Tenna Arnbak og hendes mand har givet sig selv en særlig tidshorisont: Nedtællingen begyndte, da børnene flyttede
Når ægteparret Tenna og Harald Arnbak kigger rundt i deres hus nord for København, ser de massevis af ubrugte kvadratmeter. Børnene er flyttet, og det har efterladt dem med en tom rede, et stort dilemma og som en del af en tendens en boligforsker kalder »en tikkende bombe«.
Når Tenna Arnbak kigger rundt i sit hus, kommer minderne fra de seneste otte år væltende.
Her, midt i stuen, plejer juletræet at knejse, mens hendes døtre pynter det med de samme flettede hjerter som årene forinden.
Under lyset fra de store kobberfarvede lamper over spisebordet i køkkenalrummet har familien dækket op til både hverdag og fest, skålet det nye år ind med gode venner og på skift pustet lysene i fødselsdagskagen ud.
Ude i haven hænger de stadig fugtige håndklæder for morgenens dukkert til tørre på samme tørresnor, som de har gjort hver eneste dag, siden 52-årige Tenna Arnbak og hendes mand Harald Arnbak begyndte at morgenbade sammen.
Kort sagt: Hvis væggene kunne tale, ville de hviske historier om en families levede liv med alt, hvad det indebærer.
Men alting får en ende – og nu tikker uret.