Kim Larsen: 7-9-13
Med "7-9-13" viser Kim Larsen, at han stadig kan andet end at tolke oder hentet fra den danske sangskat. Hans nye tekster rummer meget af tidligere tiders styrke, og Kjukken har aldrig ydet ham bedre med- og modspil end på dette album.
Kim Larsen: 7-9-13
EMI/Medley
Indtryk efter første gennemlytning: Klassisk Larsen. Tre stjerner.
Ikke at, der er skyggen af ondt i en klassisk Larsen, men alligevel...
Men efter yderligere et par gennemlytninger åbenbares styrken i Larsens finurlige, men ofte mundrette poesi: Fire stjerner.
Og så er det, at Kjukken - Larsens faste band igennem snart en længere årrække - folder sig ud, og hvad Kjukken præsterer på "7-9-13", er den til dato bedste, mest homogene og levende backing det band til dato har tilbudt deres frontmand: Fem små stjerner tripper frem på rad.
For der er virkelig tale om en klassisk Larsen - når han er bedst. Efter hans monumentale succes'er med "Sange fra Glemmebogen" og "Det var en torsdag aften", har Larsen for første gang siden 1998 udgivet egne nyskrevne sange, og selvom man ikke skal kimse ad "Luft Under Vingerne", så nærmer Larsen sig med broderparten af sine nye tekster tidligere tiders storhed.
Han tager i sine nye sange i nogen udstrækning udgangspunkt i, hvor han lige nu befinder sig i i livet. Ikke uden et vist stænk af vemod, når han i sange som "Sjølund" og "Sommerregn" skuer tilbage til barndommen. Sidstnævnte den smukkeste og mest rørende barndoms-refleksion, Larsen til dato har begået. I sangen genfinder han en lille kortklippet københavner-snude. Tager kontakt med den uspolerede lille rod, der dengang i forrige århundrede havde fremtiden - livet foran sig. Refleksion er der også i "Tommelille", hvor han han beskæftiger sig med sin egen karriere: Gik i gang med karrieren/ fik en flyvende start/ bankede ind i barrieren med en helvedes fart/ For det er som de siger/ rundt omkring/ alle kender aben, aben kender ingen.
Kærlighed og livet
Albummet rummer et par suveræne kærlighedssange. Her står "Viktoria" umiddelbart stærkest, men også skildringen af den første kærlighed i "Romantik" holder. Savnet - længslen - efter kvinden får lidt poesi med på vejen i "Kom tog".
"Sømand ombord" opleves i første hug som endnu en Larsen-flirt med sømandssangene, men i virkeligheden handler den sang om at gribe livet, mens man har det. I den pragtfulde "Junglen" funderer Larsen over begrebet livskvalitet, og - mens A.P. Møller er ude at lufte elefanten - vender han den letkøbte livskvalitet ryggen og flygter ud i junglen: Kaste kødben op i lianerne/ og så bare håbe at man rammer/ snakke sniksnak med bavianerne/ slå mig selv i hovedet med en hammer/ det kunne være fedt/ kommer lige om lidt.
Og lidt senere i samme sang fyrer han denne sandhed af:
Hvis det er sandt, hvad de siger, at man lever til man dør/ i så og så mange minutter/ hvad nytter det så at man sidder og gør/ foran en skide computer
Endelig er der grund til at fremhæve "Moster" - en lettere vrøvlet tekst, der rummer denne vidunderlige linje: Min onkel trak en nitte i det store lotteri/ han hængte sig i deres HTH-køkken/ så man kan roligt sige, at han har prøvet lykken.
Fin form
Kim Larsen er i fin form, og det samme er - som nævnt - Kjukken. "7-9-13" er et værdigt udsagn fra en kunstner, der for længst har ydet sit til den danske folkesjæl, men som stadig brænder, for det han laver. Jeg mener: Kim Larsens karriere er enestående i dansk musik. Ingen har som ham formået gang på gang at genvinde sit tag i befolkningen. I dag synes han stort set usårlig. Han kunne med sindsro læne sig tilbage på den lokale bodega og nyde en kold Odense-pils. Hvis ikke lige det er fordi, at Kim Larsen jo er gjort af det seje stof, der gør en sand kunstner: Han har stadig masser på sit store hjerte.