Frustreret filminstruktør: "En frygtelig kvinde" er offer for politisk korrekthed

I Danmark taler mange om "En frygtelig kvinde", men det kniber med filmens gennemslagskraft i udlandet.

Det provokerende værk om parforholdets dynamikker - og særligt kvindens manipulatoriske evner - er blevet fravalgt til en række festivaler.

Instruktøren Christian Tafdrup nåede ellers langt ud med sin forrige film, "Forældre", og man skulle tro, at hans næste film, som oven i købet er et hit i hjemlandet, ville opnå stor efterspørgsel.

Det er ikke sket.

"En frygtelig kvinde" er ikke engang på programmet ved filmfestivalen i Gøteborg, hvor dansk film ellers er repræsenteret af 17 spillefilm. Heller ikke Berlin Film Festival i næste måned har taget værket, om end det her bliver vist for opkøbere på markedet. Sådan en markedsvisning får filmen ikke i Gøteborg.

»Med fare for at fremstå som en forsmået instruktør, vil jeg gætte på, at min film vrages af flere festivaler af helt andre årsager end de kunstneriske,« siger Christian Tafdrup.

Han henviser til et uofficielt afslag fra Berlin Filmfestival tilbage i efteråret, som indikerer den berøringsangst, han tror, ligger til grund: Politisk korrekthed.

»I brevet spekuleres der i, at filmen - på trods af dens åbenlyse filmiske kvaliteter - har valgt en "skrækkelig titel", der opleves som en direkte fornærmelse. Ikke bare over for festivaludvalget, men også over for et potentielt kommende publikum. De vil nemlig kun opfatte filmen som en vred instruktørs hævntogt mod kvinder.«

De steder, hvor "En frygtelig kvinde" er kommet ud, er den blevet godt modtaget, understreger Christian Tafdrup:

»På de få festivaler, vi har vist filmen - primært i Østeuropa og de baltiske lande - har den trukket fulde huse, og publikum har skreget af grin. Alle anmeldelser var tilmed i top. Publikum oplevede ingen problemer med at spejle sig selv i filmen og se den, som den satire, den er,« siger Tafdrup.

Han undrer sig særligt over den svenske berøringsangst:

»Der var heller ikke problemer, da vi sidste år viste to scener fra den ufærdige film på Gøteborg Filmfestival. Her sad 400 svenskere og klaskede sig selv på lårene af grin. Selv mine værste fordomme om svenskere blev gjort til skamme. Det internationale filmmagasin Screen Daily fremhævede endda "En frygtelig kvinde" som festivalens største tilløbsstykke - sammen med den endnu ufærdige "The Square". Så mens Gøteborgs egen enfant terrible, Ruben Östlund, vel må være den kommende festivals æresgæst, er danskeren Christian Tafdrup slet ikke velkommen i byen i år. Den må ikke engang deltage under filmmarkedet. Den Frygtelige Kvinde er Persona non grata - banned in Sweden,« konkluderer Christian Tafdrup.

I USA er der heller ikke hul igennem.

»Filmen er forsøgt afsat, men de potentielle købere turde ikke - pga. deres koners reaktioner. Og det er desværre ikke en vittighed. Foreløbig har kun Tjekkiet og Taiwan ønsket at købe filmen,« fortæller Christian Tafdrup.

Men kan det ikke bare være, at "En frygtelig kvinde" er en lokal film, som ikke appellerer særlig meget til udlandet?

Christian Tafdrup svarer:

»Det er jo rent gætteri fra min side, men hvis jeg alligevel skal komme med et forsigtigt bud på, hvorfor filmen negligeres så konsekvent af udlandet, så tror jeg, det skyldes en i mine øjne helt misforstået og pinlig form for politisk korrekthed. Og et morsomt hykleri. Man støtter op om kønsdiversitet og ligestilling, men aldrig med omvendt fortegn. En tiltrængt satire om mandens syn på kvinders negative sider er sprængfarligt og mere provokerende end selv en Trier-film - åbenbart. Den er et NO GO. Ikke for publikum, ikke for kunsten, men for de politisk korrekte filmfestivalers identitet, der lammet af berøringsangst forsøger at kvæle den frygtelige kvinde i larmende tavshed. Det er synd for filmen, synd for et internationalt publikum, der nok aldrig får filmen at se.«