Smuk fest under bøgetræerne

»Ska’ der være fest, så la’ der være fest.«

Mottoet, som Danmarks Smukkeste Festival er blevet drevet efter i de senere år, er en væsentlig forklaring på, at Skanderborg Festival Klub i dag fremstår festivalfamiliens rige legeonkel.

Musik, bøgetræer og oplevelser, som ligger milevidt fra hverdagen, har sammen med gode ejendomsinvesteringer på få år genereret en formue, der hviler som en solid pengetank under festivalen.

Vild havefest

I skoven i Skanderborg er musik- og eventudbuddet samtidig vokset til landets største. Danmarks smukkeste publikum kan med sindsro sikre sig adgangsbeviset, længe inden bøgeskoven springer ud og sætte kryds i kalenderen ved den anden weekend i august.

Landets i særklasse vildeste havefest hviler solidt på en formue, der dels er placeret i banken, men også er yderst fornuftigt investeret. Manden, der i 1980 var med til at starte det hele, i dag festivalens musik- og marketingchef Jens Peter Andersen, kan fra hovedkvarteret i det tidligere ØLA på Birkevej 20, der er omkring 13,5 mio. kr. værd, med sindsro fastslå.

»Det går så godt, at vi ikke på nogen måde behøver at spare, og det gør vi heller ikke.«

På bar i ubåd

I forbindelse med den 29. udgave af Danmarks Smukkeste Festival vil de 23.000 betalende partoutgæster, 10.500 enkeltdagsgæster, flere end 11.000 medhjælpere og godt 10.000 kunstnere, gøglere, mediefolk, leverandører og handlende blive beværtet med musik og sjove oplevelser i et hidtil uset omfang.

193 kunstnere vil underholder fra onsdag til søndag fra seks scener og pladser rundt omkring i skoven. Desuden vil et større antal barer og sofistikerede installationer være på plads under trækronerne.

Det vil således være muligt at gå på bar i en ubåd, i et S-tog eller blive betjent af yndige Heidier i en tyrolsk bjerghytte. Et højteknologisk område - Labland - får en vertikal vindmølle med et vingefang på 27 meter som vartegn, og virtuelle Utube levendegøres i form af en kæmpemæssig installation - et enormt rør med navnet The Real Utube.

Musik fra tissende mænd

Selv når fadøllet skal tilbage til naturen, vil der være oplevelser at hente. På et særligt indrettet pissoir vil tissende mænd udnytte trykket til at skabe stor musik.

Installationer, som ville være meget kostbare og nærmest umulige at lave, uden sponsorer.

»Der skal ikke være nogle smalle steder i Bredgade,«, som Jens Peter Andersen udtrykker det.

»I dag er der ingen, der er flove over at leve i luksus, og vi skylder ikke nogen at nøjes. Det skal være det bedste. Tidligere bestræbte vi os på at lade så stor en procentdel af entréindtægten som muligt gå tilbage til publikum. I dag får folk langt mere, end de betaler for,« siger han.

Skanderborg Festival Klubs gode økonomi med en bogført formue på 40 mio. kr. i det seneste årsregnskab, skyldes ikke mindst et jævnt voksende overskud af den årlige festival, men også heldige ejendomsinvesteringer.

En attraktiv villa på Slotsholmen ved Skanderborg Sø, som i ni år udgjorde klubbens administration, blev f. eks. erhvervet for 1,3 mio. kr. og solgt i 1997 for 2,6 mio. kr. Pladsen var blevet for trang til administrationen, og festivalen manglede lagerkapacitet. Fortjenesten fra villa-salget blev geninvesteret i den gamle husdyrauktion ØLA på Birkevej. Grunden er på 20.000 kvm, mens lagerbygninger optager 3.500 kvm og administrationen 400 kvm. Købsprisen var 2,4 mio. kr.

»Det var en rigtig god handel. Havde vi da bare købt noget mere dengang,« siger festivalens økonomiansvarlige. Per Langpap.

Stor formue

Administrationens placering centralt i Skanderborg vil i dag være enormt attraktiv for en investor, der for eksempel ønsker at bygge boliger tæt ved by og skov. Handelsværdien vil derfor i dag ligger formentlig ligge et pænt stykke over den offentlige vurdering på 7,4 mio. kr.

Badehotellet Walthers Hvile på Samsø, der ejes og drives af firmaet Festiwalthers Venner, som igen er ejet af Skanderborg Festivalklub, hører også til ejendomsporteføljens perler. Hotellets aktuelle værdi er uopgjort, men overstiger langt den offentlige vurdering på 3,2 mio. kr.

Med yderligere en ejendom på Vroldvej erkender Per Langpap, at den reelle formue sandsynligvis er noget højere end de bogførte 40 mio. kr.

På grund af pengetanken og sikkerheden i ejendommene kan et eventuelt underskud imødeses med sindsro.

Økonomisk lussing

Men skruer vi tiden tilbage til årene midt i 1990’erne, da navne som Coolio, Paul Young, Simple Minds, BB King og Björk stod øverst på plakaten, var situationen en anden.

Et underskud i 1995 på 276.000 kr. ikke mindst på grund af en momsregning fra Told & Skat, blev i de følgende år vendt til beskedne overskud. I 1998 gav årets festival et overskud på 139.000 kr. Et aldeles utilfredsstillende resultat ud af en omsætning på omkring 30 mio. kr.

Resultatet skyldtes ikke mindst et forsøg på at eksportere festivalen til andre byer og udnytte Skanderborg Festival Klubs knowhow og udstyr, når det alligevel stod ubenyttet hen.

Eksport-eventyret gav en økonomisk lussing på 1,3 mio. kr. Skanderborg Foreningen af 1987, der administrerer pengekassen, måtte i disse år flere gange træde til med lån til den økonomisk betrængte festival , og gælden til foreningen voksede i disse år til to mio. kr.

De ugunstige forhold tvang festivalledelsen til at overveje, hvad der skulle ske. Valget stod mellem at slå bremsen i eller sætte fuld gas på.

»Indtil da havde det bare været noget musik inde i en skov, og vi havde egentlig ikke tænkt så meget på os selv i forhold til det omgivende samfund. Vi lavede bare det, vi selv kunne lide, men det viste sig at være et af problemerne,« fortæller Jens Peter Andersen.

»I 1980’erne havde segmentet været som os selv, men det var det ikke længere. Tiden var gået, og vi var vokset ud af målgruppen.«

For første gang begyndte de, der dybest set var en samling af skævt rekrutterede frivillige, forretningsmænd og tredjerangs musikere, at forholde sig professionelt til det, der efterhånden var blevet en markant virksomhed i Skanderborg.

»Det er som med børn. Man lægger ikke mærke til, at de vokser, fordi man går sammen med dem hver dag. Men festivalen var blevet så stor, at vi var tvunget til at forholde os til, hvad vi gik og lavede,« husker Jens Peter Andersen.

»Det var sundt. For første gang satte vi ord på det, som havde været noget med musik ude i en skov. Men vi fandt ud af, at det var meget andet end musik. Og de mål og midler, vi definerede dengang, er faktisk årsagen til, at vi står der i dag, hvor vi står,« fortæller Jens Peter Andersen.

Antidagligdag

Det var under en brainstorm i Skanderborg Festival Klub, at begrebet antidagligdag - i dag registreret varemærke - blev til, og fundamentet for en musikfestival i luksusudgave blev støbt.

»Er der noget, folk har nok af, er det dagligdag. Når de har fri, skal de opleve noget andet. Vi satte os for at give folk en fest, et overflødighedshorn af oplevelser i alle afskygninger, som de ikke ville finde på andre festivaler.«

En økonomisk løssluppenhed tenderende til det ødsle har da også siden da præget festivalen. Det kom bl. a. til udtryk, da festivalen over flere år satte henholdsvis Kurt Thorsen, Kirsten og Søs samt Tom Kristensen til at gå rundt og dele 100.000 kr. ud til tilfældige gæster på pladsen.

Også oprettelsen af Polka Verner-legatet er udtryk for en økonomisk formåen uden sidestykke. I fjor delte Anisette og Tina Dickow 209.000 kr. - formentlig den største økonomiske tildeling i den danske rytmiske musik. I de senere år har festivalen delt omkring 1,2 mio. kr. ud til velgørende formål og kulturstøtte.

Til en festival , hvor selv en lille halv times happening kan koste 100.000 kr., skal der bruges mange penge. Derfor koster en partoutbillet i dag 1.700 kr. eller knap det tredobbelte af entréprisen i 1996.

Smuk Business

Samtidig er tidligere tiders berøringsangst med et profitorienteret erhvervsliv væk. Slipsemændene, som ingen ville lege med dengang, da både musikken og pibetobakken var fed, omtales i dag som legekammerater i ordets bedste forstand. Er der fordele ved et sponsorsamarbejde, indledes det.

På det grundlag dukker hvert år en række nye fantasifulde installationer op.

»Hvis vi kan skaffe vores publikum nogle fordele, gør vi det. I en verden fyldt med reklamer ser vi ikke noget odiøst i, at de også findes her,« fortæller Jens Peter Andersen.

Den mere kommercielle tilgang til festivalen resulterede i fjor i oprettelsen af selskabet Smuk Business. Et selskab, som ene og alene har til formål at tjene penge på festivalmedarbejdernes ekspertise og erfaring.

»Vi har gennem årene oparbejdet en masse kompetencer og et brand, som kan anvendes kommercielt til salg af rockrejser, skiture til Val Thorens, som også er navnet på en afterski-bar på festivalen samt rock’n’roll teambuilding i Walthers Hvile. Det, mener vi, sagtens, at vi kan gøre sideløbende uden at gå på kompromis med nonprofit-tanken i selve festivalen. Det er et forsøg på at konsolidere festivalen og sikre den mod eventuelle underskud,« fortæller festivalens talmand, musikjournalist Poul Martin Bonde, som også har skrevet bogen ”Smuk” om festivalen i Skanderborg.

Selv om billetprisen for et fire dages ophold på Danmarks Smukkeste Festival i dag hører til blandt landets højeste, er indtægter fra sponsorer og et eventuelt overskud med til at sikre festivalens position som den smukkeste og festligste.

»Pengene bruges på publikum, og et overskud investeres i næste års festival. En billet til Danmarks Smukkeste Festival ville blive noget dyrere, hvis publikum skulle betale kostprisen,« siger Poul Martin Bonde.

Dyr musik

Festivalen bruger omkring halvdelen af entré-indtægten alene på musikindkøb. Billetsalget giver 37 mio. kr. i kassen, men årets musikbudget med dyre navne som Eric Clapton og Lenny Kravitz er på 17 mio. kr. 791 kr. af billetprisen på 1700 kr., går altså direkte til at betale for underholdningen fra scenerne.

Til sammenligning brugte Roskilde-festivalen i år omkring 34 mio. på musikken til de 75.000 gæster.

»Roskilde har tre gange så mange gæster, men kun et musikbudget, der er dobbelt så stort. Det vidner om, at Danmarks smukkeste publikum får meget for pengene. Festivalen formår også kun at præstere et overskud på 300.000 kr. af en omsætning på 90 mio. kr. Det ville enhver virksomhed betegne som aldeles utilfredsstillende,« siger Poul Martin Bonde.

Men festivalen er tilfreds, og publikum er glade. Det er ifølge talsmanden den største sikkerhed for, at der vil være fest i Dyrehaven anden weekend i august mange år fremover.

»Der er tre store festivaler, som deler publikum, familiefestivalen på Langeland, den internationale festival i Roskilde og fest-festivalen i Skanderborg. Folk ved, at de godt kan indstille sig på musik, overraskelser og masser af sjov inde i den skov. Og det i et omfang som ikke findes andre steder,« fastslår Poul Martin Bonde.