Parterapi i paradis

Komedie

Parterapi i paradis

USA, 2009

Instruktion: Peter Billingsley

2 timer 2 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Det er meget lang tid siden, at kærligheden for alvor har stået i lys lue hos de fire vennepar, Dave og Ronnie, Joey og Lucy, Jason og Cynthia, Shane og Trudy. Ja, faktisk kan en spejderdreng og to flintesten skabe flere gnister end de fire par tilsammen.

Hverdagsliv, travlhed, børn eller mislykkede forsøg på at få børn, mangel på sex og magelighed har sørget for, at deres forhold nærmer sig det udslukte. Kun et par har indset det, men alligevel ender de alle ad omveje på parterapi-ressortet Eden West, en bounty-ø omgivet af det smukkeste turkise vand, og så indser de det alle.

Selvfølgelig.

Men det sker først efter frygteligt mange umorsomme sketchlignende indslag, hvor mændene er nogle fjollerøve og dummernikker, og kvinderne er storøjede moderskikkelser, der enten bærer over med deres mænd eller hvæser ad dem, som var de deres bebumsede, hormonsprængende teenagedrenge.

Her er dumme, grimme mænd gift med smukke modelkoner, der har travlt med at indrette huset, mens mændene går på arbejde. Dog har de stadig lidt drengerøv gemt i sig.



Moralen er, at det er bedst at være to, selvom man for nogle af parrene inderligt ønsker, at de går hver til sit og bliver lykkelige alene eller med en anden. Men i dette konservative, mærkeligt gammeldags forsøg på en komedie, lever de traditionelle dyder stadig.

Og ikke mindst stereotype forestillinger om, hvad det vil sige at være henholdsvis single og i et parforhold. Der findes nemlig ikke blot et Eden West, men også et Eden East i det blå hav.

Det er øen for singler, der leder efter en partner. Det er den sjove og festlige ø, spækket med vaskebræt-mænd og silikone-damer, der danser letpåklædte rundt som i en MTV-video. For sådan er alle singler jo.

Selvfølgelig.

Nogle af vennerne tiltrækkes af dette dekadente paradis, men det bliver hurtigt et helvede, for det lystfyldte og hedonistiske får ikke lov til at blive fejret, kun så længe det foregår inden for parforholdets afdæmpede rammer.

Filmens heltepar er Dave (Vince Vaughn) og Ronnie (Malin Akerman), og man kan allerede se de to som pensionister sidde på verandaen med et uldtæppe over fødderne og tale om dengang, de tog på en vild ferie med vennerne.

Bedaget miskmask

Det var tider! Men det er det desværre ikke for publikum. Filmen er et bedaget miskmask af skøre (læs: forudsigelige) indfald og sjove (læs: platte) ideer, og den mangler bare en talende delfin og Rob Schneider for at blive en katastrofe.

Jason Bateman er dog som altid dejligt afdæmpet og underspillet i sin komik, og idéen med at introducere en par-hvisker (med henvisning til Robert Redfords hestehvisker fra filmen af sammen navn fra 1998) er originalt sjov.