Martin Krogh Andersens roman om et barneliv er værd at bruge tid på
”Harens øjne” fortæller troværdigt om en knægt, der overlades til sin bedstefar og hans udstoppede lappedykkere.
Hvis en fortælling om verden set med barnets øjne skal være troværdig, må der være en overensstemmelse mellem sproget og barnets bevidsthed. På papiret lyder det logisk; men i virkelighedens litterære verden holder den præmis slet ikke. Læseren må stiltiende acceptere en splittelse mellem, hvem der ser, og hvem der fortæller. Den sidste er mærket af…