Eksperter: Dylan fortjener Nobelprisen
I aften vil professor i litteratur Anne-Marie Mai og hendes mand skåle i champagne. I knap et årti har hun hvert år indstillet den amerikanske sanger og sangskriver Bob Dylan til Nobelprisen i litteratur. Nu er det endelig sket.
»Jeg har bedt min mand, som også er meget glad for Dylan, og som faktisk har skrevet en digtsamling om ham, om at købe champagne. Vi skal fejre, at Nobelprisen er gået til den helt rigtige,« fortæller Anne-Marie Mai, der betegner Bob Dylan som »vor tids betydeligste digter.
På spørgsmålet om, hvorfor den 75-årige trubadour har fortjent prisen, falder svaret prompte:
»Han viderefører den romantiske og modernistiske tradition i verdenslitteraturen og får den samtidig forenet med et folkeligt udtryk. Folkesangen, det vi herhjemme kalder folkevisen, er en del af Dylans udtryk, og han gør det sådan, at han også får beskrevet det moderne menneskelige livs konflikter og oplevelser af at miste noget, være splittet, bange, ensom og blive grebet af melankoli,« forklarer hun.
Selvom melankoli vel nok er musikerens grundstemning, er håb, kærlighed, kunst og dét at sige fra over de ting, som man oplever som forkerte i ens tid, kendetegnende for Bob Dylan, mener professoren.
Samtidig er han sproglig overlegen:
»Han har en utrolig evne til at være præcis sproglig og udfordrer med sine billeder. Nogle af hans tekster er hundesvære, og alligevel kan rigtig mange mennesker over hele verden vers derfra,« siger hun.
Han laver landkort over livet
Jakob Brønnum, forfatter til Dylan-bogen ”Sange ved himlens port”, fortæller, at han kan litterære sværvægtere som Dostojevskij og Kierkegaard udenad – og han betragter Dylan som værende på niveau med dem:
»Bob Dylan har en evne til at bruge klassisk litterær symbolik, metaforer og temaer, som kun de allerfærreste.«
Som eksempel nævner Brønnun Dylan-sangen ”All I really Wan’t to Do” (1964), der på overfladen handler om, at Dylan gerne vil være ven med den, han synger til. Men dykker du ned i teksten, så er der meget mere på spil:
»I sangens vers nævner Dylan over 30 forskellige former for sociale relationer, som man kunne have haft i stedet. Jeg kender ikke nogen digter, som kan lave et landkort over menneskelivet som Dylan. Du kunne holde en arbejdsmiljødag på arbejdspladsen baseret på sangens første vers, fordi det fortæller så meget om, hvordan vi behandler hinanden,« siger Brønnum og kalder Dylan for ”fuldt ud Nobelpris-værdig.«