»De er kraftedeme en kylling, Pingo. Det er for ringe, at De ikke kan tage Dem sammen, før De får et los i røven«
De kongetro vil elske bogen om landets nye regent, og republikanere vil, hvis de tør, tænke, at han er god nok, ham Frederik.
Her er en skøn, illustrativ scene fra et af de afgørende tidspunkter, hvor den dengang unge kronprins trådte i karakter som, ja, sig selv:
Da Frederik i midten af 1990’erne var færdig som cand.scient.pol., meldte han sig til Frømandskorpsets optagelsesprøve.
»Hvem er jeg uden min titel,« spurgte han sig selv?
Det store spørgsmål havde han bokset med det meste af sit liv.
I skolen, i gymnasiet og i fritiden havde han oplevet sin nedarvede position som tronfølger som en hæmsko. Nu ville han teste sig selv med en af de hårdeste fysiske prøver, han kunne udsætte sig selv for. En test, hvor titel og privilegier ikke hjalp. Der blev ikke taget særligt hensyn til kronprinsen. For en ung mand, der gerne ville vise, hvad han kunne – i egen ret var optagelsesprøven et sats.