Annonce
Livsstil

Spred julens udgifter ud over hele efteråret

Det er nu, du skal gå i gang, hvis du vil nå at spare lidt op til julen og fordele udgifterne til gaver, mad og arrangementer over flere måneder.

Foto: Johnny Frederiksen

Ender din konto altid i minus i december og måske også i januar, fordi udgifterne til jul og nytår har været så store, at det tager nogle måneder at indhente?

Så er det nu, du skal hjælpe dig selv, siger Louise Skjødsholm, specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

- Tager du nogle penge fra her de næste måneder til juleudgifterne, så bliver det ikke lige så hårdt i december og januar, siger hun og fortsætter:

- Du kan gennemgå din økonomi og se, hvor meget du har råd til at lægge til side. Og så sæt nogle penge over allerede nu, og kald det måske julepenge, så du ikke rører dem til noget andet, foreslår Louise Skjødsholm.

Dernæst skal du lave et julebudget, som giver dig overblik over alle udgifter, som relaterer sig til julen.

- I budgettet skal du være realistisk og skrive ned, hvor meget du forventer at bruge på mad, gaver, transport, pynt og arrangementer, siger hun.

Den økonomiske planlægning anbefaler forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen også.

- Det er en god idé at lave en plan for, hvor mange kommer til juleaften, og hvem skal have gaver, så du har en liste. Og så kan du sætte nogle beløbsgrænser på, så du allerede nu kan regne ud, hvad gavebudgettet kommer til at lyde på, siger hun.

Er du ude i god tid med gaveindkøbene, så skal du dog huske at bede om gaveønsker allerede nu, for så kan du slå til, når der kommer tilbud hen over efteråret, påpeger Ann Lehmann Erichsen.

- På den måde kan du også give en gave, som måske normalt koster 400 kroner, men du betaler kun 300 kroner.

Det allerbedste råd til at undgå lommesmerter i december og januar vil dog ifølge Louise Skjødsholm være, hvis du fordeler juleudgifterne ud over 12 måneder i stedet for bare tre måneder.

- Du skal faktisk starte en julekonto i januar, så hvis du ikke har gjort det, så må du gøre det næste år. Her kan du sætte 200-300 kroner ind hver måned, så har du et ret godt julebudget at starte ud på, siger hun.

/ritzau fokus/

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: Ole Henriksen: At holde orden er en del af min succes
Karen Lyager
Ole Henriksen er inkarneret ordensmenneske og mener, at orden er en af forudsætningerne for, at det er gået ham så godt i livet. Læs hans forklaring under min ordens-studietur i hver en krog af hans Beverly Hills-villa.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her