Eventyreren, der endte livet som 305

På skibets bro spiller orkesteret et medley af Oscar Strauss' "The Chocolate Soldier".

Stemningen er hektisk, spændt grænsende til det euforiske på kajen i Southampton i England, hvor rederiet White Star Lines nyeste skib "Titanic" er klar til afsejling på skibets jomfrurejse over Atlanten til New York.

Alt er rent og nyt, de rejsendes forventninger er skyhøje, og da skibet - befriet fra dets tykke trosser - langsomt glider ud fra kajen, er der i følge de officielle britiske opgørelser i alt 2201 mennesker ombord.

Alle med deres egen historie og baggrund.

Emigranter og eventyrere.

Mennesker, der skal hjem til USA.

En talstærk besætning, hvis opgave det er at føre skibet sikkert over Atlanten og sørge for passagerernes velbefindende.

Fordelt på tre klasser. Alle sammen indrettet med stil og smag og med en 1. klasse, der i luksus og overdådighed overgår alt, hvad man tidligere har set på et passagerskib.

En af de passagerer, der befinder sig på dækket, er danskeren Hans Christensen Givard.

En 27-årig landarbejder med brusende eventyrblod i årerne.

Født og opvokset i den lille landsby Kølsen ved Hjarbæk Fjord i nærheden af Viborg.

Det er kort før middag.

Datoen er den 10. april.

Året er 1912.

En uhyggelig last

20 dage senere - den 30. april omkring kl. 09.30 - lægger kabelskibet "Mackay-Bennett" til kaj i Halifax i Canadas nordlige Nova Scotia-provins.

Med en uhyggelig last.

Ombord er 306 lig bjærget fra det iskolde hav efter "Titanics" forlis natten mellem den 14. og 15. april.

Om lig nummer 305 hedder det senere i bedemands-rapporten udarbejdet af en repræsentant fra bedemands-firmaet John Snow & Co i Halifax:

No.305

2. klasses passager. Mand, anslået alder 36

Meget lyst haar og moustache

Mørkebrunt stribet jakkesæt, sort overfrakke, hvid skjorte mærket "D.M.", ingen strømper, en hvid sko og lyserøde underbukser.

I lommerne finder man en sparekassebog, nogle nøgler, et sølvur, nogle kontanter i en pung, et kompas, et rejsepas udstedt af generalkonsulen i Buenos Aires og endelig et hjemstedsbevis fra Vorde, Fiskbæk og Romlund Sognekommune udstedt den 14. august 1911.

Nr. 305 bliver identificeret som Hans Christensen Givard, og han bliver den 10. maj begravet på Fairview Cemetary i Halifax i Canada, hvor de fleste ofre blev begravet.

En blandt 13 danskere

Givard var én blandt 13 danskere ombord på "Titanic" hin skæbnesvangre nat i dag for 100 år siden - men hans historie og baggrund er hidtil stort set ikke beskrevet i samme omfang som flere af de øvrige danskeres.

Netop Hans Christensen Givard er den direkte anledning til at museumsinspektør Jesper Hjermind og hans i USA bosiddende niece, journalist Mette Hjermind McCalll, i dag på 100 års-dagen på Forlaget Viborg udgiver bogen "Titanic - De Danske Fortællinger".

I 1988 var Jesper Hjermind leder af lokalhistorisk arkiv i Viborg. I en mappe om den lille midtjyske landsby Kølsen fandt han et avisudklip fra Viborg Stifts Folkeblad om en ung landarbejder med det usædvanlige efternavn Givard.

Af artiklen fremgik, at Hans Christensen Givard var blandt ofrene for Titanic-katastrofen, men hans historie og baggrund var ikke beskrevet i nogle af de mange kilder Jesper Hjermind efterfølgende gennemsøgte.

At Givard ikke hidtil har været meget omtalt, det er der en ganske bestemt grund til, som vi vender tilbage til senere.

De manglende oplysninger om den unge landarbejder blev for Jesper Hjermind anstødsstenen til næsten 20 års research i de 13 danske "Titanic"-passagerers historie og skæbne.

Sammen med to venner

Da "Titanic" den 10. april til tonerne af "The Chocolate Soldier" afsejlede med kurs mod Cherbourgh i Nordfrankrig og siden det daværende Queenstown i Irland for at samle de sidste passagerer op, var Givard ombord sammen med sine to venner: landarbejderen Einar Windeløv og smeden Martin Ponesell.

Givard var egentlig på vej tilbage til Danmark, da han købte billet til 2. klasse på White Star Lines splinternye luksusliner til New York, og hans familie hjemme i Kølsen havde ingen anelse om, at han var ombord på "Titanic".

Han nænnede ikke at skuffe sin mor, som han havde lovet at vende hjem og valgte derfor ikke at meddele familien, at han sejlede til USA.

Det var langt fra første gang, at Givard - som han blev kaldt af alle - skulle krydse Atlanten.

Det var faktisk syvende gang - og det var på mange måder ved at blive en livsform for ham.

Et løfte til moren

I 1907 forlod han fødegården i Kølsen ved Hjarbæk Fjord og rejste til Californien, men tre år senere vendte han hjem igen. Med udlængslen blev for stor og samme efterår valgte han at følge med strømmen af danskere, der slog sig ned i Buenos Aires i Argentina.

Han lovede sin mor, at han ville vende tilbage hver sommer, når høsten i Argentina var overstået.

Og den aftale holdt han i sommeren 1911 - og havde til hensigt at gøre det igen i 1912, men på vej til Sydamerika fra Southampton året før, havde han ombord på "Avon" knyttet et tæt venskab til den 4 år yngre Einar Windeløv fra Nykøbing Sjælland.

Windeløv og Ponesell

Windeløv flygtede fra knusende kærestesorg og den ydmygelse det var for ham, at hans far måtte sælge Windeløvs Hotel i Nykøbng S. på grund af svære økonomiske trængsler. På sigt havde han planer om slå sig ned i USA, hvor han havde to onkler.

Ankommet til Argentina søgte de to mod Tandil nogle hundrede kilometer syd for Buenos Aires, hvor der i forvejen var mange danskere. Så mange, at der udkom et dansk ugeblad - Tandils Tidende – med nyt fra Danmark.

De holdt sammen og fik hurtigt arbejde som landarbejdere og på et tidspunkt mødte de den 25-årige smed Martin Ponesell.

Da høsten er overstået forlader de tre venner Sydamerika ombord på "Aragon" - og den 6. april 1912 anløber skibet Southampton, hvor det helt store samtaleemne er White Stars nyeste skib "Titanic", der netop er ankommet fra værftet i Belfast, og ligger ved kajen. "The Big One", som den blev betegnet i folkemunde.

Klar til dets jomfrurejse over Atlanten.

Overtalelsen

Martin Ponesell var fast besluttet på at købe billet til "Titanic" - havde tilmed en aftale om at mødes med en russisk ven ombord.

Han lagde mange kræfter i at overtale Givard og Windeløv til at tage med, men de tøvede længe.

Givard har som nævnt lovet sin mor, at vende hjem til Kølsen for at blive der i hvert fald den danske sommer over - og heller ikke Windeløv var meget for tanken om, at skulle krydse Atlanten endnu engang, men han var alligevel den første, der lod sig overtale: De seks måneder i Tandil havde ikke just fået ham til at savne Nykøbing og han havde stadig sine onkler og et nyt liv i Iowa i USA i tankerne.

Det ender med, at de begge slog følge med Ponesell til White Star Lines billetkontor. Smeden havde allerede mødt sin ven den 52-årige russiske jøde Samuel Greenberg. De to købte billet til 2. klasse og det samme gjorde Givard, mens Windeløv købte billet til 3. klasse.

De tre klasser på "Titanic" var skarpt adskilte og passagererne kunne ikke blande sig, men Givard og Windeløv mødtes ofte og fik en snak gennem den tremmelåge, der adskilte klasserne.

Forliset

Da katastrofen indtraf natten mellem den 14. og 15. april, varede det et stykke tid inden det for alvor gik op for de tre - og langt størstedelen af de øvrige passagerer - hvor alvorligt det var.

For mange - og også for Givard - går situationens alvor formentlig først op for dem, da de er kommet op på dækket, hvor redningsbådene - på kaptajn Edward J. Smiths udtrykkelige ordre - fyldtes med kvinder og børn inden de blev firet ned i det iskolde hav.

Der var alt få redningsbåde, og det må være gået op for både Givard, Windeløv og Ponesell, at de næppe ville overleve.

Kun 14 ud af 168 mand på 2. klasse overlevede. Det svarer til otte procent. På 3. klasse overlevede 16 procent af mændene.

De tre danskere er ikke i blandt de overlevende.

Givards lig bliver - som det næstsidste - bjærget af kabelskibet "Mackay-Bennett".

Hverken Windeløvs eller Ponesells lig er nogensinde blevet fundet.

De tre danskere overses

Da familien på gården i Kølsen hørte om "Titanic"-katastrofen, vidste de ikke, at Givard var ombord og blandt de omkomne.

Det fik de først at vide mange dage senere, og det var sognefogeden, der var budbringeren. Præsten fra nabobyen Vorde hjalp med at oversætte det triste brev fra White Star Line, der meddelte, at Hans Christensen Givard var blandt de omkomne.

Ingen af de tre danskere blev nævnt, da de danske aviser i dagene, ugerne og månederne efter forlisten skrev om de danske ofre for katastrofen.

Det skyldtes ganske enkelt, at de havde købt deres billet i Southampton og ikke - som de øvrige danskere - via Joachim Prahls Dampskibsexpedition i Nyhavn i København eller hos de underagenter, man havde i resten af Danmark.

I Nykøbing Sjælland modtog familien budskabet om Einar Windeløvs død, men man holdt det inden for familien, hvor der ikke blev talt meget om ham og hans tragiske død i de første mange år.

Det samme var tilfældet i familien Givard og først på 25 års-dagen for "Titanic"-katastrofen fortaltes historien om Givard i den ret korte artikel i Viborg Stifts Folkeblad, som i 1988 bragte museumsinspektør Jesper Hjermind på sporet af det meget lidt omtalte danske offer.

Mystiske Ponesell

Deres medrejsende, smeden Martin Ponesell, forbliver et mysterium.

Efter katastrofen henvendte ingen af hans efterladte sig for at søge erstatning - hvilket ellers var tilfældet for de fleste danske pårørende.

Der findes ingen i Danmark med efternavnet Ponesell og ingen er til dato stået frem og har fortalt hans historie.

En teori går ud på, at han ved en fejl er opgivet som værende dansker på listen over "Titanic"-passagerne, fordi han var i selskab med Givard og Windeløv. Men imod denne teori taler klart, at han er opført på samme måde på "Aragons" passager-liste – der i øvrigt for første gang gengives i ”Titanic – De Danske Fortællinger”.

Mere sandsynligt er det, at han var blandt de mange polske indvandrere, der i begyndelsen af 1900-tallet slog sig ned på Lolland-Falster.

I forbindelse med den meget omfattende research til bogen, har forfatterne i samarbejde med slægtsforskeren Peter Alexander Kyhl, fundet ud af, at der i 1909 kom en Martin Ponsznal fra fattige Galizien i Polen til Maribo. Samme år rejste hans ven og rejsefælle på "Titanic", russeren Samuel Greenberg, til USA.

Det er ikke usandsynligt, at de to kendte hinanden fra Polen, der dengang for en stor dels vedkommende var russisk. Deres venskab kan også være grundlagt på Lolland-Falster.

Martin Ponsznal kan have ændret sit efternavn til Ponesell af to grunde.

For det første for at skjule sin jødiske herkomst i et Europa, hvor antisemitismen var stigende. For det andet fordi efternavnet Ponesell var lettere at udtale uden for Polen - og i sær i engelsktalende lande.

Skæbnefællesskab

Hans Christensen Givard.

Einar Windeløv.

Martin Ponesell.

Tre danskere, der var ombord på "Titanic" den skæbnesvangre nat.

Tre danskere, der delte skæbne med 10 andre danskere, hvis historier fortælles i den nye bog, der naturligvis også rummer den alment kendte historie om Karla N.K. Andersen, der overlevede forliset og som frem til sin død i 1980 i mange interviews fortalte om sine oplevelser.

SE VIDEO: Mette Hjermind McCall om Karla Andersen og bogen

Karla Andersen var blot 19 år, da "Titanic" forliste og hun rejste sammen med sin onkel, Niels Rasmus Jensen, sin bror, Svend Lauritz Jensen og sin forlovede Hans Peter Jensen.

Den 48-årige tømrer, Niels Rasmus Jensen, der i 20 år havde boet i Oregon, var rejst hjem til familien med det formål at slå sig ned i Danmark, men det forstod hans familie ikke og det endte med, at han besluttede at vende tilbage til USA. Hårdt presset og lettere modvilligt tog han de tre unge med sig - betalte tilmed deres billetter og brugte dermed resten af sin opsparing.

Anede noget slemt

Der er historien om Claus Peter Hansen, der for første gang i 21 år vendte tilbage til Danmark og familien på Lolland. Med sig havde han sin amerikanske kone, Jennie, der i kraft af ægteskabet også var blevet dansk statsborger.

Da de indleder hjemrejsen tilbage til Racine i Wisconsin, har de følgeskab af Claus Peter Hansens bror, Henrik Juul Hansen.

Allerede inden afrejsen til Danmark har Jennie en kraftig forudanelse af, at noget vil gå helt galt på rejsen. Så voldsom en forudanelse, at hun inden afrejsen fra Racine instruerer sin bror i, hvordan hun ønsker sin begravelse, hvis noget skulle gå helt galt på rejsen.

Men hun overlevede katastrofen.

En anden virkelighed

Henry Damgaard Hansen drømte i mange år om. at slutte sig til sin storebror Hjalmar, der i 1905 udvandrede til USA. Broren sendte mange begejstrede breve og postkort hjem til familien i København, og han efterlod det indtryk, at alt var guld og grønne skove i USA.

Henry Damgaard Hansen kom aldrig til at kende sandheden. Han var blandt de omkomne og hans lig blev efter identifikation sænket i havet i en lærredspose.

Men det gjorde hans mor, der nogle år senere besluttede at udvandre til USA og bosætte sig hos sin søn og dennes familie.

Det viste sig, at virkeligheden lå meget langt fra den sønnen havde beskrevet. Faktisk levede han under mildt sagt kummerlige forhold, og det endte med at moren skuffet vendte tilbage til Danmark.

Eneste besætningsmedlem

Bogen rummer historien om Charles Valdemar Jensen - tjeneren (eller som det hed dengang: kelneren) fra Nørrebro, der i en alder af 24 år priste sig lykkelig, da det lykkedes for ham, at få job som steward på "Titanic".

Han var eneste danske besætningsmedlem og arbejdede i salonen på 2. klasse.

Trods sin unge alder havde han erfaring som steward fra flere andre skibe.

Alt vel ombord

Med ombord på "Titanic" var også den 48-årige maskininspektør Jacob Milling fra Odense, der gik ombord på "Titanic" som indledningen på en 2 måneders betalt studierejse i USA.

Milling var ansat ved Sydfyenske Jernbaner og højt respekteret for sin viden og evne til at udvikle lokomotiv-dele, som han fik patent på.

SE VIDEO: Om Jacob Milling

Fra rum sø sendte Jacob Milling et telegram til sin kone Augusta i Odense. Han meldte i en aftalt kode, at alt var vel.

"Har det godt, stille vejr, skibet udmærket, morer mig, godt rejseselskab, dejlig rejse"

Telegrammet nåede familien nogle timer efter at han var omkommet i det iskolde hav.

Under overfarten gjorde han ofte den blot 27-årige englænder Edwina Troutt selskab.

Edwina Troutt overlever og hun kontaktes siden af Millings enke, hvis datter - Ellen Milling - i øvrigt besøgte Edwina Troutt i USA, og på den måde får kendskab til sin fars sidste timer.

Da kisten med Jacob Millings kiste ankom til København den 16. maj 1912 ombord på "C.F. Tietgen", befandt også liget af en særdeles kendt dansker sig ombord. Nemlig forfatteren Herman Bang, der døde under en oplæsningsturné i USA.

Den 14. passager

Der er utallige myter omkring danskerne ombord på "Titanic", og en af disse handlede om den dengang 24-årige fynske mejerist Marius Petersen, der stadig i mange bøger og på diverse lister står anført som omkommet i forbindelse med katastrofen.

Men faktum er, at Marius Petersen aldrig kom ombord på "Titanic". Som den ene af kun tre, der havde købt billet til "Titanic" fik han refunderet sin billet og rejste i stedet tilbage til Danmark.

I 1913 rejste han til USA og slog sig siden ned i Minnesota. Her levede han resten af sit liv - samtidig med at han står anført på White Stars liste over omkomne.

Fyrbøderen

Karla Andersen fastholdt indtil sin død, at der ombord på den redningsbåd, hun blev anbragt i, også befandt sig en dansk fyrbøder ved navn Jens B. Andersen. Han skulle angiveligt efterfølgende have kontaktet sin familie på Sjælland og fortalt, at han overlevede.

Danskeren blev nævnt i flere medier i årene lige efter forliset, men faktum er, at der ikke findes nogen Jens Andersen på listerne over "Ttanics" besætning.

Men derfor kan det ikke helt udelukkes, at der virkelig var en dansk fyrbøder ombord. Der er efterfølgende konstateret adskillige fejl og mangler på de lister over passagerer og besætningsmedlemmer, som blev ført af White Star Line.

Jens B. Andersen kan derfor godt have været den 14. dansker ombord på "Titanic" - også selvom han ikke står på listerne og selvom han efter forliset aldrig selv stod frem og fortalte sin historie.

Vandrehistorier

Der var også dem, der i årene efter "Titanic"-katastrofen hævdede, at de havde overlevet uden nogensinde, at have sat deres ben på skibet.

I årene efter forliset verserede der mange andre historier om danskere, der skulle være omkommet på Titanic - og mange af de historier antog karakter af de rene vandre-historier.

Således fortælles der om en dansk mand fra Jylland, der overlevede og som mange år efter forliset vendte hjem til sin hjemstavn. Under besøget snublede han over et bræt, faldt i en bæk, slog sig bevidstløs og druknede...

En del af tragedien

Hvad der skete ombord på "Titanic" den skæbnesvangre nat i dag for 100 år siden og i dagene derefter, er på mange punkter klarlagt, men der er stadig meget, der svæver i det uvisse.

Også hvad passagernes skæbne angår.

Blandt disse de 13 danskere, der befandt sig ombord, da luksuslinieren stødte ind i et isbjerg, fik revet hul i siden, knækkede i to dele og sank til bunds.

Hvad de 11 danske ofres sidste gerninger var inden de omkom i det iskolde hav, det kan der kun gisnes om.

Men de er alle en del af tragedien på havet, der selv efter 100 år optager det meste af verden.

LÆS OGSÅ: 160 minutter, der chokerede verden

_____________________________________________________________________

Primær kilde blandt mange:

Jesper Hjermind & Mette Hjermind McCall: "Titanic - De Danske Fortællinger".

192 sider. Pris 299. Rigt illustreret

Forlaget Viborg

Udkommer 15. april

Bogen kan også bestilles direkte via forlaget