Fortsæt til indhold
Litteratur

Et charmerende og overskudsagtigt opgør med kapitalismen og patriarkatet

Asta Olivia Nordenhofs bind to i serien om "Scandinavian Star" er corny på en tragisk klangbund.

”Djævlebogen” er bind to i Asta Olivia Nordenhofs annoncerede syv bind om ”Scandinavian Star”-branden, og det er alt for tidligt at sige noget hug og stikfast om hele projektet. Det er et projekt, jeg har megen sympati for, og der er en del godt at sige om det nye bind, men det skal også siges, at jeg ikke er helt himmelfalden.