Et køkken med egen hyggekrog

»Jeg bliver mobbet for at have sagt, at vi nok kunne holde indflytterfest den 1. september. Optimist, som jeg er, tænkte jeg, at det kan man da lige gøre på en måned. Jeg havde jo tegnet det.«

Arkitekt og møbeldesigner Line Frier ler, da hun fortæller om sin og Jacob Friers overtagelse og ombygning af det lille, gule hus i Risskov.

Inden familie og venner kunne invadere hjemmet til den lovede indflytterfest, skulle der ”bare lige” laves et nyt køkken.

»Vi begyndte med at lave køkkenet. Det var det oprindelige køkken fra 1940’erne, men i 1990’erne havde man lavet en rød bordplade i laminat og skiftet nogle af skabene ud, så det fremstod slet ikke med den charme, det kunne have haft. Desuden var alt nede i en højde, så vi nærmest stod med krum ryg,« fortæller Line Frier, der sammen med sin søster Marie Frier er egen chef i arkitektfirmaet Frier Architecture og Frier & Frier, der designer møbler.

Huset er 54 kvm i grundplan, og parret har brugt omkring 300.000 kr. på istandsættelsen.

Man træder ind i en åben entré, der efter renoveringen er i direkte forbindelse med køkken og stue og en trappe op til førstesalen.

Fra entreen er der adgang til toilet, bad og kælder. Når man træder ind i huset, mødes man af varmen fra egetræfinér, der beklæder væggene, og store grønne planter.

På første sal ligger to værelser – et soveværelse og børneværelse til datteren Sarah, der kom til verden i vinter.

Projektet voksede

Som det ofte er med ældre huse, dukkede der overraskelser frem, da de begyndte at bygge om. Blandt andet måtte der jern ind i væggene til at bære og nye elinstallationer til.

»Jeg havde et kort øjeblik i projektet, hvor jeg havde fundet ud af, at der manglede 30 centimeter i køkkenet i forhold til de oprindelige tegninger, og så gik tingene slet ikke op, som jeg havde tegnet det. Den dag var jeg lige ved at ønske mig helt enkelt Ikea-køkken i stedet. Kunne det ikke blive, som jeg havde forestillet mig, kunne det lige så godt blive noget helt andet,« fortæller Line Frier, der dog holdt fast i at realisere et køkken, som er mere end blot et sted at lave mad.

En måned inde i ombygningen – på det tidspunkt, Line Frier havde planlagt at være klar til indflytningsfest – flyttede parret ind på førstesalen.

Men ting tager tid – især en nænsom ombygning af et hus fra 1940’erne. Og ikke mindst fordi Jacob og Line Frier langt hen ad vejen kørte ”gør det selv”-stilen. En lokal snedker har dog stået for alle overfladerne i egefinér.

Køkkenet, der i dag er omdrejningspunktet for livet i huset, er specialtegnet af Line Frier selv. Og der er stilmæssigt mange verdener til forskel på den røde laminerede bordplade, de overtog køkkenet med, og den 4,5 meter betonbordplade, der smyger sig gennem rummet i dag.

»Det er nok de færreste, der kaster sig ud i en betonplade på 4,5 meter,« siger Line Frier og fortæller, at der måtte flere teststøbninger til for at ramme den rigtige farve i betonbordpladen.

Selve køkkenet forholder sig til de oprindelige linjer, men det er forlænget, så der er kommet skabe bag spisebordet.

Et rum i rummet

Huset er i alt 90 kvm og ligger på en grund, hvor haven er placeret i modsatte side af køkkenet, så det var ikke muligt at bygge til køkkensiden.

»Det var vigtigt for os, at køkkenet fik en størrelse, så det er funktionelt. At der er plads, så det får en anden rolle. Før var det gemt væk bag mure,« fortæller Line Frier.

Der er blevet kørt mange murbrokker på genbrugspladsen, siden parret fik nøglerne til deres fælles hjem. Resultatet er plads, luft og lys.

»Det væsentlige er, at man har det godt i rummene. Tingene skal fungere i hverdagen,« konstaterer Line Frier.

En af de særlige detaljer, der er flyttet ind med familien Frier, er en siddeniche, som forbinder køkken og stue. Hvor det naturlige valg for mange designere af køkken-stue-integration vil være et højt bord, der skiller de to rum, har Line Frier i stedet skabt en 60 centimeter dyb bænk omkranset af skabe. På én gang en integreret del af både køkkenet og stuen og samtidig sit eget lille rum i rummet.

Bor med eget design

Flere steder i huset står eksempler på Line Friers møbeldesign, side- og sofabordet Antilope, som hun har skabt sammen med sin søster Marie Frier. Bordet satte de i produktion sidste år og viste frem med stor succes på møbeldesignmessen i Milano dette forår.

Men én ting er at designe til andre. Noget andet er at bo med sit eget design.

»Det er noget enormt personligt at bo med møbler, man selv har tegnet. Der er noget særligt over det. Nogle gange kan det også være næsten grænseoverskridende, fordi man ser på sine ting med kritiske øjne. Men det er også en form for test, at man selv bor med det,« fortæller Line Frier.

Form i familien

Blikket for vinkler og sansen for form kommer ikke fra fremmede.

»Min søster og jeg bliver tit spurgt, om vi har arkitektforældre. Det har vi ikke, men vi har en skabsarkitekt derhjemme,« ler hun med henvisning til faderen, der altså ikke er arkitekt eller designer, men arbejder som leder på Aarhus Katedralskole.

I vindueskarmen i huset i Risskov står en samling keramikfigurer, der står Line Friers hjerte nært. De er lavet af hendes far i 1970’erne.

»Vi har det ikke fra fremmede, det med at arbejde med formgivning – de former kunne næsten være noget, vi havde skabt,« konstaterer Line Frier og fortsætter:

»Min far har altid tegnet lamper og møbler, og nogle gange finder han noget frem, som ligner noget af det, jeg sidder med. Én ting er, hvad man lærer, noget andet er, hvad man har med sig.«

Line Friers tre favoritter

Samspillet mellem materialerne i køkkenet. »Jeg er vild med detaljen i køkkenet med messinggrebet på køleskabet. Og med den måde, betonbordpladen og overfladen i egefiner møder hinanden. Der er noget rigtig fint over det sted.«Bordene af eget design.

»For mig og min søster er antiloperne – bordene – som dyrebørn. Det er det første møbeldesign, vi har fået i produktion.«

Det lille toilet. »I og med at toilettet ligger i forlængelse af køkkenet, blev det en del af ombygningen.«

»Køkkenet har en ramme i egefiner, der går igen som en detalje på toilettet, i rummet der er skabt over det væghængte toilet. Selv dette lille rum har nu en kvalitet, der rækker ud over funktionaliteten. Jeg er glad for, at vi gjorde noget ud af ”det lille hus”.«