Fed rock, en hval og masser af nam nam
Shu-Bi-Dua begyndte som en joke, men udviklede sig til en af de største danske musik-sucesser i alle tider.
Spørgsmålet gentages en gang om året.
Den 23. juni.
Og sådan har det været siden 1980.
Når sankthans-bålene er tændt og tiden er inde til at synge Holger Drachmanns ”Vi elsker vort land” (Midsommervisen) fra 1886.
Lange-Müllers eller Shu-Bi-Duas melodi ?
Meningerne er delte. Nogle steder sværger man til den klassiske melodi - andre steder er en sankthansaften uden Shu-Bi-Dua ligeså utænkelig som en juleaften uden juletræ - en milkshake uden mælk..
HØR: ”Midsommervisen”
Alene dette siger meget om, hvor langt ind i den danske folkesjæl gruppen befandt - og i nogen grad stadig - befinder sig.
Joke blev til 6 mio. plader
I år det 40 år siden, at det hele begyndte ved et tilfælde - nærmest en joke.
En joke, der blev så meget alvor, at Shu-Bi-Dua til dato har solgt omkring 6 millioner plader i Danmark.
”Shu-bi-dua har aldrig gjort andet end hvad de (stadig) gør, og de har heller aldrig gjort forsøg på at sælge det som noget andet end hvad det er: Fis og fun.”
Således skrev Dan Turell i 1983 i en lang hyldest til Shu-Bi-Dua, der dengang fejrede 10 års jubilæum.
Og han fortsatte:
”Til gengæld er det, i hvert fald for mig - og jeg tror for de fleste danskere - som at komme hjem at høre dem. Hjem til skolen og frikvartererne, til Giro 413 og eftermiddags-forestillingen, til konfirmationsfesten og sølvbrylluppet, til svensker-landskampene og Ping-Klubben, til kolonihave-håndbajeren og vittighederne mand og mand imellem på det lokale værtshus.”
Læs hele Turélls hyldest
Meget af teksten blev gengivet i en bog med Shu-bi-Dua-sange, der for længst er udsolgt.
Turélls hyldest fik derefter nogle sider i glemmebogen og kun de færreste erindrer, at Turell i den grad var inkarneret fan af gruppen og dens musik.
Jyllands-Posten kan i dag med særlig tilladelse for første gang i mange år gengive hele Turells uforkortede tekst.
30 år efter Turélls hyldest kan Shubberne fejre gruppens 40 ås jubilæum.
Et tilfældigt møde
I begyndelsen af 1970’erne mødtes Michael Bundesen og Michael Hardinger på gangen i Radiohuset på Rosenørns Allé i København.
Og det møde kom siden til at skrive moderne dansk musikhistorie.
De arbejdede ikke diirekte sammen, men fattede så meget sympati for hinanden, at de gradvist knyttede et tæt venskabsbånd.
Dette også fordi de delte en passion: Musikken.
I Danmarks Radio var dengang også ansat en ung Jørgen de Mylius.
”Det begyndte jo altsammen på P3, hvor jeg selv var ansat. Det var de to gange Michael også. Hardinger var kontorassistent og Bundesen var freelance-dj”, siger Mylius til Jyllands-Posten og fortsætter:
”Jeg overværede, hvordan de faldt i hak på kontorerne, og hvordan de fik lejlighed til at synge jingler sammen i en række P3-programmer.”
Fed rock
På det tidspunkt var Hardinger medlem af rockgruppen Passport og Michael Bundesen sang i folkrockgruppen The Quacks.
Det går fremad med "raske skridt". Jeg vil sige som Shu-bi-nator: I'll be back.Sygdomsramt Michael Bundesen om fremtiden.
Quacks var blandt andet kendetegnet ved, at gruppen spillede en række klassikere med nye danske - ofte skæve, men altid mundrette - tekster forfattet af Bundesen.
Blandt disse var også undersættelsen af Elvis-klassikeren ”Jailhouse Rock”, der på dansk var blevet til ”Fed Rock”
SE VIDEO: ”Fed rock”
Da Hardinger hørte den var han solgt, og da DR opfordrede dem til at indspille den, var de straks med på ideen. Den blev indspillet til P3-programmet Åbent Hus og musikken blev leveret af Passport.
Nyt navn
Men navnet Passport holdt ikke en meter, og Hardinger skriver på gruppens webside om, hvordan navnet Shu-Bi-Dua opstod:
”Vi afleverede et bånd til programmet, hvor sangen skulle spilles, og fordi vi sang ”shubidua” i den præsenterede de os som Åbent Hus’s studiegruppe Shu-bi-Dua.
Shu-Bi-Dua betød meget for mig og en del andre, der var trætte af at være omklamret af de mange politiske manifester i rockmusikken i start 70erne og den tilhørende fordømmelse af den almindelige glade magi omkring musikken.Jørgen de Mylius om Shu-Bi-Dua
Et pladeselskab kontaktede Hardinger-Bundesen og tilbød at udsende ”Fed Rock” som single.
Jørgen de Mylius var den første der spillede singlen i DR, men nogen dundrende succes blev singlen ikke. Dengang.
Siden blev ”Twist and Shout” til ”Stærk Tobak” og ”Rap Jul” var bandets skæve udlægning af ”White Christmas”.
Et koncept var født
Og dermed var et af de stærkeste danske musik-koncepter født.
Også gruppens første lp rummende en række undersættelser. Lpen fik titlen ”Shu-Bi-Dua 1” og traditionen med at nummerere lp’erne fortsætte gruppen med.
SE VIDEO: Nam Nam
Der er mange bud på, hvorfor Shu-Bi-Dua i den grad invaderede den danske folkesjæl med træsko på.
Træt af manifesterne
Til Jyllands-Posten giver Jørgen de Mylius dette bud:
”Shu-Bu-Dua betød meget for mig og en del andre, der var trætte af at være omklamret af de mange politiske manifester i rockmusikken i start-70erne og den tilhørende fordømmelse af den almindelige glade magi omkring musikken.
Det var som om ungdomsoprøret og den hensygnende hippie-bevægelse for alt i verden skulle holdes kunstigt i live hos en række sammenslutninger på venstrefløjen for hvem det politiske budskab ikke bare stod langt højere end den uforpligtende musikalske udfoldelse. Der medfulgte også en fordømmelse af musik for musikkens skyld”, siger Jørgen de Mylius - der i øvrigt i øjeblikket er i gang med at fejre Shu-Bi-Duas 40 års jubilæum i Eldorado på P4 - og tilføjer:
”Så for alle os - der var de fleste, men ikke så højtråbende - var navne som Walkers, Abba og glamrocken en frelse og så kom Shu-Bi-Dua med deres befriende og sjove tilgang til musikken.”
Gik i hjertet på danskerne
Også på gruppens anden lp blev der serveret en lang række finurlige undersættelser af store udenlandske hits - og de to plader gik rent ind i hjerterne på det danske publikum.
Shu-Bi-Dua gjorde så stort et indtryk, at det op gennem 1970’erne kom til at handle om, hvorvidt man var til Shu-Bi-Dua eller Gasolin’. Ligesom det engang handlede om for eller imod Beatles og Stones.
SE VIDEO: Den røde tråd
Shu-Bi-Dua blev en del af danskernes hverdag, men i øvrigt aldrig for alvor en decideret del af det danske rock-miljø. Gruppen holdt sig meget for sig selv og medlemmerne stortrivedes som omdrejningspunktet i det store hold, der udgjorde kredsen omkring gruppen.
Ikke at denne artikel er tænkt som en dyb analyse af Shu-Bi-Duas sange - det kan man fordybe sig i ved at høre striben af hits på det dobbelte jubilæums-album, der udkommer på mandag den 28. oktober - men der er god grund til at dvæle ved en af de sange, der var med på gruppens tredje album.
En ny stil
For netop den sang - der stadig hører til blandt nationens yndlingssange - varslede en markant ændring i Bundesens og dermed Shu-Bi-Duas tekstunivers.
Det handler om ”Hvalborg”
Teksten er skrevet med gruppens vanlige sans for sproget og dets finurligheder, men bag det hele lå der også ikke så lidt alvor.
”Det var faktisk der, vi begyndte at spekulere over indholdet i vores tekster og om vinklen på et emne”, skriver Michael Hardinger på gruppens webside. ”Man kan tage sangen som en sang om en tegneseriefigur, men den handler altså om hvaldrab. Vi ville gerne skrive om noget, der ikke bare kom fra snadsken, men hvor der var en vinkel på. Vi synger om hvaldrab, men prøver at gøre det i den kulisse. vi havde skabt på de to første plader.”
Havets tournedo
Og den formel fulgte Shu-Bi-Dua fra sang til sang. Fra album til album, der rummer adskillige sange, der under overfladen rummer nok så alvorlige budskaber.
Netop sangen om Hvalborg - havets tournedo - blev en af gruppens største publikumstræffere - og en af de sange, der stadig udløser en ganske bestemt reaktion hos publikum.
Et af versene i sangen lyder:
Og jeg fodrede dig med skidtfisk
Og kiks jeg havde I lommen
Kan du huske da du bøvsede
Og flyvebåden sank?
Alting har en ende
En spoleorm har to
Valborg havets Dario Fo
Under en koncert fik et medlem af publikum, det pudsige indfald, at smide en håndfuld kiks op på scenen, da gruppen sang anden linje af sangen.
SE VIDEO: ”Hvalborg”
Og den tradition blev en institution.
Hvalborgs vægt i kiks...
Der er mellem år af dag smidt Hvalborgs vægt af kiks op på scenen. Mindst...
Det er blevet en uundgåeligt indslag i Shu-Bi-Duas koncerter.
SE VIDEO: Ekstremt kikse-bombardement
Efter sigende skulle der også have landet en skidtfisk eller to på scenen, men det hørte til undtagelsen....
18 regulære album er det blevet til - nummer 19 var under forberedelse, da Michael Bundesen i 2011 blev ramt af en alvorlig hjerneblødning.
Gruppen gik på standby og er i øjeblikket spredt for alle vinde.
Michael Hardinger bor og arbejder i Las Vegas i USA.
I’ll be back
Michael Bundesen kæmper for at komme ovenpå efter sin alvorlige sygdom.
Ingen Shu-Bi-Dua unden Michael Bundesen.
Sådan har det - næsten - altid været.
For faktisk optræder hans navn overhovedet ikke på ”Shu-Bi-Dua 11” fra 1985. Da havde han trukket sig ud for at medvirke i opbygningen af Kanal 2.
Men han vendte tilbage til folden, og i forbindelse med 40 års jubilæet lyder det optimitisk fra Bundesen:
”Det går fremad med ”raske skridt”. Jeg vil sige som Shu-bi-nator: I’ll be back.”
Ordet er dit
Har du et Shu-Bi-Dua-minde - en holdning til gruppen og dens musik, som du har lyst til at dele med læserne - så skriv den her.