Pas på den nedlagte skorsten. Den virker som et radonsugerør til de øvre etager

Radon kan føre til lungekræft og er potentielt lige så sundhedsskadeligt som rygning

»Det er rigtigt, at radon kan føre til udvikling af lungekræft, men det er ikke rigtigt, at det er farligere end at ryge. Radon er den næstmest vigtige årsag til lungekræft, mens rygning er den vigtigste årsag.

Der er lavet undersøgelser, som viser, at risikoen for at udvikle lungekræft med radon som medvirkende årsag er op til 25 gange så stor for rygere som for ikke-rygere. Bryder vi tallene ned, så har ikke-rygere, der har boet i et hus med et meget lavt radonniveau i 75 år, en antaget dødelighed på fire ud af 1.000 personer, og dette stiger til seks-syv personer i tilfælde af højt radonniveau. Og det er så her, du skal gange risikoen med 25, hvis der er tale om en storryger.«

Man kan hverken se, føle eller lugte radon

»Helt rigtigt. Den eneste måde, du kan få en indikation af, hvor stort et radonniveau du bliver udsat for, er ved at få foretaget en måling.«

Radon har lettere ved at trænge ind i huse med mange utætheder

»Ja, hvis der er tale om revner og sprækker, som er mod jord. Det kan være, at ens terrændæk eller kældergulv er revnet. Eller at pudsen er begyndt at skalle af murværket i ens kældervæg. Selve murstenene er lufttætte og skal nok forhindre radonindtrængning, mens mørtel revner med tiden.

Radon kan også trænge ind via udsparinger, dvs. huller man har lavet i bygningskonstruktion for at gøre plads til gulvriste, afløb og installationer som internet, vand- eller varmerør. Radon er jo en gasart, som bevæger sig rundt sammen med den almindelige luftstrøm, og det kan trænge ind i ens beboelsesareal, simpelthen ved at man har åben adgang til kælderen.«

Man er mindre udsat for radon i øverste etage af sit hus

»Langt de fleste bygninger bliver ventileret, i takt med at man kommer op i etagerne, så luften vil typisk være godt fortyndet med udeluft højere oppe. Når det er sagt, kan det være, at man har en nedlagt skorsten med en utæthed, og i det tilfælde kan man godt opleve, at et enkelt rum i øverste etage har et højere radonniveau end resten af huset. Den fungerer som et sugerør.«

Hvis man kun har problemer med radon i sin kælder, kan man sove trygt og behøver ikke foretage sig noget

»Sundhedsstyrelsen har vurderet et radonniveau på 100 Bq/m3 som et årsgennemsnit, der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Så hvis man som gennemsnit af alle de rum, man opholder sig i, har et radonniveau, der er lavere end det anbefalede niveau, er det glimrende.«

Man får hovedpine af radon

»Umiddelbart nej. Det er ikke noget, vi har undersøgt, og det er heller ikke noget, vi har nogen indikationer på, at vi bør undersøge.«

Bor man i et område med et lavt niveau af radon, er der ingen grund til at få sit eget hus undersøgt

»Jo, det er der. I alle egne af Danmark kan vi finde huse med forhøjet radonniveau – også i områder, hvor der ellers er mange huse med et lavt indhold.

Når det er sådan, skyldes det to ting. Enten har det at gøre med, at husene er bygget forskelligt og ikke har den samme lufttætning mod jord. Det andet er, at eksponering af radon fra jord kan komme fra enkelte jordlag, som kan skifte fra matrikel til matrikel, ligesom man kan bo i et hus, der er bygget ovenpå vandreblokke i sandede jorde.«

Gamle huse er mere udsatte end nybyggerier

»De er ikke mere udsatte, for det er jorden, der bestemmer, hvor eksponeret man er, men sikringen mod luftindtrængning kan være dårligere, bl.a. fordi fokus på radon og kravene har ændret sig over tiden.

I 2010 strammede man op på reglerne, så radonindholdet i indeklimaet ikke længere må overstige 100 Bq/m3 som en repræsentativ årsmiddelværdi. Og det ved vi har medført et radikalt skifte i byggeskikken mod jord, så entreprenørerne i dag er mere opmærksomme på at sikre indeklimaet mod radonindtrængning.«

Det er dyrt og forbundet med stort besvær at komme problemer med radon til livs

»Det afhænger af ens konstruktion, og hvad man har tænkt sig eller har mulighed for at gennemføre af tiltag, og hvor meget man ønsker at sænke radonniveauet. Jo højere radonniveau man har, desto mere omfattende tiltag er man nødt til at få foretaget.

Og så er det også afhængigt af, om man kan få lavet et effektivt radonsug eller ej. Hvis man f.eks. har løse letklinker, der gør det let at lave et radonsug, så kan man måske slippe for ml. 30.000-50.000 kr. for en villa, mens regningen bliver en del større, hvis man skal suge i sandede eller lerede jorde.«

Lejligheder i etageejendomme har så godt som aldrig et forhøjet radonniveau

»Vi kan se på de undersøgelser, der er lavet, at der ikke er særlig stor sandsynlighed for, at indeklimaet i lejligheder i etageejendomme overstiger grænseværdien på 100 Bq/m3. Kældrene kan have forhøjede værdier, men bygningerne er som regel konstrueret, så det ikke påvirker lejlighederne ovenover nævneværdigt.«

Har man et højt niveau af radon i sit hus, medfører det et nedslag i husets salgspris

»I salgsøjemed kan man godt tale om, at det har konsekvenser at få målt sit radonniveau, da man ved salg har oplysningspligt og derfor skal dele sin viden. Gør man ikke det, er det at betragte som, at man har handlet i ond tro, hvilket i værste fald – hvis man bliver dømt – kan føre til en ophævelse af handlen.«