Fortsæt til indhold
Litteratur

Ufokuserede rejsenoter bringer intet nyt fra Afrika

Jørn Stjerneklar vil alt for meget og leverer alt for lidt i alt for lang beretning fra årtiers arbejde i Afrika.

Jørn Stjerneklar er en institution i dansk presse. En af få, som i årtier imponerende har holdt fast i at dække Afrika intenst og modigt. Han har dækket det meste – fra sultkatastrofer til spirende demokratier – og han fortæller historier råt for usødet.

Stjerneklars mere end 40 år i marken giver intet håb. Tværtimod. Bogens sidste kapitel hedder simpelthen »This is the end«. Her refererer han seks af de forfattere til Afrika-bøger, han har lært mest af, for den ene mistrøstighed efter den anden, inden han selv trumfer:

»Som der er nu, så fungerer det ikke en skid.«