Asterix kæmper ikke kun mod romerne
Et nyt Asterix-album er på trapperne - men det udkommer bestemt ikke uden sværdslag
En ting er den lille gæve galler Asterix’ og vennernes utrættelige kamp mod romerne, en anden ting er det voldsomme drama, der siden Asterix-eventyret så dagens lys i 1959, har udspillet sig i kulisserne.
Asterix er for længst blevet big business - varemærket er udnyttet i ekstrem grad - og seneste har beslutningen om, at udgive den 35. historie om Asterix, Obelix og deres kampfæller, ført til en bitter strid mellem far og datter.
Lige inden den belgiske tegner Hergé, der skabte Tintin, døde, sikrede han sig, at ingen anden siden kunne skabe nye Tintin-historier.
Krig mellem far og datter
Sådan ser den ene af Asterix-seriens to skabere ikke på det - men det gør hans datter.
Tegneren Albert Uderzo, der sammen med forfatteren René Goscinny skabte Asterix-figuren, er røget voldsomt på kant med sin datter Sylvie Uderzo efter at han har givet grønt lys for, at to andre laver et nyt Asterix-album, der udkommer om kort tid.
Svær opgave
Den svære opgave er langt i hænderne på tegneren Jean-Yves Ferri og forfatteren Didier Conrad - og Uderzo, der i dag er 84 år, følger med på sidelinjen. Goscinny døde for flere år siden.
Det nye album foregår i Skotland, og det er nummer 35 i rækken af album. Det forventes, at det alene i Frankrig vil sælge i 2 millioner eksemplarer.
Indtil nu er der i alt på verdensplan solgt over 350 millioner Asterix-album og eventyrerne er oversat til 111 sprog siden det første album udkom i 1961.
Advarer mod udnyttelse
Allerede i 2009 vendte Sylvie Uderzo sig kraftigt imod de stigende udnyttelse af Asterix-brandet i snart sagt enhver sammenhæng.
Hun skrev et åbent brev, der blev publiceret i den franske avis Le Monde og i dette understregde hun, at de gæve gallere havde hårdt brug for beskyttelse for deres værste fjender, som i hendes øjne er de bagmænd, der malker Asterix-brandet indtil sidste dråbe.
Hun har ført flere retssager mod sin far, og flere af disse er ikke afsluttet endnu.
Samtidig med det nye album udkommer omgivet af fornyede stridigheder, er Asterix i øvrigt - som den første tegneseriefigur nogensinde, netop blevet optaget i den franske litteratur-kanon.