Fortsæt til indhold
Streaming, film og tv

Frederik Cilius og Rasmus Bruun med endnu et uventet hit

DR har før prøvet at smide to værter i et hul i jorden, og det traumatiserede en julekalendergeneration – nu gør de forsøget igen, og det er heldigvis en helt anden oplevelse.

Hvor tit er man ikke kommet udmattet hjem fra arbejde og har drømt om at kaste sig over en tankeløs aktivitet for bare at få alle tankerne på rette spor?

Noget, der ikke emmer af excelark og store budgetark, men bare kan holde kroppen kørende, mens resten sættes fri?

Det har Rasmus Bruun åbenbart drømt om, for i hans nye samarbejde med makkeren Frederik Cilius går han i gang med at grave et stort hul i haven. Og det kommer der imod alle odds overraskende godt tv ud af.