»Jeg har lyst til at afsløre alt det, man normalt holder inde«

Kriser, Shanghais sindssyge og teaterdebut som hævngerrig dæmon kommer til at brænde igennem, når kunstneren Lydmor slår sig løs på Northside. Det bliver mørkt og ærligt med uropførelsen af en »mærkelig bastardunge«.

Artiklens øverste billede
Lydmor er aktuel i forestillingen "Orestien" på Aarhus Teater, mens hun forbereder sig på sin optræden Northside. Det betyder, at hun fredag skal springe fra festivalscenen og straks finde sin hævngerrige teaterdæmon frem og fræse med en taxa direkte til aftenens teaterforestilling p Aarhus Teater. Foto: Morten Lau-Nielsen.

Sølvpailetterne funkler og slikker sig om musikeren Jenny Rossander som et nøgent lag ekstra hud, mens hun lader tanker tage en en omvej gennem de sidste års kaos og kunstneriske kriser, der er vokset til en skyskraber af nyfunden kreativitet.

»Jeg har lyst til at afsløre alt det, man normalt holder inde. Det kan jeg med mørket i mine tekster,« siger den glinsende skikkelse bedre kendt som den elektroniske popmusiker Lydmor i ly af mørket backstage på Aarhus Teater.

I sin debutrolle og som komponist i den græske tragedie ”Orestien” har hun revet sin indre hævngerrige dæmon frem, mens en dyster rejse til Shanghais kontraster har skruet op for livsgnisten til at skabe. Skabe ny musik til først Northside i Aarhus og dernæst Tinderbox og Roskilde Festival.

Det bliver ærligt, vildt og mørkt, beskriver Lydmor.

»Jeg kan godt lide at chokere med det, jeg siger,« smiler hun.

Derfor kender flere hende også som kunstneren, der smed tøjet under sin optræden til Gaffa-prisen. Her tog hun mikrofonen til læberne kun iklædt uv-kropsmaling og udfordrende citater kørende på en skærm bag sig.

Det var et fem minutters statement, der skulle afklæde fordomme og tabu om, at kvinder i musikbranchen hverken er opmærksomhedssøgende, nørdede eller besidder en »David Bowie-trang« til stort drama, forklarer hun.

Jeg vil ikke være mere mainstream og mindre mørk for at nogen andres skyld. Så ville det hele falde sammen.

Lydmor, musiker

Den trang til at chokere, afsløre og give en stemme til det sagte, gælder ikke kun den politiske debat, men alle de sårbare følelser, som alle gemmer på og ikke tør vise frem.

»Jeg vil ikke diktere bestemte reaktioner, men jeg vil vise og udtrykke mig. Det er det, kunst er. Jeg vil give et nyt syn, en vinkel og skabe en metafor for noget nyt, der skaber følelser i brystet på folk,« siger hun.

Det er målet for alt, hun kaster sig ud i. Hendes koncert på Northside bliver dog ikke et statement eller performance art, men det betyder ikke, at hendes optræden ikke kommer til at byde på overraskelser og drama, fortæller hun hemmelighedsfuldt.

Mørke toner og »bastardunge«

»Har du ikke også mørke?« spørger Lydmor og lader spørgsmålet hænge i luften, lader tanken synke ind.

Hun sidder selv som en kontrast til sin ofte melankolske musik. Hun smiler gennem hver bevægelse og lader hænderne vandre i luften, mens hun taler om sin musik.

»Jeg har altid været lidt excentrisk og forelsket i mørket. Jeg er i virkeligheden sådan lidt en ekspert i doom og mørk melankoli. Det elsker jeg at eksperimentere med både i teatret, performance art og musikalsk,« fortæller Lydmor.

Den elektronisk popmusiker Lydmor kastede sig ud på dybt vand med debut i teaterverden skuespiller, hvor hun som skuespiller og livemusiker er med til at give urtragedien "Orestien" et elektronisk og moderne perspektiv. Foto: Morten Lau-Nielsen.

Derfor har den dæmoniske debut i teatret og arbejdet med at komponere stykkets dystre toner været en udfordrende, men også fantastisk legeplads for mørkets nuancer.

Det er en af mine livsmål at prøve at beskrive, hvor sindssyg vild verden er.

Lydmor, musiker

Den cocktail af det skæve og mørke forener hun på Northside, når hun smadrer lys og mørke sammen.

»Man kan forvente en crazy visuel oplevelse. Og forvente at jeg giver alt, når jeg optræder,« siger hun og løfter sløret for, at hun kommer til at præsentere nye toner og måske også trækker en bid af teaterverden med sig.

»Jeg bruger alle tricks i bogen. Jeg er ikke Britney Spears, og det prøver jeg heller ikke at blive. Jeg prøver at være den bedste version af mig selv, og så må publikum tage stilling til det. Jeg vil ikke være mere mainstream og mindre mørk for at nogen andres skyld. Så ville det hele falde sammen,« siger hun.

Netop mørkets dybde og kompleksitet føler hun, at hendes nye sang ”LSD heart” har fanget.

»Den er lidt stille, den er fandeme mærkelig. En mærkelig bastardunge og ikke upbeat, men lidt hård. Den er den bedste, jeg nogensinde har skrevet,« bobler det ud af hende, mens det sitrer i hende efter at dele den med publikum på Northside.

Shanghai gentændte gnisten

Jenny Rossanders gnist og iver, der lige nu strømmer ud af hendes pailletglinsende krop og blik, var døende for knap tre år siden. Hun var i dyb krise. For at redde sig selv fra en kunstnerisk afgrund, rejste hun til Kinas kontraster. Destinationen var Shanghai.

Mens hun selv var ved at blive slugt af mørket i sit eget liv, skulle hun pludselig navigere rundt i et land, hvor der var langt fra mørket til lyset. Det var som at kravle op i et højhus og ikke kunne se slutningen, fortæller hun.

Shanghai var i det hele taget som en David Lynch-film, fra hun landede, til hun tog afsted.

»En sindssyg hardcore-film« med fornemmelsen af en tyngende dommedagsfølelse som i scifi-filmen ”Bladerunner”, beskriver hun. Det var lige præcis den dystre dosis sindssyge, som viste sig at kunne gentænde Lydmors inspiration og få gang i tekst og toner til hendes seneste album ”I Told You I’d Tell Them Our Story”.

»Det er et af mine livsmål at prøve at beskrive, hvor sindssyg vild verden er. Det blev jeg mindet rigtig meget om i Shanghai. Jeg oplevede, at livet er så enormt tændt, farverigt, stærkt og fascinerende. Det gav mig lyst til at vise, hvor vild verden og livet er,« fortæller hun.

Den gnist og lyst er krøbet ind i hendes marv, som hun vil slippe fri på Northsides festivalscene.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen