Fortsæt til indhold
Livsstil

Mange vælger flere korte skiferier

Flere tre-fire-fem ekstra dage på ski er blevet populært alternativ til den traditionelle vinterferie på en uge Udviklingen er også set , hvad angår storbyferier og golfweekender til Costa del Sol

Vores måde at holde skiferie, hvis vi altså gør det, har ændret sig de seneste sæsoner, fordi flere og flere nu har fået smag for at holde flere små vinterferien tre-fire-fem dage i ski-terrænerne.

Skiklubberne har længe haft tilbud af denne type til sine medlemmer i flere år, men nu har også folk uden for klubberne fået øje på denne mulighed, skriver borsen.dk.

Hos Thinggaard/ Øster Lindet Rejser vurderer salgschef Finn Koch, at de korte skiferier udgør 30 pct. af rejserne denne vinter.

Hos Ski-xtreme Skirejser regner direktør Anders Vang med, at de korte rejser vil udgøre mindst 5pct. af salget. Her opereres med flyrejser, hvilket gør de korte ferier forholdsvist dyrere.

De korte skiferier byder på 2-3 dage på ski - oftest som forlængede weekender. De fleste miniferier går til Sverige, Norge eller Østrig.

Udviklingen er generel på rejsemarkedet, hvor folk ønsker flere kortere ferier for at opleve mere på den samme tid. Storbyweekender til London, Paris og Rom har længe været kendt, forlængede golfweekender til det velbefløjede Costa del Sol er en anden variant. Ofte holdes de små ekstra ski- eller golfture sammen med venner og kolleger, og arrangeres ofte spontant.