Endnu en Titanic-gåde omsider løst
Efter Titanics forlis i 1912 bjærgedes liget af en lille dreng - først nu ved man, hvem han var.
I dagene efter Titanics forlis i 1912 bjærgede redningsfolk ombord på skibet Mackay-Bennett adskillige lig - mange af dem blev siden begravet uden at en identifikation var mulig.
Blandt disse en omkring 2-årig dreng, der blev stedt til hvile på kirkegården i Halifax. Skibsbesætningen satte en sten på graven med indskriften "Ukendt barn" - siden har der været spekuleret i, hvem drengen egentlig var.
Takket været de mest moderne dna-tests som blandt andet anvendes af den amerikanske flåde, mener man nu - med 98 procents sikkerhed - at kunne fastslå drengen rette identitet.
Lang vej
Men vejen til en så sikker identifikation har været meget lang - og i mange år antog man, at drengen var en helt anden end han i virkeligheden var.
Ud af de 2.009 mennesker, der var ombord på Titanic omkom 1.497. Mange blev identificeres, mens andre forblev ukendte. Og langt fra alle ofre for katastrofen blev nogensinde fundet.
De få rester der er tilbage i graven på kirkegården i Halifax er de jordiske rester af den 19 måneder gamle Sidney Leslie Goodwin fra England. Ligene af hans familie er aldrig fundet.
Fejlagtige identifikationer
To gange siden forliset er drengen blev fejlagtigt identificeret. I 1912 mente man efter begravelsen, at barnet måtte være svenskeren Gøsta Leonard Pålsson. Søn af Alma Pålsson, der omkom sammen med sine fire børn. Hun blev fundet druknet og havde alle fem billetter på sig - og adskillige havde set den lille dreng blive skyllet overbord.
Så sikre var man, at Alma Pålsson siden blev begravet ved siden af drengen.
Omkring årusinde-skiftet så professor og dna-ekspert på Lakerhead University i Ontario, Ryan Parr, nogle film om Titanic, og han blev optaget af tanken om, om der stadig var nogle, som var interesserede i at få identificeret de ukendte ofre.
Graven åbnet
I 2001 fik han af Pålsson-familien i Sverige tilladelse til at åbne barnegraven på Fairview Lawn-kirkegården i Halifax. Kun en lille knoglestump på seks centimeter og tre tænder var tilbage af barnet, men det var nok.
Efter at have udtaget dna og sammenlignet prøverne med nye prøver udtaget af nulevende slægtninge kunne Ryan Parr udelukke, at barnet var den svenske dreng.
Men hvem var han så?
Fem muligheder
I jagten på drengens identitet udvidede forsker-teamet, der nu også omfattede blandt andre researcheren Allan Ruffman, antallet af muligheder og endte - efter en enorm research - med et felt på fem små drenge, der alle omkom under forliset.
Ved at sammenligne dna fra den ukendte dreng med familie-dna skrumpede mulighederne i første omgang ind til to mulige drenge: Eino Viljami Panula fra Finland og Sidney Goodwin.
De tre børnetænder, der blev fundet i graven blev undersøgt af eksperter, der konkluderede, at de måtte have tilhørt et barn i alderen 9 til 15 måneder.
Dette eliminerede Sidney Goodwin og i 2004 publicerede forskerne deres konklusion: Den ukendte dreng måtte være Eino Viljami Panula.
Men der opstod et problem...
Skoene
Og det opstod i form af et par sko, der med sikkerhed havde tilhørt de ukendte barn.
En Clarence Northover - politimand i Halifax - havde i 1912 ansvaret for, at de fundne ofres tøj blev brændt, men han kunne ikke få sig til at brænde den ukendte drengs små sko. I stedet anbragte han dem i en skuffe på politistationen.
I 2002 overgav hans søn skoene til Titanic-museet i Halifax.
Skoene var alt for store til at have passet en kun 13 måneder gammel dreng.
Nye dna-analyser
Stillet over for dette blev alle dna-analyser lavet om - og denne gang i samarbejde med U.S. Armed Forces DNA Identification Laboratory.
Efter måneders research og ved hjælp af de nyeste måder, at analysere dna-materiale på, fandt forskerne beviser på, at drengen ikke kunne være den finske dreng.
Derfor, konkluderer forskerne, må drengen, der ligger begravet i Halifax, være Sidney Goodwin.
Rapporten
Resultatet af Ryan Parrs identifikation af den ukendte dreng - og hvordan han nåede til sin konklusion - offentliggøres i juni måneds nummer af fagbladet Forensic Science International Genetics.
Men allerede nu er kpn.dk via professor Ryan Parr kommet besiddelse af rapporten.
LÆS den her - på engelsk (pdf)