- For abonnenter
Kvinden, der opdagede Jordens indre kerne
De færreste har hørt om Inge Lehmann, selv om hun regnes som en af de vigtigste videnskabskvinder herhjemme. Og i udlandet. Med sin nye roman kaster Lotte Kaa Andersen lys over den glemte dansker, der i 1936 fremsatte en banebrydende teori om Jordens opbygning, som kun få troede på. Ikke mindst, fordi hun var kvinde.
Inge Lehmann gnider hagen, flytter sig uroligt på stolen. Mens øjenlågene bliver tunge, nærstuderer hun på ny de seismologiske registreringer, hun har indhentet fra København, Ivigtut, Scoresbysund, Abisko, Irkutsk og Strasbourg. Sådan har hun siddet i flere døgn. Hun niver sig selv i kinderne, strækker ryg, arbejder videre. Der er noget, der ikke stemmer, som hun konstaterer for sig selv i begyndelsen af Lotte Kaa Andersens biografiske roman ”Den inderste kerne”.
Scenen foregår i 1930 i Holte. Året forinden har der været et voldsomt jordskælv i New Zealand, og nu sidder den 42-årige Inge Lehmann nok en sen aften. Opslugt af at gennemgå udskrifterne fra de forskellige målestationer.
Pen, lup, passer og vinkelmåler ligger på skrivebordet. Kinderne brænder, øjnene falder i. Hun gnider tindingerne, retter på brillerne. Hun er på sporet af noget. Men hvad?
Som de fleste andre havde Lotte Kaa Andersen, indtil for få år siden, aldrig hørt om den danske videnskabskvinde. Det ændrede sig, da hendes 10-årige søn kom hjem fra skole og sagde: »Mor, det var en dansk kvinde, der opdagede Jordens indre kerne.«
Jeg synes, vi skal tale om glemte kvinder. Alle de kvinder, der er blevet glemt, gemt væk eller ikke har fået taleret.
Det havde hun svært ved at tro på. Så ville hun jo vide det. For god ordens skyld søgte den 53-årige forfatter alligevel på det, og sørme om sønnen ikke havde ret. Det var en dansk kvinde, der i begyndelsen af 1930’erne havde regnet sig frem til, at Jorden havde en indre kerne. Dengang antog man, at kloden var