Speciallæge gør op med myte: Månedlig menstruation er ikke nødvendig

Menstruation har fyldt en del i den offentlige debat de senere år, hvor der især har været fokus på, at det ikke skal være skamfuldt at bløde. Samtidig har indtagelse af p-piller uden en månedlig pause været praktiseret i mange år.

Men kan man ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv bare vælge menstruationen fra? Og hvilken form for hormonbaseret prævention er den bedste, hvis man gerne vil minimere sin menstruation?

Ifølge Charlotte Floridon, der er ph.d. og speciallæge i gynækologi, er det vigtigt at fastslå svarene på ovenstående spørgsmål. Hun udtaler sig på vegne af organisationen DFKO, praktiserende speciallæger i gynækologi.

Behøver kvinder, der tager p-piller, at få menstruation hver måned?

»Det korte svar er nej, men det er altid den enkelte kvindes vurdering. Der er ikke nogen faglig begrundelse for, at man skal have menstruation hver måned.«

Hvilke faglige grunde taler i stedet for at undgå månedlige menstruationer?

»Modellen med at spise 21 piller i træk og holde syv dages pause er lavet ud fra, at det ligner en naturlig cyklus på 28 dage. Men man skal huske, at det er en form for kunstig menstruation, man får, når man tager p-piller. Derfor er det også sundere at spare de her menstruationer.

Man undgår til dels blodmangel og perioder med menstruationssmerter, ligesom man også slipper for sygemeldinger fra arbejdsmarkedet på grund af smerterne.«

Selv om man tager p-piller, er man nødt til at have sin menstruation en gang imellem. Der findes to metoder. Hvordan fungerer de?

»Den første metode er den traditionelle, hvor man holder syv dages p-pille-pause hver måned. Den anden metode er den såkaldte kontinuerlige metode. Der bliver man ved med at spise p-pillerne, indtil man en tilfældig dag får en såkaldt gennembrudsblødning, når der ikke kan være mere blod i livmoderen.

Når man får gennembrudsblødningen, holder man tre dages pause, og på fjerdedagen begynder man at spise sine p-piller igen.«

Nogle kvinder vælger i stedet at holde færre pauser, f.eks. hver tredje måned. Er det forkert?

»Jeg er bekendt med, at nogen vælger den metode, men det er ikke den bedste opskrift. Hvis man kun holder tre dages pause, bløder man mindre og undgår flere menstruationssmerter.«

Er der nogen bivirkninger ved ikke at holde pause med p-pillerne i flere måneder, indtil gennembrudsblødningen indtræffer?

»Hvis man vælger at tage p-pillerne via metoden, hvor man venter på gennembrudsblødningerne, så vil man gennem en årrække have indtaget en lille smule højere hormondosis, end hvis man havde holdt en månedlig pause.

Man har endnu ikke nogen langtidsstudier i Danmark, som viser, om der kan være nogle bivirkninger ved det. Det er ikke noget, vi gynækologer frygter, men i realiteten er det ikke blevet undersøgt endnu.«

Hvis man i stedet vælger at få en p-stav, er der nogle, der slet ikke får menstruation, mens andre gør. Er det også noget, man selv skal lade kroppen afgøre?

»Mange kvinder holder op med at få menstruation, når de har fået en p-stav, men det er ikke givet på forhånd, hvem der undgår at bløde, og hvem der ikke gør. Så man er nødt til at se, hvordan ens krop reagerer på det.«

Man kan også vælge en hormonspiral. Hvordan påvirker den menstruationen?

»En hormonspiral er en meget bedre løsning end p-staven, hvis man vil undgå menstruation. Det skyldes, at hormonet frigives lokalt i livmoderen, mens p-staven jo frigiver hormonet i overarmen.«

Hvilke overvejelser er de vigtigste, når man skal vælge præventionsform, hvis man samtidig gerne vil minimere sine menstruationer?

»Det er vigtigt at være bekendt med, at p-staven og hormonspiralen kan gives til de kvinder, der ikke må få p-piller, for eksempel på grund af forhøjet risiko for blodpropper. Man skal også være opmærksom på, at p-piller kan forværre humørsvingninger i betydelig grad, og det kræver derfor ekstra omtanke, hvis man skal udskrive p-piller til kvinder med depression.

Vi læger og gynækologer skal derfor sikre os, at den enkelte kvinde får den præventionsform, som passer bedst til vedkommendes ønsker og behov.«