Matador imponerer endnu engang med høje seertal
Et stort antal danskere valgte lørdag at se Matador-genudsendelse.
Da Mads Skjern, Maude og alle de andre karakterer fra tv-serien Matador lørdag - endnu engang - gjorde comeback på DR, var de på ny med til at samle et stort antal danskere foran tv-skærmen.
For selvom Lise Nørgaards serie er fra 1970'erne, og selvom de 24 afsnit allerede er blevet vist otte gange på tv, valgte over en million danskere at se med i den nyrestaurerede udgave af Matador, der blandt andet har fået optimeret billederne og farverne.
1.161.000 danskere så med i lørdagens genudsendelse. Det svarer til, at omkring 7 ud af 10 tv-seerne lørdag aften foretrak Matador.
Det skriver Eb.dk.
Tilfredsheden var også udtalt, da seerne gav serien 4,6 i kvalitetsvurderingen, der går på en skala fra 1 til 5.
Matador er blevet genudsendt otte gange, senest i 2012. Dengang blev det første afsnit set af lidt under én million. Generelt har genudsendelserne trukket mellem 1,3 og 1,7 millioner seere.