Aldrig mere 17 år

Bente Klarlund Pedersen vil for alt i verden ikke have sine ungpigeår igen. Når snakken falder på ungdomsårene i dameblade, i tv eller i Bente Klarlund Pedersens vennekreds, bliver emnet ofte fulgt op af en tilbageskuende og romantiserende sukken efter at være 17 år igen. Sådan har Bente Klarlund Pedersen det bestemt ikke.

Hun havde levet i 13,5 år, før hun fik sin første menstruation. Og den sidste tid havde Bente Klarlund Pedersen ventet med længsel. Men den formelle overgang fra barn til fødedygtig kvinde blev ikke den spirende epoke, hun havde håbet:

»Jeg var grusomt plaget af at være teenager. Jeg led af humørsvingninger, havde en frygtelig uren hud, og kroppen og sindet passede ikke sammen. Jeg var dygtig i skolen, men for at være populær i skolen de år, skulle man også se godt ud, og det gjorde jeg ganske enkelt ikke,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Hun voksede op i et religiøst miljø og var meget underlagt sine forældres regler. De bestemte, hvilke venner hun måtte være i selskab med, og hvilket tøj det var anstændigt at bære. En BH fra Daells Varehus blev det dog til. Den kostede fem kroner.

»Jeg følte en kontrast mellem formelt set at være kvinde, men at blive behandlet som et barn. Når jeg efterrationaliserer i dag, tror jeg også, at det var derfra, alt mit raseri og mine humørsvingninger kom fra. Der gik for lang tid, inden jeg fik selvbestemmelse, begyndte at føle mig som en kvinde og blev opfattet som en af omverdenen.«

Fire børn på tre år

Da Bente Klarlund Pedersen fyldte 20 år, flyttede hun på kollegiet Regensen. Her fik hun for første gang mulighed for at definere sine egne værdier og have frihed til at efterprøve dem.

»Det var der, jeg for alvor begyndte at udleve min kvindelighed og seksualitet. Jeg kunne dresse mig op og fik en glæde ved min krop, fordi den hang sammen med resten af mit liv – altså var selvstændig og blev udforsket.«

Som 26-årig adopterede Bente Klarlund Pedersen og hendes mand tre børn fra Nepal. Tre år senere fødte hun selv en søn.

»At være gravid var drænende, jeg havde det fysisk dårligt, men var også meget glad. Fødslen var en stor oplevelse for kroppen, og jeg var helt utrolig stolt af den, tænk at kroppen kan lave et barn!«

Bente Klarlund Pedersen for rundt til forskerkonferencer i hele verden med sin søn på slæb i en babylift. Hun skiftede mellem at amme under en konference i USA og stå på talerstolen og tale om immunologi til selvsamme arrangement en halv time senere.

»Jeg følte mig meget helstøbt ved at have både karriere, familie, et kærlighedsliv og et erotisk liv. Jeg har altid villet det hele og har følt mig meget kvindelig, når jeg har formået at balancere mit redebyggende familieliv med min forskerkarriere.«

Overbevist af egne data

Når Bente Klarlund Pedersens ansigt dukker op i de danske medier i dag, er det oftest som ekspert i sundhed og immunsystem og som løbeekspert, hvor hun både kan tale ud fra sin egen erfaring som maratonløber og sine videnskabelige undersøgelser af sammenhængen mellem motion og sundhed. Bente Klarlund Pedersen indrømmer gerne, at hun er forfængelig og rent udseendesmæssigt nok var mest tilfreds med sin krop fra hun var 35-45. Hun kan godt mærke, at den bliver ældre nu. Men det er først inden for de sidste 10-15 år, at hun har fokuseret på at få pulsen op.

»Af natur er jeg meget kropsdoven, men jeg er simpelthen blevet overbevist af mine og andres data, som underbygger, at det er dyrt for kroppens velbefindende bare at lade stå til. Jeg er 55 år og relativ tilfreds med min krop, og jeg skal også sørge for, at den har det godt.«

Så hver morgen mellem seks og syv kan man se Bente Klarlund Pedersen trave rundt i København med snørede løbesko. Det er en ny måde at få kropslige sejre på, og hun synes også, at det frigiver energi.

»Når jeg har løbet om morgenen, behøver jeg ikke have dårlig samvittighed og tænke særlig på motion og sundhed resten af dagen. «

Ingen mormorkliché

Bente Klarlund Pedersens syv-årige barnebarn kravler op på skødet af sin mormor i sofaen og bliver nusset på sin lille ryg. De to er sammen hver onsdag, og Bente nyder det, men hun gør sig umage for ikke at læne sig tilbage i bedstemor-rollen på fuldtid.

»Jeg er mormor, men jeg er også en kvinde med et erotisk liv, et kæresteliv og et arbejdsliv. Det er vigtigt for mig at dyrke det. Nogle kvinder i min alder fortaber sig i bedstemorklicheen, siger at seksualiteten og appetitten på nye indtryk er nedadgående. Jeg føler stadig mig kvindelig og oplever også i forhold til seksualitet, at det bliver bedre med årene,« siger hun.

Bente Klarlund Pedersen tror nok, at hun er på vej ind i overgangsalderen og har haft en svedetur eller to, men det bliver ignoreret og må i hvert fald ikke blive en tilstand, som kommer til at definere hende.

»Medierne beskriver overgangsalderen som et frygteligt onde, der slår en fuldstændig ud af kurs. Jeg har simpelthen besluttet mig for, at det ikke kan være rigtigt. Jeg nægter at lade overgangsalder påvirke mig så voldsomt,« siger hun med sin karakteristiske forsigtige bestemthed.

Bente Klarlund Pedersens optagethed af at bruge kroppen til alt, hvad den kan bruges til og blive ved med at gøre det, er en klar modreaktion til sit egen barndomsmiljø.

»Jeg voksede op i en kultur og i et religiøst miljø, hvor krop og sjæl var adskilt. Kroppen var noget, man skulle betvinge, for at sjælen havde det godt. Man måtte ikke danse vildt og være seksuelt udadvendt og skeje ud. I dag er jeg meget mere bevidst om, at krop og sjæl er forbundet, og at jeg er min krop.«•