Der må være noget, man vil sige
Peter Laugesens digte tumler smukt med de levende og døde.
”Sne dækker haven/ ganske tyndt/ Den faldt uden for kirken/ mens jeg stod og læste/ Den faldt på trapperne/ Den faldt på bilerne/ Nu ser jeg sneen/ fra vinduet/ og fra svalegangen/ Ned mod alt/ mod søen/ i bunden af dalen”.
Sådan lyder det næstsidste titelløse digt i Peter Laugesens nye, tætte udgivelse. Det er muligt at overfortolker-Holger spiller…