»Du aner ikke, hvor pinligt det kan være at have sådan en kone som dig«
Sara er gift med en mand, som systematisk saboterer hendes selvværd. Den idé kunne der være kommet en stærk historie ud af. Det er desværre ikke tilfældet i Christina Englunds nye roman om en kvinde, der kæmper med at indse, at hun er fanget i et kuldsejlet ægteskab.
Historien begynder lovende.
Michael er astrofysiker og skal på konference i USA. Hjemme i Virum passer Sara huset, et job som layouter og de to halvstore børn. Alt ånder genkendelig og lidt kedelig almindelighed i den forstadshverdag, parret deler.
Måske er det ligefrem sundt for ægteskabet med en ugelang pause, hvor de kan savne hinanden.
Men hvorfor svarer Michael ikke på Saras beskeder, når hun med stadig stigende uro ringer og skriver? Har han forladt familien til fordel for en anden kvinde? Eller er han ligesom sin egen far blevet skør, begyndt at se syner og føler sig kaldet til at opsøge et oprindeligt amerikansk urfolk? Og hvorfor mangler der pludselig et kompas i familiens aflåste kælderrum, hvor hylderne er proppet med vand, pasta og overlevelsesudstyr?