Kan "negerkonge" forsvinde fra danske Pippi-bøger?

Da man i Norge besluttede at omdøbe Pippi Langstrømpes far fra negerkonge til sydhavskonge, afstedkom det heftig debat i Sverige, hvor man bestemt ikke ønskede at gå så vidt.

I 1997 havde man ellers ændret titlen til kurrekurredutkonge i en tegnefilm om den rødehårede pige - og i øvrigt fået forfatteren Astrid Lindgrens billigelse.

For ordet hører ikke til "i eftertiden", mente hun.

Astrid Lindgren døde dog i 2002, så da debatten atter rasede i 2006, kunne hun ikke give sit besyv med.

Således blev løsningen, at man i Sverige beholdt ordet "negerkonge", men lod Astrid Lindgrens datter, Karin Nymann, forklare ordbrugen i et forord til bøgerne. Hun skrev bl.a., at ordet neger var almindeligt i 1940'erne (første bog udkom i 1945) og:

"Neger er eksotisk. Pippi kan aldrig gøres til et barn, der lever i 2000-tallet, og det har altid været umuligt, at få hende til at optræde passende. Men vi kan ikke se, at hun optræder fordomsfuldt nogen steder i bøgerne".

Mandag annoncerede SVT så, at man vil ændre i de restaurerede udgaver af tv-serien om Pippi Langstrømpe fra 1969, så hun siger "konge" i stedet for "negerkonge", ligesom der er blevet redigeret i klippet, hvor hun trækker sine øjne skæve, så hun ligner en kineser.

Og tiderne har tilsyneladende ændret sig så meget, at Lindgrens arvinger nu også gerne vil ændre i bøgerne.

Redaktionschef hos Gyldendal Børn & Unge Elin Algreen-Petersen fortæller til Jyllands-Posten, at man i Sverige netop er ved at revidere de svenske udgaver, så ordet neger bliver udeladt.

"Jeg har lige været til bogmesse i Göteborg, hvor jeg mødtes med arvingerne, og de fortalte, at de er ved at tage stilling til, hvordan de skal ændre teksten," fortæller hun.

Og det har givet anledning til lignende overvejelser hos Gyldendal, der udgiver Pippi-bøgerne i Danmark.

"Vi tog stilling til det, da vi fik nyoversat bøgerne i 2007, hvor vi valgte at beholde det, fordi det er et udtryk for Astrid Lindgrens humor, at hun kalder en hvid, svensk mand for negerkonge, og vi syntes, at det var synd at udelade det. Men siden har vi fået nogle andre nuancer på diskussionen om, hvornår man krænker, og hvornår man ikke gør. Arvingerne siger, at de ikke vil pålægge os at ændre det. Vi skal selv tage stilling til det, og det synes jeg ikke, vi er færdige med endnu," siger Elin Algren-Petersen, som kalder det et "dilemma".

"Hvis de synes, at det er i orden at ændre det i den svenske tekst, så er det svært for os at sige, at vi ikke vil ændre det, og vores er endda en oversættelse," siger redaktionschefen, som samtidig erkender, at værket også skal ses som udtryk for den tid, det er skrevet i.

Hun påpeger dog, at man på Gyldendal eksempelvis er ved at gendigte nogle af H.C. Andersens eventyr.

"Så det er ikke fremmed for os at modernisere teksterne og gøre dem tilgængelige for børn i dag. Det gør vi i mange sammenhænge, uden at det handler om, hvorvidt teksten er stødende eller krænkende. F.eks. oplever vi, at folk siger, at man ikke kan læse H.C. Andersen højt for børn, fordi man ikke kan forstå det, og der kan man jo også sige, at "neger" er et gammeldags udtryk, som ikke er en del af hverdagssproget længere."

Samtidig mener Elin Algreen-Petersen ikke, at der kunstnerisk er tale om nogen radikal ændring, hvis ordet "neger" fjernes.

"Man skal passe på med at blive for hysterisk med det, for borgmestre fremstilles jo også ofte i børnelitteraturen som tykke mænd med guldkæder, og det er på en måde også krænkende over for borgmestrene. Men vi må samtidig også være opmærksomme på, hvad der sker omkring os, og når Astrid Lindgrens repræsentanter her på Jorden siger, at de vil ændre det, så ved jeg ikke, hvor vigtigt vi kan synes, det er på Astrid Lindgrens vegne."