Stuntmænd lever livet farligere
Dansk stuntmand mener, at computer-teknikken har gjort det langt farligere at udføre stunts.
De ser seje ud, når filmen ruller hen over fjernsynsskærmen eller biograflærredet.
Stunts kan være altafgørende for, om en film får succes eller ej, men bagved de fede stunts er mænd, der sætter liv og lemmer på spil.
Det har kunnet ses på det seneste, hvor der blandt filmverdenens største sællerter har været en tendens til, at stunts er gået grueligt galt.
En stuntmand blev i november dræbt under optagelserne til actionfilmen "Expendables 2", en statist blev hjerneskadet under et stunt til Transformers-filmen "Dark of the Moon" og fredag kom det frem, at en statist fra "Men in Black 3" sagsøger selskabet bag filmen, fordi hun har fået alvorlige skader på kroppen under filmens indspilning.
Computeren har gjort det farligere
Lasse Spang Olsen, der er dansk films mest fremtrædende stuntmand, mener, at der er en helt speciel grund til, at der sker flere stunt-ulykker nu end tidligere.
"Computer-teknikken har gjort det farligere at være stuntmand, fordi man med den kan lave vildere stunts, der dog samtidig skal se realistiske ud," siger han til jp.dk og fortæller, at det var omkring "Mission Impossible 1" i 1996, at computer-teknikken på stunts for alvor tog fart.
"Før i tiden skulle man ikke falde seks meter ned i en bil, men det skal man nu, fordi det forventer man af en stuntmand. Man kan ikke slippe af sted med at lave de stunts, som man lavede i 1980'erne," siger Lasse Spang Olsen, der selv har brækket knogler på sin egen krop 28 gange.
Kinesere bruges ofte
Han fortæller, at det er mange filmtilskueres forventning, at et stunt ser realistisk ud, og at stuntmanden skal slå sig.
Derfor bruges kinesere ofte til at udføre stunts, da de ifølge Lasse Spang Olsen er dygtige og billige, og samtidig er villige til at gøre, hvad som helst.
"Kinesere laver ikke så mange fejl som andre stuntmænd og klager heller ikke, hvis de slår sig," siger den danske stuntmand.
Mennesker kan ikke erstattes
Selvom computer-teknikken er kommet langt, så mener Lasse Spang Olsen ikke, at stunts lavet som computer-animation kan erstatte rigtige mennesker.
"Mennesker aflæser kropssprog, så vi kan tydeligt se, hvis det ikke er en rigtig krop, der udfører et stunt," siger han.
"Det kommer til at ligne et computerspil, hvis alt er computer-animeret," siger Lasse Spang Olsen.
Han fortæller, at den værste ulykke, han har været ude for som stuntmand, var under optagelserne til "Blinkende Lygter", hvor han landede direkte på hovedet fra fem meters højde og havde været død, hvis hans hoved havde vendt få centimeter anderledes i landingen.