Fortsæt til indhold
Livsstil

Capri 1600: Den mest populære Capri

Uddrag af prøvekørselsrapport i Jyllands-Posten 13. juni 1971.

Tage Schmidt
To år efter at Capri kom på markedet i Danmark, havde der tegnet sig et klart billede af, at det danske publikum overvejende foretrak den almindelige Capri 1600.
Det var en af to grunde til, at Jyllands-Posten bragte en prøvekørselsrapport om 1600 i juni 1971, selv om denne udgave var dækket i tidligere prøvekørselsrapporter. Den anden grund var, at Ford hævdede, at kvaliteten var blevet forbedret mærkbart på de engelskbyggede Capri'er, som hidtil havde haft et noget blakket ry uden, at det derfor var blevet muligt at importere tyske Capri'er.
Jeg prøvede den med det såkaldte XL ekstraudstyr, der omfattede forskelligt ind- og udvendigt pynt, indstillelige forsæderyglæn, mageligt udformet bagsæde og diverse nyttige detaljer som vippe-bagspejl og kontrollampe for håndbremse. XL udstyret hævede prisen fra 30.915 til 33.430 kr.
Det følgende er uddrag af, hvad jeg skrev om kvaliteten, og min vurdering af 1600 sammenholdt med, hvad der fandtes på markedet til samme pris:

Hvor meget kvaliteten virkelig er forbedret, tør jeg ikke udtale mig om efter kun godt 500 kilometers bekendtskab med et enkelt eksemplar. Jeg kan blot rapportere, at prøvebilen i hvert fald virkede meget bedre klargjort end nogen tidligere Capri, jeg har haft i hænde. Finishen syntes gennemgående at være på højde med, hvad man normalt ser i dag, men der var dog sjusket påfaldende med en pyntedetalje på instrumentpanelet.

Kontakterne til viskerne sidder på instrumentpanelet og kan være vanskelige at ramme uden at kigge (i 1971 var det langt fra at være blevet almindeligt at have kontaktstilke ved rattet til betjening af viskere og sprinklere).

Udseendet koster praktisk indretning

Man betaler dyrt for sportsvognsydret med mangel på plads, udsyn og – i forhold til nogle biler – teknisk raffinement. Inden for samme mærke og konstruktionsgruppe forekommer Cortina 1600 XL med samme motor mig for eksempel at give betydeligt mere bil for pengene. Selv med fire døre er Cortina'en endda en anelse billigere.

Det skal dertil bemærkes, at udseendet lyver stærkt, når man taler om den almindelige 1600. Mens motorkarakteristikken og gearkassens udvekslingsforhold har meget sportsvognsagtigt over sig i GT-udgaven af Capri 1600, er basisudgaven i grunden ikke andet end en ganske almindelig, jævnt velkørende familiebil med familieuvenlig indretning.

Ikke mere end almindeligt velkørende

Med hensyn til køreegenskaber er der mange andre muligheder, som enten er lige så tilfredsstillende til prisen eller mere tiltrækkende, hvad angår sikkerhed, komfort og køreglæde. Men selv om køreegenskaberne som helhed ikke udmærker sig særligt, kan man absolut godt være tjent med dem.

Capri 1600 har radialdæk som standardudstyr og opfører sig eksemplarisk velafbalanceret i svingene, også ved tangering af skridgrænsen, hvor for- og baghjul sædvanligvis begynder at slippe grebet i vejen praktisk taget samtidig på en måde, som gør det forholdsvis nemt at holde situationen under kontrol. I ujævne sving kan den stive bagaksel dog give anledning til hjulhop og få bagvognen til at slå til siden ved forceret kørsel.

Affjedringen hører hjemme i den bedre halvdel af baghjulsdrevne biler med stiv bagaksel og er rimeligt komfortabel uden for dårlige veje.

Ved hastigheder over 140 km/t på speedometeret forekom lidt karrosseriresonans, som dog ikke var fremtrædende nok til at virke generende. Som helhed må Capri 1600 karakteriseres som behagelig lydsvag.