Guide til den gode skilsmisse: Sådan får I jeres børn bedst gennem bruddet

Far har sagt til Louise på 11 år, at de nok ikke får råd til at tage på ferie sammen, fordi mor har fået flest penge ved skilsmissen og nu har søgt om børnebidrag.

Louise synes, det er synd for far og har samtidig svært ved at tro, at mor ikke har været rimelig over for ham. Egentlig har hun ikke lyst til at sige det til sin mor, men en aften ved sengetid kommer hun alligevel til det, fordi det fylder så meget i hende.

Mor siger, at far ikke har villet betale til Louises fritidsordning, til tøj eller til andre ting, og at mor derfor har været nødt til at søge om børnebidrag. Louise bliver usikker på de oplysninger, hun har fået af far. Hun får brug for at tale med ham en gang til. Far kommer nu med nye oplysninger, som desværre bare gør Louise endnu mere forvirret.

Ovenstående eksempel er taget fra pjecen ”Når samarbejdet er svært” udgivet af Statsforvaltningen. Og eksemplet illustrerer meget godt, hvilke fælder der ligger i vejen for det samarbejde, som er så vigtigt for børnene i skilsmissefamilier.

Næsten hver andet ægteskab ender i skilsmisse. Og hvert tredje barn oplever, at deres forældre bliver skilt.

Hvorfor er det så svært?

En del skilte forældre giver udtryk for, at det er uforståeligt for dem, at de er kommet i en situation, hvor de ikke kan samarbejde om barnet.

»Vi er da voksne mennesker – vi burde kunne finde ud af det,« er typisk noget, forældre siger. Men det at være blevet skilt og skulle samarbejde om barnet bagefter er for de fleste en svær opgave.

For det første er en af de hyppigste årsager til skilsmisse, at forældrene ikke har forstået hinanden og ikke har kunnet tale sig frem til løsninger. Hvorfor skulle man så forvente, at de kan det efter skilsmissen?

For det andet kan forældrene have brug for at fjerne sig fra hinanden efter bruddet og de mange smertelige følelser, der er forbundet hermed, men dette lader sig ikke ubetinget gøre. Deres forhold er uafslutteligt. Som forældre kan man vælge ikke at være kærester mere, men forældreskabet kan ikke vælges fra.

For det tredje kan forældrene selv være i krise på grund af tabet af kernefamilien. De kan ikke være sammen med deres børn hver dag, har måske dårligere økonomi, må skifte bolig, eller ser venner og familie tage den anden forælders parti. Men det er vigtigt at prøve at samarbejde - både fordi det manglende samarbejde har store negative konsekvenser for barnet, og fordi konflikter mellem forældrene tapper forældrenes ressourcer. Det betyder forringet livskvalitet for de voksne.

En skilsmisse er traumatisk for børn, men undersøgelser viser, at der, hvor forældrene formår at tale sammen og samarbejde om børnene, trives børnene bedst og kommer igennem skilsmissen uden større mén.

Styr på fem områder

De fleste forældre har gode intentioner om at samarbejde efter bruddet. Men når det bliver hverdag igen, og aftalefamilien skal have det til at fungere, begynder det at knage i fugerne.

Derfor er det vigtigt at sørge for at lave nogle faste aftaler og samarbejdsregler, som kan holde, også når den dårlige samvittighed er væk, og der opstår gnidninger om økonomi, eller der kommer nye partnere eller halvsøskende ind over.

Der er fem områder, som skilsmisseforældre skal have styr på, inden de går fra hinanden:

Med forældreansvarsloven af 2007 er det først og fremmest op til forældrene at få styr på de ting. Kun hvis forældrene ikke kan blive enige, er der mulighed for at søge hjælp i Statsforvaltningen.

Det har vist sig, at mange forældre har brug for mere hjælp til at få samarbejdet til at køre. Der er i dag flere skilsmissesager, som bliver afgjort ved domstolene end nogensinde før.

I det følgende kan du læse, hvad forskellige eksperter mener om spørgsmålene. Desuden får du gode råd til, hvordan du kan se problemerne fra børenenes side, og hvad der skal ske, hvis I må opgive at blive enige:

1: Skal forældremyndigheden være delt?

I 2007 fik vi en ny forældreansvarslov, hvor forældre har fælles forældremyndighed med mindre, man aftaler andet.

Det betyder, at man har fælles pligt til at drage omsorg for barnet og sammen skal træffe beslutninger om væsentlige forhold som: Skolevalg, SFO, flytning til udlandet, navnevalg, religiøst tilhørsforhold og risikobetonede fritidsaktiviteter (for eksempel dykning, boksning, motorsport, bjergbestigning eller lignende). Det betyder ikke, at man skal være enige om alt i forhold til barnet.

Fælles forældremyndighed giver kun mening, hvis begge forældre er indstillet på at tage del i barnets hverdag, og hvis forældrene formår at tale sammen.

Fælles forældremyndighed betyder ikke nødvendigvis, at begge forældre skal have børnene lige lang tid.

Tværtimod er flere eksperter enige om, at 7/7 løsningen kun bør foretrækkes, hvis der er tale om meget robuste børn. De fleste børn tager skade af at blive rykket op med rode en gang om ugen.

2: Hvem skal være børnenes bopælsforælder?

Forældre skal helst bo tæt ved hinanden. Bor man tæt ved hinanden efter skilsmissen, betyder det, at barnet kan være sammen med kammerater og dyrke fritidsinteresser, uanset om barnet er hos mor eller far. Og det betyder, at begge kan deltage i barnets liv – noget, som er meget betydningsfuldt for barnet.

Hvis den ene forælder har planer om at flytte væk fra det nærområde, hvor børnene er vokset op, vil det være nærliggende, at den anden forælder bliver bopælsforælder.

En bopælsforælder er den forælder, barnet bor hos. Denne forælder kan uden den andens accept træffe en række overordnede beslutninger om barnets daglige liv, blandt andet, hvor i landet barnet skal bo. Også selv om I har fælles forældremyndighed.

Bopælsforælderen modtager desuden økonomisk støtte til barnet fra staten, og hvis samværsforælderen ikke på anden måde opfylder sin forsørgerforpligtelse over for barnet, er det også bopælsforælderen, der har krav på børnebidrag fra samværsforælderen.

En samværsforælder er den forælder, barnet ikke bor hos, men som barnet også har ret til kontakt med. Samværsforælderen træffer selv de daglige beslutninger om, hvad barnet må og ikke må i det tidsrum, barnet er hos forælderen.

Men hvem skal så registreres som bopælsforælder, hvis barnet deles 7/7?

Det er noget, I skal blive enige om, og det handler om at sætte sig selv i baggrunden og forsøge at se objektivt på, hvem der har mest tid og overskud, hvem der er mest knyttet til barnet og kan sikre mest ro omkring dagligdagen.

Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i barnets og ikke i de voksnes behov. Stil jer selv spørgsmål som:

Hvem er barnet mest knyttet til?

Hvordan sikrer vi færrest mulige brud i barnets tilværelse, så det kan bibeholde tilknytning til institution, skole, venner, bedsteforældre og så videre?

Hvem af os har mest tid til barnet, til at hente tidligt, til at være der efter skoletid og køre til fritidsinteresser. Her kan rejseaktiviteter og lange arbejdsdage være et handicap.

Hvem af os har det bedste netværk, som kan træde hjælpende til, når tiden som enlig forælder bliver en realitet? Børn kan have stor glæde af at have kontakt med nære familiemedlemmer eller voksne i vennekredsen i starten, hvor der er så mange spørgsmål og tanker, der kører.

Børnerådet har lavet en ny undersøgelse blandt 41 børn, som har været i Statsforvaltningen for at få et perspektiv på, hvordan det ser ud i børnehøjde.

Undersøgelsen viser, at børnene gerne vil medinddrages. I undersøgelsen fortæller børnene, at de for hovedparten er glade for at komme i Statsforvaltningen. Langt de fleste føler sig godt behandlet, og for størstedelen er det en lettelse at få lov til at sige deres mening om forældrenes skilsmisse og de beslutninger, der bliver taget om dem.

Er det umuligt for forældrene at blive enige, er det Statsforvaltningen, som kommer med en løsning.

Nedenstående video stammer fra en ministeriel kampagne om forældreansvar, Børn i midten, fra 2013.

3: Hvordan skal samværsaftalen udformes?

Samværsaftaler bør være på plads, inden man fortæller børnene, at mor og far skal skilles. Det giver børnene ro i en svær stund at vise, at man kan blive enige og samarbejde.

Det er rigtig hårdt at acceptere, at man ikke længere kan være sammen med sine børn hver dag. Men det vælger man, når man vælger at lade sig skille.

Efter 2007, hvor vi fik en ny forældreansvarslov, hvor forældre får fælles forældremyndighed med mindre, man aftaler andet, har flere valgt at lave en fifty-fifty ordning, hvor børnene er syv dage et ene sted og syv dage det andet sted.

Men det kræver en stor robusthed at høre hjemme to steder, har undersøgelser vist. Børn har behov for at høre til et sted. Det er svært at føle sig som gæst hos sine egne forældre.

Tankeeksperiment: Ville du kunne klare en løsning, hvor børnene bliver boende i huset, og du flytter ind hver anden uge og overlader pladsen til din eks den anden uge? Det må være sådan, børnene føler, når de rykkes op med rode en gang hver uge.

Der også menneskelige omkostninger ved en weekendmodel, hvor børnene kun oplever den ene forælder som weekendforælder og ikke som et helt menneske. Men der findes flere forskellige modeller der imellem.

Det vigtigste er, at børnene oplever, at begge forældre støtter op om den ordning, man vælger, og at de kan stole på kontinuiteten. At når der er indgået aftaler, så holdes de. Og at de har jævnlig kontakt til begge forældre.

Deres tilknytning til forældrene bør være afgørende for, hvordan en samværsløsning kommer til at se ud. Hvis det altid har været mor, der har taget sig af de praktiske ting i hjemmet, så bør far først vise, at han er interesseret og kan afsætte den tid, der er nødvendig, inden han for eksempel springer ud i en fifty-fifty-ordning.

Børnenes alder og deres udvikling har også betydning. De helt små børn er mest knyttet til moderen. Familierådgiver Lola Jensen giver flg. tommelfingerregel for faderens samvær med de små:

Et-årige kan tåle én overnatning, to-årige to, tre-årige tre og så videre.

Og husk at tage ordningen op til revision med jævne mellemrum. Fungerer det godt for alle? Er det også den rigtige ordning nu, hvor børnene er blevet større? Når børnene bliver store nok, har de måske deres egen mening om, hvordan de synes, ordningen skal skrues sammen. Så er det vigtigt at lytte til deres argumenter frem for at gå i forsvarsposition.

4: Skal den ene part hjælpe den anden økonomisk?

De færreste tænker på at lave aftaler om økonomi, når de flytter sammen eller bliver gift. Begge tjener jo penge og udgifterne deles - hvor er problemet?

Men økonomi er faktisk et af de områder, som kan skabe problemer omkring samarbejdet, hvis parret vælger at gå hver til sit. Lad os se nogle eksempler på, hvad man bør tage stilling til, mens man elsker hinanden, og inden de vrede følelser vinder over de kærlige.

Eksempel 1. Da parret blev gift, flyttede de sammen i den enes lejlighed og solgte den andens. Og pengene gik ind den fælles kasse. Hvis kærligheden slipper op og parret skal flytte fra hinanden, er det stadig ham, der står som ejer af lejligheden, og hvad så med hendes formue, der jo er brugt til toiletpapir, rødvin og afdrag på lån?

Eksempel 2. Han tjener dobbelt så meget som hende og har indsat det overskud, han har haft hver måned på en opsparing, som hun havde regnet med at skulle være med til at bruge på deres gamle dage. Er det så rimeligt, at hun pludselig kan se frem til at leve i relativ fattigdom, bare fordi parret valgte at bo i et stort hus for børnenes skyld, selv om det betød, at hun ikke fik nogen opsparing?

Eksempel 3. Parret har valgt, at mor arbejder på deltid for at kunne være mere sammen med børnene. Er det så rimeligt, at vedkommende har halv så meget på pensionsopsparingen den dag, de vælger at gå fra hinanden?

Hører I til blandt de par, der ikke mente, at det var nødvendigt at få de ting på plads, dengang man besluttede at købe hus, fordele udgifter og gå på deltid, så velkommen i klubben.

Men I kan nå at udbedre ulighederne, hvis I er indstillet på at respektere hinanden i fremtiden.

Familieterapeut Lola Jensen har også nogle gode råd til en klar og præcis kommunikation. Og husk, synes du, han var irriterende før, så er irritationen nok ikke forsvundet nu.

Lola Jensen foreslår i sin bog om skilsmisse, at man deler irritationsmomenterne op i ”Pyt”, ”Det må vi snakke om ved lejlighed” og ”Det kræver omgående handling”.

Hvis din første indskydelse er at gribe telefonen og få sagen ud af verden, så tænk to gange. Din eks kan jo være midt i noget andet. Kan have besøg af sin nye kæreste og ikke lige parat til at snakke om surt idrætstøj i skoletasken.

Øv dig i at tælle. Se, om det kan vente til i morgen. Reaktionen dagen efter er som regel bedre end den umiddelbare.

Skriv i stedet det ned, som du er arrig over og få en uvildig, god ven eller veninde til at læse det. Det er guld værd at få sparring, så man ikke belaster for meget.

Og hvis du føler, at du virkelig må tale med din eks, så send i stedet en sms og hør, hvornår det vil passe, at du ringer, fordi der er noget, du vil tale om.

Respekter den andens tid med barnet. Det er den forælder, der har barnet hos sig, som skal tage stilling til legeaftaler og andre ting, som barnet har spørgsmål om. Hav tillid til at dit barns far/mor godt selv kan håndtere den slags.

Selv om det kan være fristende at bruge sms og lige sende en sød hilsen, så tænk dig godt om. En hurtig sms fra dig kan forstyrre og rive barnet ud af nu’et.

En besked med ”Jeg er lige kommet hjem fra arbejde og savner dig allerede” skaber støj på linjen. Der bør være en særlig anledning, hvis man kontakter sit barn uden for sin samværsperiode, mener Lola Jensen.

Ferier og højtider sætter i særlig grad samarbejdet på prøve. Mange skilsmisseforældre kommer til at hade julen, fordi det - måske især i starten - er så svært at acceptere, at man ikke kan være sammen med sit barn juleaften. Derfor fejrer rigtig mange skilsmissebørn juleaften to gange.

Og det er synd, mener Lola Jensen, der i stedet foreslår en hyggeaften med risengrød den 23. december, hvor barnet kan få den gave, man har købt. Juletræ, traditioner, flæskesteg og ris a la mande er forbeholdt juleaften og den forælder, der har samværet den 24.

Nogle afgiver helt bevidst retten til samvær juleaften, fordi eks’ens familie kan tilbyde en bedre juleaften med familiekomsammen og faste traditioner, mens man selv ikke har nogen familie at fejre højtiden sammen med. Så er det vigtigt at få arrangeret sig, så det ikke giver børnene dårlig samvittighed at far eller mor sidder helt alene juleaften. Tag på hotel, til udlandet eller lav noget frivilligt arbejde og hold for eksempel jul med de hjemløse.

Når I aftaler samvær i forbindelse med højtider og ferier, er det vigtigt at tage hensyn til barnets alder, synspunkt og tilknytning til den anden forælder. For barnets skyld er det bedst, at I indgår en aftale.

Kan I ikke selv blive enige, er der hjælp at hente hos statsforvaltningen, der også kan træffe en afgørelse. Man går ind på Statsforvaltningens hjemmeside og udfylder et ansøgningsskema, og Statsforvaltningen vil så indkalde forældrene til et vejledningsmøde, hvor man vil forsøge at blive enige om, hvilket samvær, der er det bedste for familien.

Hvis det ikke lykkes, kan Statsforvaltningen træffe en afgørelse. Her ser man på barnets alder, tilknytning og hvilke vaner og traditioner, man har haft i familien.

Sommerferien er en længere ferie, og som regel holder forældrene to-tre ugers ferie med deres barn. Hvis der er tale om små børn, kan det måske blive for lang en periode at være væk fra den anden forældre, og så kan man dele den op i to eller tre perioder.

6: Set fra børnenes side

Når man står overfor en skilsmisse, er der ofte så meget kaos i sindet, at det er svært at have Når man står overfor en skilsmisse, er der ofte så meget kaos i sindet, at det er svært at have overskud til at se sagen fra flere sider.

Men det er vigtigt at kunne se sagen fra børnenes side. Hvordan oplever børnene, at mor og far skal skilles?

Her er der hjælp at hente hos Børns Vilkårs hjemmeside bornsvilkar.dk

En række af de mails, som foreningen har modtaget fra skilsmissebørn, giver et godt indblik i, hvad der er sværest for børn at takle, og hvor fælderne ligger.

Læs dem igennem, selv om det kan være hårdt. Her er en liste over de største udfordringer i hverdagen set med skilsmissebørns øjne:

Og her er en liste over tiltag, som Børns Vilkår mener kan gøre hverdagen lettere for skilsmissebørn:

Måske har dit barn behov for at tale med andre end lige dig og din eks om skilsmissen. I Statsforvaltningen findes der børnegrupper, som børnene kan deltage i.

Her får de et frirum, hvor de kan snakke med andre børn i samme situation, og grupperne styres af børnesagkyndige, som kan hjælpe til med svære emner.

7: Når man ikke kan blive enig

Man kan faktisk lære at samarbejde. Det viser erfaringer fra et projekt, hvor der udbydes ”Kursus i Forældreansvar” (KIFF). Center for Familieudvikling har kørt disse kurser igennem snart fire år med støtte fra bl.a. Socialministeriet.

Skilsmisseforældre modtager undervisning i 12 timer, hvor de lærer om børns behov, hvad forældreansvar er, hvordan man på en god og konstruktiv måde kan kommunikere og samarbejde omkring børnene efter skilsmissen. En evaluering blandt forældrene viser, at den nye viden og rådgivning har stor værdi i forhold til, hvordan de skal samarbejde om deres børn.

Der er bred enighed blandt kursisterne om, at man bør gennemgå et sådant kursus allerede inden, man tager i Statsforvaltningen. Projektet med statsstøttede PREP og KIFF-kurser slutter ved udgangen af året. Flere kommuner har dog også indført kurserne, så forhør dig i din egen kommune, om der findes noget lignende.

Statsforvaltningen:

Kan I ikke blive enige om forældremyndigheden, samværet eller børnenes bopæl, kan I kontakte Statsforvaltningen. Alle sager, hvor forældre er uenige om forældremyndigheden, eller om hvor børnene skal bo, starter i Statsforvaltningen.

Statsforvaltningen kan ikke bestemme, hvor børnene skal bo, eller hvordan forældremyndigheden skal fordeles. Hvis I ikke kan blive enige under Statsforvaltningens behandling af sagen, kan I gå til domstolene, hvis en af jer beder om det. Det er opslidende og kan tage lang tid, så ofte går Statsforvaltningen ind og bestemmer, hvor børnene skal bo midlertidigt, eller hvem der midlertidigt skal have forældremyndighed, indtil retten har truffet sin afgørelse i sagen.

Statsforvaltningen kan bestemme, hvordan samværet skal være, hvis I ønsker det. Gennem årene er der sket en markant stigning i antallet af sager om samvær på grund af ændringen i kønsroller og ligestilling mellem køænnene. I 1973, hvor det nærmest pr. definition var moderen, der fik forældremyndigheden, blev der truffet cirka 3.000 afgørelser på samværsområdet, mens Statsforvaltningen i 2013, hvor fædrene er kommet på banen og i stigende grad er blevet omsorgsperson, behandlede 16.571 sager om samvær, hvor forældrene ikke kunne blive enige.

Stigningen er en logisk konsekvens af, at begge forældre er ligeværdige og gerne vil have en lige stor andel i barnets liv. Når begge forældre kan og vil, og når lovgivningen og praksis kræver individuelle løsninger, er der også noget at være uenige om og kæmpe for.

I de samværssager, der ender i Statsforvaltningen, bliver forældrene i cirka 60% af tilfældene med Statsforvaltningens hjælp enige om, hvordan samværet skal fordeles. I de sidste 40% af sagerne træffes afgørelsen af Statsforvaltningen.

Hvis den ene part er utilfreds med afgørelsen, kan den indankes for den sociale ankestyrelse. Det er der ca. 1400, der gør årligt.

Statsforvaltningen kan, udover at indkalde jer til vejledningsmøder om forældremyndighed, bopæl og samvær, også tilbyde jer børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling. Læs mere på hjemmesiden statsforvaltningen.dk Det er en god ide at læse statsforvaltningens pjece ’Med barnet i centrum’.

Tidligere var der altid jurister med til det første møde, men i dag kan man få et såkaldt samarbejdsmøde, hvor fokus ikke så meget ligger på jura, men på, hvordan man får redskaber til at samarbejde. To timer, hvor man snakker om de ting, der er uenighed om, og evt. får lavet prøve-aftaler, hvor man kan mødes igen om en måned eller to og se, hvordan det fungerer. Mødet er for at undgå, at sagerne udvikler sig til en dybere uenighed. Det lykkes i ca. 70 pct. af forældrene at få en aftale med hjælp fra Statsforvaltningen.

Advokatbistand:

Familierådgiver Lola Jensen er fortaler for, at man, også når man er enig, har en advokat ind over for at sikre, at bodeling og de økonomiske aftaler holder juridisk - også den dag, man ikke kan tale sammen.

Men mange har erfaringer med, at konflikter optrappes/tilspidses, når først advokater går i gang med at finde argumenter for at du er en bedre forældre end din eks.

Familieterapeuter:

En familieterapeut kan bruges på flere niveauer. Tidligt i forløbet, inden I beslutter jer for skilsmisse, kan terapeuten måske hjælpe jer til at komme videre uden at blive skilt.

Men hvis den ene part er 100 pct. indstillet på skilsmisse, kan familieterapeuten hjælpe jer til at få en anstændig skilsmisse, hvor der kommer fokus på samarbejde omkring børnene.

Ofte er der brug for en professionel, som kan høre, hvad parterne rent faktisk siger, og ikke, hvad modparten tror, der bliver sagt.

Parterapi koster fra 900 kr. i timen.

Her kan du finde mere:

bornsvilkar.dk

morogfarskalskilles.dk

statsforvaltningen.dk

familieudvikling.dk

børnegruppen.dk

boerneraadet.dk

foreningenfar.dk

ekskonernesklub.dk

retsinformation.dk

SFI rapport om børn og unge i Danmark

SFI rapport om børn i deleordninger

Rapport om forældres udbytte af undervisning

Pjece: Når samarbejde er svært

Pjece: Delebørn - hele børn