Fortsæt til indhold
Teater

Entré Scenen, Århus: ÆBLEFUGL

Trisse Geils dramatikerdebut er et meget smukt stykke, som poetisk og humorfyldt fortæller om singlers længsel.

Af JOHN CHRISTIANSEN

Entré Scenen, Århus: ÆBLEFUGL
Af Trisse Geil
Teater C
Instruktion: Isabelle Reynard, Teater C
Scenografi:
Sisse Jørgensen
Spilles til 15. februar

Trisse Gejls dramatikerdebut "Æblefugl" er et befriende dejligt stykke, selvom det paradoksalt nok handler om kvinders længsel, som ikke forløses. Men det hedder også: »Min længsel er min pant på, at ham, jeg længes efter, er til.«

Det kvindelige publikum må føle sig på bølgelængde med de tre veninder, hvoraf den ene allerede ligger i æblekisten. Vi mænd vil både elske og lære af de to, der er tilbage. Vibeke Ankjær og Mette Kolding spiller dem med en charmerende naturlighed, der får dem til at virke så ægte og så nær.

Her er vi også ved en styrke i stykket - af flere. Det er så ligefremt. Trisse Gejl, Barbara Simonsen og instruktøren Isabelle Reynaud lader det folde sig ud, så vi føler os hudnært virkeligheden, men det er så præcist og skarpt set og tegnet, at teatrets virkelighed bliver klarere og langt dybere end den virkelige virkelighed.

Komikken glimter

Historien eller rettere historierne, som væves sammen, er poetiske til det næsten tragiske, og alligevel glimter komikken, så helheden netop kommer til at virke befriende dejlig.

Rikke er død, og hendes to veninder har fulgt hendes bøn om at gøre alt det færdig, som hun var i gang med. Sådan høster de æblerne, og sådan får de den ide at søge på nettet efter en blind date (!) til hende. Det er en morsom scene, da de to gennemgår kandidaterne. Og sikke en herlig iagttagelse om og af pigernes undertøj - hvis den rigtige mand nu skulle dukke op.

Anne er intelligensen bag, Bibi lægger kroppen til, og - mest afgørende - Rikke har skrevet sangen (komponist Anni Ringgaard). Det bliver Rikkes sidste kærlighed, den dødes vel eneste fuldendte kærlighed.

Spil i spillet

I virkeligheden havde Rikke et forhold til en ældre, gift mand, Poul, og Birgitte Federspiel har lagt stemme til Pouls kones beretning om et kærlighedsløst liv i parforhold. Et spil i spillet eller et kontrapunkt, som fortæller, at man kan være ensom, om man er enlig eller ej: »Engang hed det enlig. Nu hedder det single. Og den ny tids menneske er: auto-eroten,« som Bibi siger.

"Æblefugl" være herved varmt anbefalet alle køn.