Er der grænser for underholdning?

Krimien, på tryk såvel som film, misrepræsenterer, til trods for imponerende bestræbelser på autenticitet, virkeligheden på én væsentlig måde. Langt de fleste drab, og det er jo den centrale forbrydelse i krimien, lader sig ikke betragte som et mysterium eller en gåde. De fleste drab i virkelighedens verden er affektdrab eller drab begået i en eller anden form for rus eller i tilstande af vrangforestillinger. De opklares relativt let med drabsperson og motiv hentet i en begrænset kreds af personer tæt på den dræbte.

I de tilfælde, hvor der er tale om afvigelser fra det normalmentale, er vi ovre i området sygdomsudløst vold. Håndteringen synes på den baggrund ikke umiddelbart foreneligt med det underholdningspotentiale, som krimien besidder, og som er snævert forbundet med efterforskerens forhindringsløb.