Annonce
Livsstil

Få magt over dine personoplysninger

Når virksomheder og offentlige myndigheder behandler oplysninger om dig, har du ret til at vide det og i visse tilfælde få oplysningerne slettet.

Dit navn, din adresse, dit cpr-nummer, din gæld, din religion, din seksuelle orientering og dit helbred. Foto: Ritzau Scanpix/Jonas Vandall

Dit navn, din adresse, dit cpr-nummer, din gæld, din religion, din seksuelle orientering og dit helbred.

Det er eksempler på personoplysninger, som virksomheder, forsikringsselskaber, foreninger, banker og hospitaler potentielt opbevarer om dig.

Og virksomheder og myndigheder får snart et styrket incitament til at behandle dine data efter reglerne, når EU's databeskyttelsesforordning træder i kraft den 25. maj.

»Vil du opdatere nu? Om en time? I nat? Senere?«: Derfor skal du gøre det nu

Fakta: Virksomheder har virksomhedspligt
  • Hvis du får slettet personoplysninger hos en virksomhed, så har virksomheden pligt til at orientere dem, som de eventuelt har videregivet oplysningerne til, om at dataene ligeledes skal slettes hos dem.
  • I det tilfælde kan det dog være op til tredjeparten på ny at vurdere, om de mener, oplysningerne skal slettes.
  • Kommer du i konflikt med en virksomhed eller en myndighed om behandlingen af dine data, kan du klage til Datatilsynet eller til domstolene.

Fremover kan de nemlig straffes med bøder på op til fire procent af deres omsætning, hvis de ikke overholder loven om databeskyttelse.

- Det har gjort, at man stort set overalt er begyndt at beskytte vores personoplysninger bedre, siger formand for Rådet for Digital Sikkerhed Henning Mortensen.

Når nogen indsamler, opbevarer, bruger eller videregiver dine personoplysninger, har du ret til at blive oplyst om det.

Køber du for eksempel en vare på nettet, skal virksomheden oplyse, at de indsamler dit navn, din adresse og dine kreditkortoplysninger.

Hvis et barn skal starte i skole, og skolen får tilsendt personlige oplysninger om barnet fra børnehaven, skal forældrene ligeledes have besked om det.

- Det giver os mulighed for at reagere, hvis vi ikke mener, der er grund til, at de har oplysningerne, siger direktør i Datatilsynet Cristina Gulisano.

Du kan også på ethvert tidspunkt anmode en virksomhed eller en myndighed om at få at vide, hvilke personoplysninger de har indsamlet om dig, hvad oplysningerne bruges til, hvem oplysningerne er videregivet til, og hvor længe de bliver opbevaret.

Vil du anmode om indsigt, kan du typisk finde en vejledning på virksomhedens hjemmeside under deres privacy-politik.

- Men man kan også sende en indsigtsbegæring til virksomhedens hovedmailadresse, siger Henning Mortensen.

Hvis oplysningerne om dig er forkerte, har du ret til at få dem rettet. Det kan være, at dit navn er stavet forkert, eller din adresse er forældet.

Som hovedregel har du også ret til at få slettet personoplysninger. Der er dog en række undtagelser, for eksempel hvis der tages hensyn til ytrings- og pressefriheden.

Og i det offentlige vil oplysninger typisk blive berigtiget i stedet for at blive slettet.

Er man eksempelvis blevet diagnosticeret med skizofreni, og lægerne senere finder ud af, at man i virkeligheden er paranoid, så vil man berigtige den oprindelige diagnose i stedet for at slette den, forklarer Henning Mortensen.

- Det sker typisk, fordi myndighederne kan have brug for oplysninger om personens historik, siger han.

Kilder: Henning Mortensen, Cristina Gulisano.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Mad & Vin
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her