»Jeg ved simpelthen ikke, hvad hun vil!«
Agnete Braad er rundet af den grundtvig-koldske friskoletradition, og med idéhistorien som bagtæppe gør forfatteren en dyd ud af ikke at være for troende, for kristen, for hellig. Det får hende paradoksalt nok til at fremstå temmelig frelst og selvoptaget.
Jeg var måske blevet for godt vant.
Igennem en uge havde jeg intensivt beskæftiget mig med autobiografiske værker af tyske bestsellerforfattere
og den velskrivende finne Pirkko Saisio, der i skyggen af kommunismen og i lyset af kristendommen skriver om at være lesbisk i Finland i en tid, hvor homoseksualitet var forbudt.
Medrivende læsning også for heteroseksuelle.