Et kig ind i fremtiden: Skal vi nu til handle via det der nymodens edb-net?

Fremtidens køkken vil foruden alle tænkelige elektriske hjælpemidler også rumme en planlægningspult og en lille farvefjernsynsskærm. Her kan husmoderen komme i direkte forbindelse med sit fjernkøbsmagasin. Hun foretager sine indkøb hjemmefra – på mindre end ti minutter.

Således indledte Jyllands-Posten i dag for 50 år siden – den 9. oktober 1967 – under overskriften ”Tag på indkøbstur via TV-skærmen” et kig i den dengang så fagre nye verden.

Artiklen forudså, at ovenstående måde at købe ind på ville blive en mulighed allerede inden 1980.

Artiklen har givet fået flere læsere til at gnide sig i øjnene, som de sad der med avisen ved morgenbordet og lod blikket glide rundt i køkkenet.

Men forudsigelsen i artiklen var ikke skudt helt ved siden af – også selvom den form for indkøb af dagligvarer ikke var voldsomt udbredt – udviklet – inden 1980. Og i de første mange år af nethandlens historie lå den meget langt fra de former for indkøb via nettet, som vi kender i dag.

Artiklen, som Jyllands-Posten bragte i dag for 50 år siden, var baseret på en vision udviklet af forskerne Alton F. Doody og William R. David og blev første gang beskrevet i Harvard Business Review i 1967.

Du kan læse hele deres vision her.

Jyllands-Posten beskrev systemet således:

»Ordreafgivelsen til fjernkøbsmagasinet sker ved, at kunden trykker på forskellige knapper. Billeder af de forskellige varer viser sig på skærmen. Nogle kun i et øjeblik, andre i længere tid, så hun kan se nøjere på dem.«

»Når hun har besluttet sig, bekræfter hun købet og giver samtidig tilladelse til, at forretningen kan trække beløbet fra hendes bankkonto.«

Den grundlæggende teknik til ovennævnte system var faktisk i al væsentlighed allerede tilgængelig i 1967 – mulighederne for at gennemføre økonomiske transaktioner elektronisk blev udviklet allerede omkring 1960 – men inden der kunne handles direkte fra køkkenet, var der endnu et stykke vej.

Ingredienserne i en avanceret nethandel, som den kendes i dag, er en computer eller lignende, et kreditkort og ikke mindst internettet.

Computeren var for længst lanceret, da Jyllands-Posten for 50 år siden kiggede ind i fremtidens køkken.

Vejen frem til den moderne computer var meget lang, men de første egentlige computere blev udviklet allerede i 1940’erne og 1950’erne – og dette med afsæt i diverse avancerede teknologiske landvindinger gjort længe inden da.

I begyndelsen spillede militæret en væsentlig rolle i udviklingen af computeren og den første amerikanske computer. En ordentlig bamse kaldet ENIAC blev præsenteret for offentligheden allerede den 14. februar 1946.

Siden blev computeren – heldigvis – mindre og mindre.

Heller ikke kreditkortet er ligefrem en ny opfindelse, men ligesom alt andet er det med årene blevet udviklet og forfinet frem til det, vi i dag anvender som betalingsmiddel til blandt meget andet de varer, som vi køber på nettet.

Første gang en form for kreditkort blev omtalt – men langtfra udviklet – var i forfatteren Edward Bellamys fremtids-roman ”Looking Backward 2000-1887”, der udkom allerede i 1888. Forfatteren brugte i sin roman for første gang konsekvent betegnelsen creditcard.

De første former for kreditkort blev udviklet allerede omkring århundredeskiftet og blev i de følgende årtier udviklet hen mod den form for kreditkort, som vi anvender i dag.

Efter utallige tiltag og mislykkede forsøg var Bank of America den første bank, der udstedte kreditkort, der ad elektronisk vej var i direkte forbindelse med brugerens bankkonto. Dette blev lanceret i september 1958.

Efter adskillige tiltag blev der i Danmark taget det første afgørende skridt bort fra kontanter, da Pengeinstitutternes Købe og Kreditkort A/S lancerede dankortet.

Det skete den 1. september 1983, da selskabets direktør gennemførte det første elektroniske dankortkøb nogensinde – han købte et par sko i forretningen Halgren. Fem år senere blev det med indførelsen af Visa/Dankortet muligt at bruge kortet internationalt.

Den første internethandel med et dankort blev gennemført i april 1999, da direktør i PBS Peter Max hos Interflora købte en buket blomster til daværende erhvervsminister Pia Gjellerup (S).

I begyndelsen var der en vis skepsis over for kortet.

Men danskerne tog alligevel dankortet til sig. Allerede i inden årsskiftet 83/84 var det anvendt knap 80.000 gange til at betale i forretninger, der var koblet til systemet.

Læs her træk af dankortets historie

Med udviklingen af kreditkortet fulgte i øvrigt også kontantautomaterne, der herhjemme ofte betegnes som dankort- eller hæveatomater.

Udviklingen af maskinen, der typisk er placeret i tilknytning til en bank, var længe undervejs, og den første hæveautomat blev installeret af Barclays Bank i London-forstaden Enfield Town. Den blev indviet af komikeren Reg Varney den 27. juni 1967.

De første hæveautomater i Danmark så dagens lys i midten af 1980’erne, og der findes i dag omkring 2.600 automater i Danmark. På verdensplan estimeres antallet til at ligge på omkring 1,5 millioner.

Med computeren og kreditkortet på plads mangler vi ”bare” internettet for at gennemføre en moderne handel på nettet.

Ligesom så meget andet blev det første skridt til det, som vi i dag kender som internettet, taget i militæret, og allerede i begyndelsen af 1960’erne arbejdede den amerikanske hær med en form for internet: En række computere var koblet sammen via telefonnettet, og der kunne udveksles informationer. Samme netværk blev siden udviklet mellem en række universiteter.

Udvekslingen af informationer kunne i de første mange år alene ske i lukkede netværk, men dette ændrede sig gradvist, og det helt store gennembrud for internettet kom i 1991, da da World Wide Web (www) blev udviklet og introduceret af schweizeren Tim Berners-Lee.

Og så er vi fremme ved nethandlen, som vi kender den i dag – og dermed rige muligheder for at købe ind siddende i køkkenet, som Jyllands-Posten i dag for 50 år siden fortalte bladets læsere.

Æren for at have udviklet det første system, der muliggjorde handel via nettet, tilfalder i høj grad englænderen Michael Aldrich, som var tilknyttet universitetet i Brighton i England.

Aldrich udviklede allerede i 1979 et system, der gjorde det muligt at handle via en computer. Han koblede via telefonnettet en tv-skærm til en computer – et system i stil med det, der blev beskrevet i Jyllands-Posten i 1967.

Men vi manglede stadig internettet.

Et af de første afgørende skridt i retningen af det, vi i dag kender som internettet, blev taget med etableringen af det amerikanske Arpanet, der blev udviklet i midten af 1960’erne.

Før da havde det i øvrigt været muligt at sende tekstbeskeder elektronisk. Men den første mail sendt via et internetlignende system blev sendt i efteråret 1971. Manden, der sendte den første e-mail, var Arpanet-ingeniøren Ray Tomlinson.

Hvad der stod i den?

»QWERTYIUOP«.

Såmænd.

I 1982 lancerede France Télécom Minitel, en slags tekst-tv-baseret forløber for internettet. Det nye system gav mulighed for at bestille katalogvarer direkte fra en skærm i dagligstuen. I Danmark lanceredes en lignende tjeneste under navnet Teledata, men uden den store succes.

10 år senere – i 1992 – var internettet så langt fremme, at en boghandel i Cleveland i USA som den første åbnede en netbaseret boghandel.

Antallet af rene onlineforretninger steg eksplosivt, i takt med at muligheden for at oprette hjemmesider med både grafik og billeder blev udviklet.

Læs her artikel om de første internethandler.

Men det kneb stadig med sikkerheden i forbindelse med den økonomiske side af internethandlen.

Da Phil Brandenberger den 11. august 1994 fra sin hjemme-pc i Philadelphia i USA købte Stings nyeste cd, ”Ten Summoners’ Tales”, og betalte 12,48 dollar med sit Visa-kort, gennemførte han det, der siden er blevet anerkendt som verdens første sikre nethandel.

Det sikre system blev udviklet af blandt andre den da 21-årige edb-programmør Daniel M. Kohn, der var medejer af Net Market Company i Nashua i New Hampshire.

Generelt hersker der generelt nogen uenighed om, hvem der – hvad angår handel på nettet – kom først og med hvad.

Men uanset hvem der kom først med hvad, så udviklede nethandlen sig eksplosivt op gennem 1990’erne.

I 1995 åbnede Jeff Bezos således nethandlen Amazon.com, og samme år lanceredes blandt andet internetauktionshuset Ebay.

I Danmark lanceredes i 1995 internetugaven af Karsten Ree og Jac Nellemanns Den Blå Avis, der også kørte bilbasen.dk. Firmaet blev i øvrigt solgt til Ebay i 2008 for intet mindre end 2,1 mia. kroner. Den sidste udgave af Den Blå Avis udkom i 2014, men netdelen dba.dk er med over en million månedlige besøg en af de største danske handelssider på nettet.

I de første år var det såkaldte varige forbrugsgoder, der blev solgt på nettet, men efterhånden hoppede også fødevareforretninger og fastfoodkæder med på vognen.

Pizza Hut åbnede således for onlinehandel allerede i 1994.

Seks år senere var de danske iværksættere Christian Frismodt og Jesper Buch hver for sig i gang med at udvikle en leveringsportal for diverse restauranter, der arbejder med takeawaykonceptet. De slog pjalterne sammen og dannede Just Eat, der blev lanceret på nettet i januar 2001.

Ifølge Just Eats danske webside formidler firmaet, der beskæftiger omkring 400 medarbejdere, alene i Danmark 900.000 måltider om måneden, og der er knyttet omkring 2.000 danske restauranter til Just Eat.

Siden 2011 har ejerskabet og firmaets konstruktion ændret sig flere gange, og Jesper Buch, der i dag er helt ude af firmaet, tog initiativ til at etablere Just Eat-firmaer i udlandet, hvor der i dag findes 13 af slagsen.

Det første danske internetsupermarked – Torvet.dk – åbnede i 2006. Bag initiativet stod ægteparret Peter Bagge-Nielsen og Betina Kühn, der i forvejen drev Skagenfood.dk.

I 2010 blev torvet.dk i øvrigt solgt til Irma.

Der er selvsagt mange penge i nethandel. Rigtig mange penge.

Et udtryk for dette sås også i 2014, da den kinesiske netplatform Alibaba blev noteret på børsen i New York og allerede på førstedagen opnåede en markedsværdi på 231 mia. dollars. Dette gør børsnoteringen til den største nogensinde.

Også herhjemme går det strygende med nethandlen.

Ifølge Foreningen for Dansk Internethandel blev der alene i det første halvår af 2017 i Danmark handlet for knap 57 mia. kroner på nettet.

Tilbage til de visioner, som Jyllands-Posten i dag for 50 år siden beskrev under overskriften ”Tag på indkøbstur via TV-skærmen”.

Handlen med fødevarer på nettet er – via et noget mere håndterligt udstyr – i rivende udvikling, og der tages hele tiden nye initiativer.

Blandt de nyere tiltag i Danmark er således REMA 1000’s indkøbstjeneste, kaldet Vigo.

Den blev lanceret i 2016 og fungerer både som et sted, hvor man kan købe ind og – ikke mindst – et forum, hvor man kan få hjælp fra andre handlende til at foretage sine indkøb og få varerne bragt hjem.

Sådan får du adgang til arkivet:

Med vores app ”Jyllands-Posten” får du den bedste læseroplevelse på smartphone eller tablet. Appen kan hentes i App Store eller Google Play.

Du kan få adgang til e-avisen på følgende måder: