Sårbare, unge mennesker: Flere højskoleelever har ondt i livet

Forventningernes pres vejer tungt over de unge i dagens Danmark.

Om forventningerne kommer fra de unge selv, deres forældre, vennerne, skolen eller samfundet, så føler mange, at de hele tiden står over for at træffe det ”rigtige” valg.

Det viser sig ved, at flere og flere unge på den ene eller anden måde har ondt i livet, og nu har samfundstendensen også sat sit aftryk i elevsammensætningen på landets højskoler.

Det viser en landsdækkende undersøgelse om højskolernes tilstand, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) for nylig har udarbejdet. Undersøgelsen peger på, at de unge i stigende grad har en psykisk bagage med sig – enten i form af diagnoser som angst, depression og stress eller anden psykisk sårbarhed.

»Helt overordnet kan man se det som en konsekvens af samfundsudviklingen generelt. Der er et forventningspres på de unge om, at de skal gå den direkte vej gennem uddannelsessystemet, og at de skal vælge rigtigt første gang. Det er et voldsomt forventningspres at være under, og en del af de unge kan ikke klare det psykiske pres, der hviler på dem,« siger chefanalytiker ved Vifo Henriette Sønderskov Bjerrum, der har været med til at lave undersøgelsen.

Glansbilledet krakelerer

I undersøgelsen, der er laver som en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til alle landets folkehøjskoler, og hvor 45 ud af 68 højskoler har svaret, peger de adspurgte højskoler på, at de dels oplever flere elever med psykiske problemer og diagnoser, men også at de mere robuste elever, som kommer fra ressourcestærke hjem, er blevet mere sårbare i almindelighed i løbet af de sidste par år.

»De stærke elever, der måske ikke selv er klar over, at de har problemer, kan også ende med at knække. De er vant til at skulle præstere og være perfekte udadtil, men på en højskole er man sammen med andre mennesker 24/7, og det sætter yderligere pres på,« siger Henriette Sønderskov Bjerrum.

Vigtigt at der er masser af tid

Kigger man på frafaldet af elever på højskolerne, er det blandt de sårbare elever, at risikoen for at falde fra er størst. Flere højskoler stræber efter at være gode til at rumme og imødekomme de unges behov, f.eks. er der mange højskoler, som gør brug af mentorordninger, lærer-elev-samtaler, psykiske førstehjælpskurser osv. Overordnet er der sat mere tid af til, at lærerne kan tale med eleverne, præcis når de har brug for det.

»Tiden er enormt vigtig for de her elevers udvikling,« siger Lene Ingemann Brandt, der er adjunkt ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde under Aalborg Universitet.

Hun fortsætter:

»Kigger man på de elever, der kommer fra ressourcesvage hjem, hvor mor og far endda også kan kategoriseres som sårbare, og dem, som har været udfordret gennem deres skolegang, så er tiden afgørende. På et højskoleophold er tiden nemlig flydende, og her er plads til, at en lærer og elev kan tale sammen, selv uden for klasselokalet.«

Højskolen som springbræt

Lene Ingemann Brandt er en af forfatterne bag en rapport, hvor man har fulgt en gruppe sårbare eller udsatte højskoleelever på Vrå Højskole i Nordjylland.

I 2015 blev projektet ”Højskolen som genvej til uddannelse” søsat med det formål at klæde ikke-uddannelsesparate unge på til at tage en uddannelse, når de havde gennemført et 20-ugers ophold på skolen. Personlig vejledning, mentorforløb og brobygnings- og praktikforløb var bare nogle af de tilbud, de unge fik. Resultaterne var positive.

Selv om en del af eleverne skulle bruge mere end blot et enkelt semester på skolen for at blive klar til at komme videre i uddannelsessystemet, så begyndte 68 ud af 159 elever på en erhvervsuddannelse, 44 på HF, 10 på gymnasiet, mens resten enten færdiggjorde deres 9. eller 10. klasse, blev optaget på universitetet eller kom i arbejde.

Rummeligheden er vigtig

Højskolen er i offentligheden kendt for at være en institution, hvor der er tid til fordybelse, hvor der er fokus på den enkeltes udvikling frem for på resultater, og hvor fællesskabet er i højsædet. Og disse værdier og undervisningsfilosofier er netop en del af forklaringen på, hvorfor eleverne på Vrå Højskole efter forløbet ”Højskolen som genvej til uddannelse” klarede sig så relativt godt.

»For de elever, der kommer fra en uddannelsesfremmed baggrund, er det fantastisk at opleve, at undervisningen ikke følger den samme rigide læringsform som i folkeskolen. Her er der plads til en differentieret undervisning, hvor læreren har øje for, hvilket trin den enkelte er på. Eksempelvis i musik, hvor der er en, der kan freestyle på en bas, og en anden, som kun kan én tone rent. Men der er alligevel plads til udvikling for dem begge,« fortæller Lene Ingemann Brandt.

Også chefanalytiker Henriette Sønderskov Bjerrum fra Vifo tillægger det stor værdi, at højskolerne har fokus på at være rummelige.

»For de udsatte unge er det en omvæltning at komme på et ophold, hvor de bliver set på som mennesker og værdsat for at være dem, de er,« siger Henriette Sønderskov Bjerrum.

Hun fortsætter:

»På højskolerne er der fokus på den enkeltes udvikling frem for præstationer, og det er også med til, at forventningspresset ikke er så massivt, som de ellers er vant til. Det er en proces, hvor de unge selv er med til at bestemme, hvor de gerne vil hen, frem for nogle ydre forventninger til dem, og hvor der er tid til at tage hånd om deres behov.«