, sagde han. Og det er mit mål, at få forældre til at passe på deres børn,”

I sine 31 år som familierådgiver har Lola Jensen set masser af børns reaktioner på skilsmisse og samværsordninger.

”Og uden at ville generalisere, så har de helt små børn en stærkere tilknytning til moderen. Selvfølgelig rykker faderen mere ind på banen, hvis han tager barselsorlov, men moderen er god til at læse et lille barn. Til gengæld må moderen give slip, hvis den 7-9-årige ser sin far som stjernen. Så er det måske hos ham, bopælsadressen bør være, og så ville det være virkelig synd for børnene, hvis de ikke måtte se deres far noget mere, fordi moderen holder på sin ret.

Og jeg siger ikke for enhver pris, at moderen altid har den største tilknytning til barnet. I bogen har jeg et eksempel på en mor, der flyttede ud af huset i et halvt år, indtil hun havde fundet en bolig. Men efter det halve år fortryder manden den aftale, de havde haft med, at børnene skulle have bopælsadresse hos hende, og han går i Statsamtet og vinder. Hun føler sig selvfølgelig snydt og er meget skuffet over at måtte nøjes med en 10/4 løsning. Men jeg må råde hende til at se det fra børnenes side og give dem ro til at finde sig tilrette i den nye situation. Og hvis hun ikke føler, at faderen er god nok, så ville hun vel ikke have efterladt dem til ham fra start af,”

Lola Jensen mener, at der er for mange unge forældre, som ikke kæmper nok for at få ægteskabet til at holde. De tror måske, at det er lettere at blive skilt, for så har de trods alt fri hver anden uge.

”Det piner mig virkelig, når man begynder at spekulere i samværsordninger og tænker, at hvis jeg skal have mine børn så meget, så har jeg jo ikke tid til dit og dat. Folk glemmer, at forældrene altid er barnets primære omsorgspersoner, der skal være parat til at hjælpe hinanden og tage over, når der er brug for det,”

Men de unge er ikke vant til kriser, fordi de er blevet opdraget af curlingforældre, der har fjernet hver sten på vejen, mener hun.

Derfor er de dårligt stillet, når de skal ud og slås for deres familie og deres parforhold.

I dag indgår børn i designerfamiliens drøm på lige fod med samtalekøkkenet og Wegnerstolen. Uddannelsen er på plads, man har vandret rundt på indlandsisen og besteget Mount Everest, og nu er det tid at falde til ro og skabe en familie.

Men landingen fra det romantiske frieri i en helikopter med udsigt til islandske gejsere til kravene i en børnefamilie er hård. Man opdager pludselig, at familielivet sætter visse begrænsninger for det frie livs tag-selv-bord.

Og det kan blive besværligt, når det ikke længere er nok at løbe med børnejoggeren rundt om søen og træne til næste maraton.

”Jeg synes, at man bliver skilt for hurtigt i dag. Man har haft et forkælet liv uden modstand. Man har taget på bjergvandring og drukket café latte, og man har ikke mødt kritik. Forældrene har curlet hele vejen, og de unge har aldrig selv prøvet at løse en konflikt. Forældrene har ringet til skolen; min søn siger, der er en konflikt, jeg vil gerne lige høre, hvad det går ud på,” siger hun og fortsætter:

”Men så står du der, 30 år gammel, med dit første barn i det perfekte hjem med Wegner, Klint og samtalekøkken, på evig slankekur fordi du er evigt utilfreds med dig selv. Så kommer der sådan en lille støjspreder af et barn, som slet ikke passer ned i designerbarnevognen med alt den skrig og skrål. Og forelskelsen er blegnet, og du tænker, at det var meget sjovere, da du var alene.”

Det er måske let nok at blive skilt. Og der er pænt mange, som mener, at de er enige om det hele i starten. Men så går der nogen tid, og det går op for dem, hvor meget arbejde, der er ved det, og der kommer en ny partner og fælles børn og pludselig, ser det hele anderledes ud.

”Folk bliver jo som børn, der kaster med mudder i sandkassen, hvis der ikke kommer nogen og beder dem om at opføre sig ordentligt. Jeg mener ikke, at der findes lykkelige skilsmisser. Mit håb er, at min bog helst skulle få folk til at kæmpe for at blive sammen - bare lidt længere. At kæmpe lidt hårdere for at få det til at gå. For når de kommer længere frem i bogen, går det op for dem, at hvis de syntes, at parforholdet var hårdt, så bliver skilsmissen bare endnu hårdere med alle de krav om samarbejde, der opstår. Man slipper ikke for hinanden, bare fordi man bliver skilt. Én gang familie, altid familie. For børnene vil far og mor altid være deres familie - ligegyldigt hvilke andre familieformer, de ellers måtte blive præsenteret for,”

Lolas gode råd om:

Kommunikation

Synes du, han var irriterende før, så er irritationen nok ikke forsvundet nu. Men her er det vigtigt, at man deler irritationsmomenterne op i ”Pyt”, ”Det må vi snakke om ved lejlighed” og ”Det kræver omgående handling”.

Kommunikation er vigtig, men ring aldrig op, når du lige får en indskydelse. Din eks kan jo have besøg af sin nye kæreste og er ikke lige parat til at snakke om surt idrætstøj i skoletasken. Send i stedet en sms og hør, hvornår det vil passe, at du ringer, fordi der er noget, du vil tale om.

Nye kærester

Mange føler, at når de har fundet en ny kæreste, så skal man være én stor, lykkelig familie. Er det ikke dejligt, at I har fået to nye søskende?

Alene det at bruge ordet søskende. Der er jo tale om to fremmede børn sammen med fars nye kæreste. Start på neutral grund, hvor ingen har hjemmebanefordel. En tur i biffen. En weekendtur på landet.

Man skal bruge tid og langsomt begynde at kende hinanden, og så kan man måske en dag få det sådan, at man gerne vil kaldes søster. Men børnene skal bestemme tempoet.

Det er dig, der opdrager dine børn. Så kommer der en ny kæreste, som ikke selv har børn, og regner med, at der er en knap, man kan trykke på, så børnene sidder pænt og spiser med kniv og gaffel, så afklar det med hende i enerum. Ellers risikerer du, at børnene kommer hjem til mor og beklager sig: fars nye kæreste er så hård og skælder hele tiden nu. Og så har vi balladen.

Økonomi

Hvis man skal undgå opslidende diskussioner om økonomi og hvad der er ret og rimeligt, så lav en skriftlig aftale - allerhelst inden man skal skilles.

I dag er det sjældent, at der tilkendes ægtefællebidrag, men man kan godt tage en snak om det rimelige i, at han har kunnet spare op på sin private konto i alle de år, de har været gift, fordi han havde 10.000 kr. mere tilovers, når de faste udgifter var betalt.

Mens hun har taget alle barselsperioder og er på nedsat tid. Derfor slår jeg til lyd for en aftale om ægtefællebidrag, hvis der er alt for stor forskel på den levestandard, børnene kommer til at opleve i de to hjem. Husk at aftalen skal genforhandles, når der sker mærkbare ændringer af situationen.

Der var en lov på vej, om at de penge, man havde med fra start, ikke er fælles, mens de penge, man optjener, mens man er sammen, er fælles.

Og jeg anbefaler alle, der skal giftes og have børn, at de får styr på det, så den ene part ikke pludselig står og er fattig efter skilsmissen. Jeg håber, at min bog kan vække folk i god tid, så de får lavet rimelige aftaler og ikke skal til at skændes om økonomi den dag, de skilles.

Den Indre svinehund

Hvis du kan mærke din indre svinehund, så søg hjælp. Hvis du er ved at ændre personlighed, fordi du er presset, så søg hjælp.

Hvis man begynder at opfinde løgne eller plante mistanker for at vinde en sag i Statsforvaltningen, så bliver det en slem opvågning, den dag børnene er voksne, søger en forklaring og finder ud af sagens rette sammenhæng.

Tænk på, at den handling, du foretager dig i dag, også skal kunne holde i morgen. Det er noget, du for evigt skal stå til regnskab for.