Svend Brinkmann skriver interessant om oplevelsernes rolle i vores samtid, men hans nye bog savner nuancer
Svend Brinkmann forsøger at lægge arm med "jeg føler"-samfundet. Men den superproduktive psykologiprofessor ender med at presse en masse interessante pointer ned i et pixibog-format så koncentreret, at man savner mellemregninger og perspektiver.
Hvis man har været bare en smule i nærheden af unge mennesker i de senere år, vil man et utal af gange have stødt på replikker, der højst mærkværdigt indledes med ”jeg føler”.
Min egen 17-årige datter kan sige til sine veninder, at hun ”føler”, hun skal møde kl. 8.45, eller at hun ”føler”, hun har læst noget i avisen.
Ingen af delene har i min verden…