Uheldig konstruktionsændring med facelift i 1972

Køreegenskaberne er blevet forringet med den nye, blødere affjedring, som virker sjasket. Kører man hurtigt med alle tre passagersæder besat med voksne, mærkes vognen ubetryggende svømmende. Sammen med den nye krængningsstabilisator bagi har de blødere fjedre også en dårlig indflydelse på styringen. På en måde reagerer vognen næsten for villigt på rattet under kørsel lige ud, men hvor paradoksalt det end kan lyde, savner man alligevel præcision og bedre føling med styringen, blandt andet på grund af en halvdårlig retningsstabilitet.

I sving opfører Capri 1600 sig velafbalanceret med svag tendens til at slippe taget i vejen før med baghjulene end med forhjulene, men vejgrebet er ikke så godt som sædvanligt for nye bilkonstruktioner rmed radialdæk. Det må skyldes affjedringen, da prøveeksemplaret var monteret med Michelln ZX dæk, der er almindelig anerkendt som nogle af de bedste på markedet med hensyn til skridsikkerhed og styreegenskaber.

Der er masser af plads til den nye 1600 motor med overliggende knastaksel i motorrummet uden "fartpukkel" (Fords eget udtryk!) på motorhjelmen, der nu er den samme som på Capri 3000 GT. Ford undskylder den med, at den giver plads til tuning af motoren. Sandheden er dog nok snarere, at man populært sagt slår to fluer med ét smæk ved at bruge V6-hjelmen over hele linjen: Man rationaliserer produktionen og styrker ejerens udvendige status.

Det nye instrumentpanel er ikke bedre end det gamle, men blot anderledes. Instrumentglassene er anbragt, så de spejler rattet, og de nye kontakter er udformet med større sans for symmetri end forståelse for ergonomi. En dårlig indretningsdetalje er også det indvendige bagspejl, som hænger i vejen for udsynet.

Jeg har i grunden ikke andet godt at sige om Capri 1600 OHC end, at dens nye gearskifte er fremragende let og præcist, at pedalbetjeningen af forrudesprinklere og -viskere er fornuftig, at den accelererer godt ved høje hastigheder i topgear og er forbavsende komfortabel på mange typer ujævn vej, skønt den har en billig baghjulsophængning med stiv bagaksel og langsliggende bladfjedre.

Motoren, der er den samme som i Taunus 1600 og Cortina 1600, har en maksimaleffekt på 72 DIN-hk ved 5500 o/m, og hastigheden ved 1000 o/m i topgear er 28,8 km/t (differentiale-udvekslingen er ændret, så gearingen er blevet lidt højere. Den foregående model kørte 27,8 km/t ved 1000 o/m).