Undervægt er også farligt: Dit BMI afslører risikoen for en tidlig død og alvorlige sygdomme
Om tallene på badevægten tikker for langt den ene eller den anden vej har betydning for dine livsudsigter. Et nyt studie viser, at både undervægt og overvægt øger risikoen for alvorlige sygdomme og i værste fald død.
Hverken for meget sul på kroppen eller en krop ribbet for fedt gavner sundheden. Overvægt og undervægt ser ud til at øge risikoen for at dø af alle årsager bortset fra transportulykker.
Det viser et nyt studie af forskere fra London School of Hygiene and Tropical Medicine.
Det er ikke kun de ekstra kilo, der har sundhedsskadelige konsekvenser. Undervægt og fedtskræk øger også risikoen for at dø tidligt som følge af en alvorlige sygdomme.
Studiet afslører, at et for højt eller for lavt BMI har direkte betydning for at udvikle en række sygdomme, der kan fortkorte livet.
»BMI er en nøgleindikator for sundhed. Det ved vi. BMI bliver sat i forbindelse med risikoen for at dø i det hele taget, men der er overraskende lidt forskning, der finder en sammenhæng mellem død fra specifikke årsager,« siger Krishnan Bhaskaran, professor inden for statistisk epidemiologi og leder bag studiet, til CNN.
Den sammenhæng mener forskerne bag studiet nu at have fundet. Både overvægt og undervægt øger risikoen for sygdomme som kræft, luftvejssygdomme og leversygdomme.
For at mindske risikoen for at dø tidligt og lide under livstruende sygdomme, skal man have et BMI på mellem 21 til 25 kg/m2. Det vil sige i den højere ende af, hvad der i Danmark bliver betegnet som normal vægt.
Resultaterne viser, at BMI uden for det interval øger risikoen for næsten alle årsager til død og ikke kun de mest fremtrædende sygdomme. Det vil sige, at den øgede risiko gælder både overvægtige personer og undervægtige personer.
Studiet har beregnet, at den forventede livslængde fra 40 år var 4,2 år kortere for overvægtige mænd og 3,5 kortere for overvægtige kvinder. For de undervægtige mænd blev livslængden 4,3 år kortere, og for kvinder blev den forventede livslængde 4,5 år kortere.
De fremtrædende ribben og fraværende æblekinder kan derfor være lige så livsforkortende, som fedtet på sidebenene og topmaven.
Resultaterne bygger på analyse af data fra 3,6 millioner personer og 367.512 dødsfald.
Et BMI på 30 og derover ser ud fra den analyse ud til at have sammenhæng med to store dødelige sygdomme: Kræft og hjertesygdomme.
Når BMI’er runder 25 og indikerer overvægt, ser det ud til, at der er sammenhæng med de fleste kræfttilfælde, hjertekar-, lufvejssygdomme og lever- og nyretilstande.
Studiet viste også, at undervægt har store konsekvenser. Det gælder »et overraskende omfang af dødsfald« med forbindelse til demens, alzheimers, hjertekarsygdomme og selvmord.
Forskerne tager dog forbehold for, at undervægten også kan være udtryk for generelt dårligt helbred.
Studiet har i det store hele nogle begrænsninger, når det gælder viden om personernes ernæring og fysiske aktivitet. De faktorer spiller også ind på dødeligheden og risikoen for sygdomme.
Alligevel kan studiet konkludere og understrege betydningen af, at man bør holde sig inden for det ønskværdige BMI-interval fra 21 til 25 for at sikre et god helbred og et langt liv, mener Krishnan Bhaskaran.
Når et BMI på 25 bliver overskredet, viser resultaterne nemlig, at risikoen for sygdomme stiger. Hver gang BMI’et overskrider grænsen på 25kg/m2 med 5 kg/m2, stiger risikoen for sygdomme med 29 pct.
Den laveste risiko for at dø af kræft viste sig at være ved et BMI på 21. Hver stigning på 5kg/m2 derfra tydede på at have en sammenhæng med forøget risiko for at dø på 13 pct.
Studiet påpeger derfor, at det er vigtigt at holde øje med, at vægten hverken vipper for langt den ene eller den anden vej.