Bruce Springsteen (Herning)

Rock

MCH Outdoor Arena, Herning:

Bruce Springsteen

Onsdag

”Working on a Dream”. Titlen på det seneste Bruce Springsteen-opus er sådan set en opsummering af en 44 år lang karriere. I Springsteens ærke-amerikanske univers gløder der altid et abstrakt romantisk håb om bedre tider bag den næste bakketop, men som regel venter der blot mere modgang og en uendelig landevej forude: og en lektie om at man må arbejde hårdt for dollars, kærlighed og musikkens kvalitet.

Knokleriet med at holde rock-drømmen i live ramte en smuk, lidt forblæst, onsdag aften Herning i det jyske hjerteland, hvor streng arbejdsmoral også generation efter generation har taget livtag med tilbageholdte længsler. En del vidtløftige drømme har simret melankolsk over det flade landskab og er langsomt forduftet, men andre er med jysk stædighed blevet til noget. Som nu denne onsdag aften hvor det gjaldt det storladne projekt med at tiltrække en af de mest overlevelsesdygtige og største navne i amerikansk rock nogensinde.

Sober business

Den kommercielle succes var fra start sikret med det imponerende skue af 50..000 feststemte fremmødte til Springsteens rock-cirkus. Arrangørerne havde også gjort en godkendt indsats for at undgå Horsens/Madonna-tilstande, hvor mange billetkøbere efterfølgende følte sig som sammenstuvet kvæg gennet ud på en pløjemark i alt for stort antal. På Hernings MCH Outdoor Arena kunne de fleste tilskuere se og høre nogenlunde tilfredsstillende, og der syntes at være styr på trafik, parkering og boder – så meget det nu er muligt med 50.000 mennesker samlet på et lille areal.

Uheldigt øgenavn

Så nu var resten op til rockens utrættelige og passionerede arbejdsmand. Sangskriveren man med et meget dårligt valgt øgenavn har døbt ”bossen”. For handler de fleste af Springsteens sange ikke netop mere om bumser end bosser? Om fladtrådte tabere, kulier og underskuds-eksistenser, der mest har lyst til at slå deres boss ihjel. Skæbner fra den amerikanske mytologi - og virkelighed - der med pedalen i bund og med blødende hjerte er på hvinende flugt fra dæmoner, kærestesorger, klaustrofobiske småbyer, tyngende social arv, simpelt udbytteri eller noget helt helt sjette.

Født til flugt

Som i den aggressive, svulstige og kamplystne taber-hymne ”Badlands”, der åbnede koncerten i Herning med en knejsende veloplagt energi, der skulle vise sig at holde aftenen ud. Eller følg det evindelige Springsteen-tema om skæbner fra livets skyggeside i den nye, mesterlige musikalske ”Outlaw Pete”: Fortællingen om knægten der røver en bank, mens han stadig er i blealderen. Som myrder løs, mens han er ung – og som ender på evig flugt, fordi han ikke kan uddrive sin fortid. Sunget med intens indlevelse af Springsteen og fulgt skiftevis nænsomt og dundrende på vej af sangerens gamle kumpaner i The E Street Band. Eller tag de desperate unge hjerter, der med sugende længsel higer efter noget ægte i ”Born to Run” - fra 1975-gennembrudsalbummet af samme navn.

Sådan kunne man blive ved – og det var nøjagtig hvad Springsteen gjorde denne bevægende aften i det jyske, hvor han flirtede med rollen som vækkelsesprædikanten, der indtager den bette by: ”Vi har rejst 1000 miles for at bygge et hus her i Herning. Et hus af kærlighed, håb, tro, glæde – og af Sexual Healing” lød det, og sangeren fortsatte: ”Et hus af musik, ånd og larm. Gi' os noget larm Herning!”

Tour de force

Det umiddelbare brøl der fulgte, er ikke hørt magen til i Herning siden bysbarnet Bjarne Riis vandt Tour de France.

Springsteen var også på en triumferende bjergetape. Han farede smilende omkring og hilste på publikum. Han fulgte ritualet med at indhente fan-musikønsker skrevet på plakater, han forsøgte sig med nogle danske fraser, og han lod en lille fyr synge med på "Waitin' on a Sunny Day". Vigtigst af alt: Han og E-bandet spillede klassiker efter klassiker. En totalt afvæbnende ”Thunder Road”. ”No Surrender” leveret med sjæl og nerver helt uden på den svedige trøje. En rastløst rockende ”The Promised Land”: ”Sometimes I feel so weak/ I just want to explode.” Der var den igen, den indestængte passion og de blokerede flugtveje.

Da Springsteen satte trumf på til sidst med bl.a. ”Dancing in the Dark” og en boblende lykkelig ”Twist and Shout”, var der ikke andet at gøre end at krølle de få kritiske notater sammen og bare lade sig rive med af sangerens emotionelle flod.

Så skulle missionen i Herning vist være fuldbyrdet. Prædikanten drog ikke hjem før den sidste sjæl var frelst af tro, håb og rock'n'roll.

Halleluja, broder!