»Læserne elsker at fange fejl«

Som konstruktør af nogle af Danmarks mest løste krydsord er 26-årige Laura Bjærge i tæt dialog med både læserne og sproget.

Artiklens øverste billede
En af de ting, der gør jobbet som krydsordskonstruktør givende, er, at det afspejler sprogets udvikling, fortæller Laura Bjærge. Foto: Privat

Laura Bjærge var stolt, da hun sidste år fik tilbudt at blive krydsordskonstruktør for Familie Journal, men nok ikke lige så stolt som sin mormor. Det var nemlig hende, der introducerede Laura til krydsord som barn, og i dag er det hende, der løser de krydsord, som Laura kreerer.

»Da jeg var barn, løste jeg altid krydsord med min mormor, som altid har abonneret på Familie Journal, så det er der, min kærlighed til krydsord kommer fra. Hun synes, det er ret skægt, at jeg nu laver de krydsord, hun sidder og løser,« fortæller 26-årige Laura Bjærge.

Sammen med to andre krydsordskonstruktører og et par redaktører laver hun de krydsord, der optræder i bl.a. Familie Journal, Ude og Hjemme og Søndag.

Laura laver cirka en krydsogtværs i løbet af en arbejdsdag, og det foregår ved hjælp af et computerprogram, der hjælper med at lægge det puslespil af forklarings- og bogstavfelter, som en krydsogtværs består af.

Må ikke være tilfældige

Når Laura Bjærge går i gang med et nyt krydsord, starter hun med at finde et tema, ofte inspireret af ugens begivenheder eller en udsendelse på tv, og så et par centrale ord. Derefter foreslår programmet ord til de andre felter, og så går sorteringsarbejdet i gang. Det er nemlig vigtigt, at det ikke bare er tilfældige ord, der indgår i krydsordet, men at de passer til stemningen og sværhedsgraden i magasinet.

Den grelleste fejl, jeg har lavet, var nok, da jeg havde et felt, hvor læserne skulle gætte, hvilken sønderjysk by Egtvedpigen kom fra. Så fik vi rigtig mange mails om, at Egtved ikke ligger i Sønderjylland, men i Sydjylland.

Laura Bjærge, krydsordskonstruktør

»Jeg sorterer meget i de forslag, programmet giver, for der skal ikke være for mange negative ord som eksempelvis anoreksi. Det skal gerne være en god og hyggelig oplevelse at løse krydsogtværs,« fortæller Laura Bjærge, der startede i jobbet i september, kort efter at hun blev færdiguddannet i medievidenskab.

Når hun skal skrue op og ned for sværhedsgraden, er det især ordforklaringerne, hun kigger på. Alt efter, hvor bred eller snæver ordforklaringen er, vil det nemlig være henholdsvis sværere eller nemmere at gætte, hvad der skal stå.

»De fleste krydsogtværser, jeg laver, er på et mellemniveau, hvor der er nogle lidt svære ord imellem, men uden at det er umuligt at løse dem, hvis man har noget erfaring.«

Krydsord er en af de ting, læserne går meget op i, og selv om Laura sjældent har direkte kontakt til læserne – krydsordskonstruktører er som regel anonyme – så mærker hun engagementet. Det gælder både positiv feedback og den respons, hun får, hvis hun laver en fejl.

»Den grelleste fejl, jeg har lavet, var nok, da jeg havde et felt, hvor læserne skulle gætte, hvilken sønderjysk by Egtvedpigen kom fra. Så fik vi rigtig mange mails om, at Egtved ikke ligger i Sønderjylland, men i Sydjylland, og vi har mange læsere, der synes, det er rigtig sjovt, hvis de kan fange en fejl.«

Tidligere var de stødende

En af de ting, der gør jobbet som krydsordskonstruktør givende, er, at det afspejler sprogets udvikling. Laura Bjærge fortæller, at hun og hendes kolleger er meget opmærksomme på ikke at bruge ord som eskimo, der tidligere kunne findes i en krydsogtværs, men som i dag opfattes som stødende. Men de tilføjer også løbende nye ord og udtryk, der kommer til og ændrer det danske sprog. Med sine 26 år er Laura Bjærge yngre end de fleste læsere, og det kan læserne muligvis godt mærke.

»Jeg vil gerne holde dem lidt på tæerne, så de kan lære noget. Ud over at have en no-go-liste med stødende ord så tilføjer vi hele tiden nye ord, og så er det jo også forskelligt, hvordan man forklarer et ord. OL kan eksempelvis både være en måleenhed og forkortelsen for De Olympiske Lege, og der forklarer jeg det altid med stævne, som er meget mere moderne, og som flere mennesker kender, end som måleenheden.«

Laura Bjærges kærlighed til krydsord har været afgørende for, at hun er god til jobbet.

Hun fortæller, at hun som regel er bedre til at løse krydsogtværs end hendes jævnaldrende, som ikke kender til sproget. Men selv om det var kærligheden til krydsord, der kvalificerede hende, så kniber det i dag med lysten til at kaste sig over dem, når hun er på besøg hos sin mormor.

»Jeg løser faktisk ikke så mange krydsord længere. Nu hvor jeg kender hemmeligheden bag og kan se, hvorfor ord bliver forklaret på en bestemt måde, eller hvilke bogstaver der bliver brugt, er det ikke helt så sjovt længere.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.