Anna Maria Orteses upolerede realisme dirrer af harmdirrende kritik
Ikke ret mange læser Anna Maria Ortese længere, men hendes på en gang virkelighedstro og fiktive skildringer af situationen i Napoli i 1940´erne er værd at læse.
Det sker en af hundrede gange eller deromkring, at en bog sætter sig i de natlige drømme som et mareridt, man af al magt vil ud af. Det skete ikke desto mindre efter læsningen af ”Havet når ikke Napoli”, som udkom første gang på italiensk i 1953.
Novellerne og reportagerne fra en by i menneskelig, social og moralsk forrådnelse og forråelse, løber ind under huden som ilinger og slår tynde rødder i den porøse underbevidsthed.
Anne Maria Ortese (1914 – 1998) skildrer efterkrigstidens Napoli som et sandt helvede af fattigdom, slum og forarmelse.