Fortsæt til indhold
Livsstil

Uheldig konstruktionsændring med facelift i 1972

Uddrag af prøvekørselsrapport i Jyllands-Posten 8. november 1972.

Tage Schmidt
I 1972 fik Capri et karrosseri-facelift med større for- og baglygter og “fartpukkel” på motorhjelmen à la 3000 GT, nye sæder, ny motor med overliggende knastaksel og ændringer af hjulophængningen, der skulle give mere komfortabel affjedring. Det var ikke nogen ubetinget succes.
Uddrag af prøvekørselsrapporten om revideret Capri 1600 i Jyllands-Posten 8. november 1972:

Køreegenskaberne er blevet forringet med den nye, blødere affjedring, som virker sjasket. Kører man hurtigt med alle tre passagersæder besat med voksne, mærkes vognen ubetryggende svømmende. Sammen med den nye krængningsstabilisator bagi har de blødere fjedre også en dårlig indflydelse på styringen. På en måde reagerer vognen næsten for villigt på rattet under kørsel lige ud, men hvor paradoksalt det end kan lyde, savner man alligevel præcision og bedre føling med styringen, blandt andet på grund af en halvdårlig retningsstabilitet.

Denne røntgentegning af Capri Mark I efter facelift gælder i alt væsentligt også den oprindelige udgave. Forskellene ligger i detaljer som udformning af instrumentpanel, 2-egret rat i stedet for 3-egret, anden udformning af de falske luftindtag foran baghjulene og puklen på motorhjelmen.

I sving opfører Capri 1600 sig velafbalanceret med svag tendens til at slippe taget i vejen før med baghjulene end med forhjulene, men vejgrebet er ikke så godt som sædvanligt for nye bilkonstruktioner rmed radialdæk. Det må skyldes affjedringen, da prøveeksemplaret var monteret med Michelln ZX dæk, der er almindelig anerkendt som nogle af de bedste på markedet med hensyn til skridsikkerhed og styreegenskaber.

Der er masser af plads til den nye 1600 motor med overliggende knastaksel i motorrummet uden "fartpukkel" (Fords eget udtryk!) på motorhjelmen, der nu er den samme som på Capri 3000 GT. Ford undskylder den med, at den giver plads til tuning af motoren. Sandheden er dog nok snarere, at man populært sagt slår to fluer med ét smæk ved at bruge V6-hjelmen over hele linjen: Man rationaliserer produktionen og styrker ejerens udvendige status.

Den tyske 125 hk 2300 GT udgave af Capri i hurtigt sving på Hockenheim-banen på testdag for bilpressen under Frankfurt-udstillingen 1969.

Det nye instrumentpanel er ikke bedre end det gamle, men blot anderledes. Instrumentglassene er anbragt, så de spejler rattet, og de nye kontakter er udformet med større sans for symmetri end forståelse for ergonomi. En dårlig indretningsdetalje er også det indvendige bagspejl, som hænger i vejen for udsynet.

Jeg har i grunden ikke andet godt at sige om Capri 1600 OHC end, at dens nye gearskifte er fremragende let og præcist, at pedalbetjeningen af forrudesprinklere og -viskere er fornuftig, at den accelererer godt ved høje hastigheder i topgear og er forbavsende komfortabel på mange typer ujævn vej, skønt den har en billig baghjulsophængning med stiv bagaksel og langsliggende bladfjedre.

På Earls Court biludstillingen i London 1969 vistes en Capri cabriolet bygget i lille special-serie. Fælgene er Minilite af magnesium, der dengang brugtes på mange engelske rally- og racerbiler.

Motoren, der er den samme som i Taunus 1600 og Cortina 1600, har en maksimaleffekt på 72 DIN-hk ved 5500 o/m, og hastigheden ved 1000 o/m i topgear er 28,8 km/t (differentiale-udvekslingen er ændret, så gearingen er blevet lidt højere. Den foregående model kørte 27,8 km/t ved 1000 o/m).

ModelFord Capri 1600 LFord Taunus 1600 L 2-dørsFord Escort 1300 2-dørs
Pris, kr.40.34938.61929.981
Indvendige mål i centimeter:
Største benlængde til speeder102107107
Effektiv kabinelængde166173168
Albuebredde foran132139126
Albuebredde bagi131139133
Lofthøjde bagi879292
Acc. 0-100 km/t iflg. fabrik, sek.14,616,118,0
Tophastighed iflg. fabrik, km/t152-158140

De indvendige mål er fra Jan Ulléns Bilfakta, anerkendt af bilfabrikkerne.