Klichéer, banaliteter og flade figurer i ”Himlen over København”
Københavnerfletteroman er banal og fortænkt i en meget uheldig kombination.
Åh, forlagspressefolk! Lad nu være med at love mere, end I kan holde.
Da jeg fik Dorthe Studsgarths ”Himlen over København” tilsendt til anmeldelse, blev jeg begejstret ved udsigten til en roman, der af forlagets pressetjeneste beskrives som ’”Short Cuts” møder ”Love Actually”. Altså Robert Altmans mesterværk fra 1993, flettefilmen over dem alle, og…