Det faste holdepunkt
Når alt flyder i vores moderne tilværelse, når end ikke bryster længere er mere permanente, end at de kan skiftes ud, så søger man noget af blivende værdi, tatoveringer for eksempel.
Tatoveringernes triumftog hen over menneskekroppene i den vestlige verden i dette tiår er relativt let at forklare og en naturlig del af tidsånden, mener sociolog Emilia van Hauen.
Det uhåndgribelige liv forankres nemlig i noget med blivende værdi. »Kompleksitets-reduktion,« er det ord, som sociolog Emilia van Hauen bruger om fænomenet.
I en kompleks tid med skiftende fællesskaber, ægteskaber og selskaber og troskaber er tatoveringer nemlig en måde, hvorpå man kan skabe et permanent hold på tilværelsen og vise omverdenen i en fart, hvem man i virkeligheden er.
Unge mennesker forstår at ”læse” hinandens tatoveringer. Man eksponerer lynhurtigt sin identitet med en tatovering.
»Meget i vores tilværelse er flydende og flyder. Vi slinger ud og ind af forskellige fællesskaber, krydser ind og ud af jobs, virksomheder og partnerskaber, og det er svært for det enkelte menneske at definere sit eget ståsted og værdisæt. Tatoveringer er det moderne menneskes reaktion på dette flydende univers,« siger sociologen.
»Ved at lade sig tatovere, skaber man noget, man selv har valgt, og det bliver, hvor det er.«
Netop det meget permanente og uudslettelige i en tatovering kan virke skræmmende på dem, der ikke har hang til tus og farvelader. Men det permanente er netop det, der lokker.
Desuden er unge så vant til, at alle beslutninger kan laves om, at de har svært ved at tro, at tatoveringer er så permanente, som tilfældet er, mener sociologen.
Høj og lav under nålen
Der er ikke længere sociale skel imellem, hvem der bliver tatoveret. I dag er det såvel præster som fodboldspillere, akademikere, studerende, arbejdere - mænd og kvinder. Men de vælger forskellige stilarter. Og de enkelte tatoveringer skal tegnes specielt til den, der skal bære den. Tatoveringen skal nemlig understrege personens individuelle egenskaber, værdi og karakter.
»Hos ældre generationer ser man ikke særlig mange tatoveringer hos f.eks. akademikere, og det skyldes blandt andet, at det, man kan kalde overklassen, oftere benytter sig af mere subtile symboler, der kræver en insiderviden for at kunne blive aflæst,« siger Emilia van Hauen.
Danskere med en tatovering
- 600.000 danskere har en tatovering - det vil sige, at 13 pct. af voksenbefolkningen i Danmark er tatoveret.
- Der findes ikke opgørelser over, hvor mange danskere der hvert år får fjernet tatoveringer, men formentlig går et sted mellem 10-20 pct. med tanker om det. Kun få procent ender dog med at gennemføre en behandling. Man fjerner med laser eller skærer huden væk.
- Hudklinikken på Bispebjerg Hospital tager i gennemsnit imod en ny alvorlig allergiskade efter tatoveringer hver uge. Allergierne kan komme to til otte år efter, at tatoveringen er lavet. Den begynder at koge og hæve op eller give dybe sår. De første danske amputationer af lemmer er set som følge af tatoveringer. Det er særligt den røde farve, der udløser allergi.
- Det koster lige så meget at få fjernet tatoveringen som at få den lavet, og det vil altid kunne ses. Det gør lige så ondt at få den fjernet, som at få den lavet. Man fjerner med laser eller ved at skære huden væk.
Kilde: www.sygeforsikring.dk m.fl.